Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1163Visninger
AA

17. Kapitel 17

Det var køligt udenfor, og selvom solen skinnede, så småfrøs Markia, da de gik hen over gårdspladsen.

”Lad os gå en tur i parken. Har du nået at udforske slottet og området endnu?” spurgte hr. Zander.

”Nej desværre ikke. Jeg har været så optaget af mine studier, at jeg nærmest er faldet om at udmattelse om aftenen.”

Hr. Zander nikkede forstående.

”Det er hårdt her i starten, hvor der er så mange nye indtryk, og hvor du skal vænne dig til din kraft. Det bliver bedre med tiden.”

Det føltes betryggende at vide, at det ville blive nemmere med tiden.

”Du vil opleve, at jeg her i starten presser dig til det yderste, så jeg bedre kan tilrettelægge din læretid. Du er forholdsvis gammel, inden du nu er begyndt din læretid, hvilket giver os nogle fordele. For eksempel som du oplevede med blækhuset. Grundet din alder og modenhed, så var du lynhurtig til at udtænke en løsning baseret på din viden, tilpasse den og få den eksekveret samtidig med, at du forstod at afslutte den i tide.”

Markia kiggede rundt i parken, da de trådte ud gennem porten. Parken var flot, selv her om efteråret, hvor mange af træerne var begyndt at tabe sine blade og de resterende havde de smukkeste orangerøde nuancer.

”Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor lang tid din læretid kommer til at vare.”

Markia spidsede ører.

”Men jeg vil umiddelbart tro, at om et år til to, så er du klar til at drage ud i verdenen.”

Markia stoppede op og kiggede forskrækket på hr. Zander.

”To år? Mener du, at jeg skal være her i to år, inden jeg kan få lov til at hjælpe min storebror?”

Markia klappede i. Hun vidste ikke, hvor meget hr. Zander vidste om de planer, som allerede var lagt for hende.

”Deromkring. Det er vigtigt, at du opnår tilstrækkelig med færdigheder til at kunne hjælpe din storebror. Ellers kunne vi lige så godt have valgt en anden lærling i stedet for dig.”

”Men hvorfor valgte I mig?”

”Det skal du nok finde ud af, når tiden er inde. Lige nu er det vigtigste, at du fokuserer på din oplæring og ikke spekulere på, hvad du kan gøre for at hjælpe din storebror.”

”Hvordan ved I, hvornår jeg er klar, når I ikke ved, hvordan jeg skal hjælpe ham?”

”Bare rolig. Det har vi styr på.”

Markia følte sig en smule irriteret over, at hr. Zander ikke var villig til at fortælle hende mere. Hun kunne mærke, at hun savnede sin familie og venner, selvom det var spændende at gå på skolen og selvom hun var ved at få nye venner. Hvad mon de andre ville sige, når hun blev sendt ud for hjælpe sin storebror? Ville de optage hende som færdigudlært, inden de sendte hende af sted eller ville hun mon afslutte sin læretid under opholdet hos sin storebror? Hun var stadig ikke sikker på, hvordan hun skulle kunne hjælpe ham. Hvorfor havde de valgt hende?

Det fortsatte gennem parken i stilhed, så hr. Zander gav hende mulighed for at få styr på sine tanker. Da han følte, at Markia var ved at klar i hovedet igen, begyndte han at lære hende om de træer, som de mødte på deres tur. De mindre planter ville de gemme til foråret og sommeren, når der var noget mere at kigge på.

 

Markia og hr. Zander havde gået rundt ude i parken en times tid, da de stødte på Aidan. Han kom gående imod dem med raske skridt.

”Hr. Zander?” kaldte Aidan.

”Ja Aidan,” svarede hr. Zander.

”Jeg er blevet bedt om at sige, at de skal skynde sig op til rektor Jeronimus.”

”Javel ja. Jamen vi kan jo ikke lade den gode rektor vente. Tak Aidan.”

”Det var så lidt,” svarede Aidan.

Hr. Zander begyndte strakt at gå op til slottet. Markia stod og kiggede efter ham, indtil han forsvandt ind gennem porten.

”Jeg kan se, at du har lært kontrol,” sagde Aidan.

Markia vendte sig om mod ham og smilede.

”Ja endelig lykkedes det mig.”

”Er i begyndt at arbejde med magien?”

”Ja, jeg har brugt eftermiddagen på at varme vand og løfte en blækhus.”

”Hvordan gik det?”

”Det var svært i starten, indtil jeg fik en bedre fornemmelse for min kraft.”

”Det er fordelen ved at være lidt ældre, når man starter. Man har en større fornemmelse for finesserne i ens kraft,” sagde Aidan og smilede. ”Jeg var egentlig på vej op på biblioteket efter nogle bøger, da jeg blev sendt ud for at finde hr. Zander. Skal du noget nu eller skal jeg vise dig rundt i biblioteket?”

”Det må du da meget gerne. Jeg har ikke været der endnu.”

”Super. Så lad os gå ind i varmen igen.”

Markia fulgte efter Aidan op til slottet, hvorefter de begav sig op på 4. sal. Da de var kommet op af trappen, pegede Aidan ned af gangen til højre og sagde: ”Dernede ligger de lærdes bibliotek. Der må vi lærlinge ikke komme uden vores læremester.”

”Okay.”

”Vi skal ned af gangen til venstre i stedet for at komme til lærlingenes bibliotek.”

Markia gik efter Aidan ned ad gangen til venstre. Han fortsatte forbi den første dør, som var fru Madelaines kontor.

Den anden dør åbnede Aidan og gik indenfor. Markia fulgt efter. Det første, der slog hende, var den gamle støvede lugt af papir. Det næste var den store samling af bøger. Her måtte være lige så mange bøger, som på de lærdes slot derhjemme i Lichfield. Og her var de alle sammen henvendt til lærlinge.

”Hvordan finder man den bog, man leder efter i så stor en samling?” spurgte Markia.

”Reolerne er opdelt i kategorier, fx magi, ingeniørarbejde, historie og lignende. Derefter står de alfabetisk efter titel,” sagde Aidan og gik over til den nærmeste reol. ”Skiltet over reolen fortæller om emnet. Lige nu står vi ved bøgerne om andre verdner.”

Markia kiggede forundret på Aidan. Vidste han, at lige netop dette emne var vigtig for hende? Han lod ikke til at vide del, for han fortsatte tre reoler længere ned, hvor sektionerne om gamle krige befandt sig.

”Findes der et kort over hele biblioteket, så det er nemt at se, hvor hvilke sektioner befinder sig?”

”Nej desværre ikke. Men du skal nok lære det hurtigt. Og hvis du er i tvivl, så kan du altid spørge fru Madelaine. Hun kender alle titler på biblioteket og ved, hvor de står. Hun kan også fortælle dig om den bog, du leder efter, er lånt ud til en anden.”

”Hun har godt nok en god hukommelse.”

”Ja, det har hun,” sagde Aidan og smilede. ”Jeg skal have fundet nogle forskellige bøger om alkymi. Vil du hjælpe mig med at finde dem?”

”Ja, selvfølgelig.”

”Fedt. Tak. Hvis du vil finde bogen Naturens byggesten, så tager jeg den næste på min liste. Vi kan samle bøgerne på bordet derover,” sagde Aidan og pegede på et lille bord bag dem. ”Jeg ligger listen over bøger og  min fjerpen ved siden af, så kan vi krydse af, når vi har fundet en bog.”

”Det er i orden.”

”Perfekt. Du skal nok starte med at kigge på den der reol,” sagde Aidan og pegede på en reol skråt til højre for dem.

”Jeg går straks i gang,” grinede Markia og gik hen til reolen. Der stod nok omkring 100 bøger på reolen, og da de stod alfabetisk, gik hun i gang med at lede efter bøger, der startede med N.

Hun fandt bogen på næstnederste hylde. Fire eksemplarer ved siden af hinanden.

Sammen med Aidan brugte Markia resten af eftermiddagen på biblioteket med at finde bøger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...