Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1411Visninger
AA

15. Kapitel 15

Markia så frem til øvelserne og havde på fornemmelsen, at den værste del var overstået nu, hvor hun var i stand til at kontrollere sin kraft. Det kunne umuligt være lige så svært at omsætte den til noget konkret, som det var at tøjle den.

”Føler du dig træt?”

Overraskende nok følte Markia sig ikke spor træt, selvom hun lige havde brugt en masse energi på at få kontrol over hendes kraft. Kampen med kraften plejede at tappe hende for kræfter.

”Nej. Jeg føler mig lige så frisk, som da jeg stod op i morges. Hvorfor føler jeg mig ikke træt?”

”Det er fordi, kroppen trækker på din kraft til at hele sig selv.”

”Vil det så sige, at jeg aldrig kommer til at føle mig træt igen?”

”Nej. Du vil stadig blive træt og trænge til søvn, så kroppen kan hvile helt ud. Men du vil ikke opleve mentalt og fysisk træthed i løbet af dagen på samme måde. Du skal bare huske på, at du ikke bliver uovervindelige. Hvis du laver meget magi, så vil det selvfølgelig tappe af dine kræfter, så du ikke har overskud til at hele dig selv på samme måde.”

”Det lyder som en fordel, når man skal bruge lang tid på at studere.”

”Det er det også. Den hjælper også med at bevare koncentrationen.”

”Fedt.”

”Du vil også opleve, at det bliver nemmere at bruge lang tid på at øve dig på at skrive, da det ikke kommer til at gøre ondt i hånden længere,” sagde hr. Zander smilende.

”Fantastisk,” grinede Markia.

”Ja. Det giver nogle bedre studerende, når de ikke behøver bekymre sig om sådan noget.”

”Nu tror jeg også, at der er en realistisk chance for, at jeg gennemfører min læretid.”

”Ja, det må vi håbe. Men nu synes jeg, at vi skal starte på de første magilektioner.”

”Det har jeg set frem til.”

”Så må vi håbe, at du ikke bliver skuffet. Jeg synes, at du skal starte med at lære at opvarme vand. Det er en simpel proces, som giver dig mulighed for at blive tryg ved din kraft.”

”Ok.”

”Godt. Sæt dig hen til arbejdsbordet.”

Markia rejste sig fra lænestolen og gik hen til arbejdsbordet. Idet hun satte sig ved arbejdsbordet, bankede det på døren.

”Kom bare ind Marcio,” sagde hr. Zander.

Marcio åbnede døren og kom ind med en stor glasskål med vand.

”Du kan bare stille den på arbejdsbordet foran Markia.”

”Ja, hr. Zander.”

Marcio stillede skålen foran Markia, hvorefter han bukkede for dem, inden han forlod arbejdsværelset igen.

”Markia, hvis du lægger hænderne på siden af skålen og derefter lukker øjnene, så vil jeg guide dig.”

Markia placerede en hånd på hver side af skålen og lukkede øjnene.

”Når du har en god følelse af glasset mod dine håndflader, vil jeg gerne bede dig række ud efter din kraft.”

Markia vendte opmærksomheden indad og fandt hurtigt sin kraft. Hun var glad for at se, at nettet stadig havde styr på kraften.

”Når du har kontakt med din kraft, skal du prøve at trække lidt af den ud og sende den ud gennem dine hænder. Det er ikke sikkert, at din kraft vil generere varme med det samme. Det er nemlig forskelligt, hvordan kraften udstråler naturligt fra person til person. Men det finder vi ud af.”

Markia forsøgte at trække noget af hendes kraft ud af den samlede energikugle. Hendes kraft var overraskende nem at kontrollere, og den adlød straks hun forsøgte at trække på den.

Hun sendte kraften ud gennem hænderne og forventede at mærke glasskålen blive varm. I stedet for varme kom der… Ja, hvad var det egentlig? Markia kunne mærke kraften forlade hendes krop, men hun kunne ikke se, hvad der skete med den.

”Det er gode tegn,” sagde hr. Zander og smilede.

”Hvordan kan det være et godt tegn, at der ikke sker noget?”

”Din kraft forlader kroppen i dens rene energiform. Det giver os mulighed for at tilpasse formen til noget andet. Det ville være sværere at omdanne din kraft fra fx lys til den rene form, hvis din krop foretrak at udsende kraften som lys. Din kraft er nødt til at være i sin rene form for at kunne omdanne det til noget andet. Vi kan fx ikke gå direkte fra lys til varme.”

”Nåh…”

”Så jeg vil gerne have, at du lukker øjnene og lægger hænderne på glasskålen igen.”

Markia gjorde, som hr. Zander sagde.

”Nu skal du fokusere på følelsen af dine hænder på glasskålen. Når du har en god følelse med glasskålen, så vil jeg have dig til at tænke på følelsen af, når dine hænder holdes op mod et varmt bål. Mens du tænker på varmen og samtidig fokuserer på glasskålen, sender du lidt energi ud gennem dine hænder.”

Markia forsøgte at fokusere på det hele og frigav lidt af sin kraft. Hun kunne tydeligt mærke, at det føltes anderledes end før. Hendes kraft blev omdannet til varme, og Markia kunne mærke glasskålen blive varmere.

I takt med at hun mærkede glasskålen blive varmere, kunne hun mærke kraften sive ud af hende. Mon hun havde energi nok til at få vandet op og koge?

Markia fokuserede på at sende endnu mere energi ud. Men Markia kunne ikke vurdere, hvor meget vandet blev varmere. Mon hun kunne tillade sig at åbne øjnene og kigge? Markia kiggede forsigtigt på glasskålen, og i det samme kunne hun mærke, at varmen fra hendes hænder blev mindre.

”Kunne du mærke koncentrationen svinde, så snart du åbnede øjnene?”

”Ja.”

”Det kræver øvelse ikke at miste koncentrationen, når dine sanseindtryk påvirkes udefra.”

”Det tror jeg på.”

”Men det var ikke nogen dårlig start. Jeg tror, at vi holder en lille pause og spiser noget frokost, inden vi fortsætter.”

”Okay,” svarede Markia og strakte sig i stolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...