Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1193Visninger
AA

14. Kapitel 14

”Jeg lærer det aldrig,” sagde Markia opgivende, mens energikuglens form endnu en gang flød ud.

”Det går fint,” svarede hr. Zander.

Markia skulede til hr. Zander. Efter et par dages kontroløvelser var hun ikke længere sikker på, at hun fandt kraften værd at bruge så meget tid på. Hun kunne næsten tælle til 30, mens hun fasthold energikuglens form. Alligevel følte hun hvert eneste forsøg som et nederlag. Kontrollen føltes så tæt på og alligevel så langt væk.

Markia sukkede opgivende. Hun var nødt til at lære kontrol. Hun var nødt til at gennemføre hendes træning, så hun kunne hjælpe hendes bror. Gad vide, hvor længe der ville gå, inden de fandt hende klar.

”Prøv en gang til,” sagde hr. Zander opmuntrende.

Markia havde lyst til at række tunge ad ham. I stedet lukkede hun øjnene og satte sig godt tilrette i stolen.

Hun fandt lynhurtigt frem til kraften i hende og visualiserede den som en lysende kugle af energi. Langsomt begyndte hun at tælle til 30, mens hun med sin vilje fastholdt energikuglens form. Hun havde efterhånden lært, at kraften havde sin egen vilje, som hun skulle tæmme. Det var en konstant kamp om, hvem der var stærkest. Det gav mening, hvorfor de lærde ikke frigav kraften hos alle mennesker. Hun kunne godt forestille sig, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke lærte at kontrollere kraften. Det krævede koncentration og viljestyrke at lære at kontrollere den.

… 26, 27, 28, 29, 30.

Markia slap energikuglens form og kiggede på hr. Zander.

”Jeg gjorde det! Jeg talte til 30, mens jeg fastholdt formen,” sagde Markia energisk.

”Godt klaret. Lad os arbejde lidt med dine læsefærdigheder, inden jeg så lærer dig, hvordan du skal kontrollere og binde dine kraft.”

Markia sukkede. Selvom hun havde oplevet en glæde ved at læse, efter at hun havde lært alfabetet, så ville hun gerne have fortsat med at arbejde med kraften. Der var plads til forbedringer i hendes læsefærdigheder, men hver dag medbragte nye sejre. Lidt værre gik med at lære at skrive pænt. Hendes skrift var læselig, men den var ikke køn. Det ville tage mange års øvelse, inden den blev lige så pæn som hr. Zanders håndskrift. Gad vide, om man egentlig kunne bruge magi til at skrive breve. Markia rystede tanken ud af hovedet og åbnede hendes bog. Hun fortsatte fra der, hvor hun slap sidst. Hr. Zander rettede hendes udtale, når der var behov for det og hjalp hende med de svære ord samt forklarede hende betydningen af de ord, som hun ikke kendte.

Og der var mange fremmede ord. De var ved at læse en tekst om årstidernes skiften og hvilken indflydelse årstiderne har på naturen.

Det overraskede Markia, at der var regler for, hvordan naturen ændrede sig. Og at det var muligt at forudsige vejret forholdsvist præcist. Som datter af en fisker var hun vokset op med, at hendes far vurderede og forudsagde vejret fra dag til dag. Men hvis han havde hendes nye viden, ville han være i stand til at forudsige vejret mere sikkert. Og det ville mindske risikoen for uheld på havet, hvis han ikke havnede i nogle af de farlige storme. Heldigvis var han aldrig kommet alvorligt til skade.

”Flot arbejde Markia,” sagde hr. Zander, da hun blev færdig med kapitlet.

Markia åndede lettet op.

”Jeg har aldrig vidst, at skyformationer og blæsevejr har så stor indflydelse på naturens udformning, eller at der findes ting, som bestemmer, hvordan skyer samles og bevæger sig.”

”Ja, der findes mange vidunderlige mekanismer i vores verden. Og desto mere vi lærer desto mere nysgerrige bliver vi.”

”Ja. Der er så mange ting, jeg gerne vil lære mere om. Jeg har aldrig vidst, at der fandtes så meget viden. Tror du, at vi en dag lærer alt, hvad man kan om vores verden?”

”Nej, det tror jeg ikke, at vi nogensinde gør. Og heldigvis for det. Hvad skulle vi så bruge vores tid på?”

”At hjælpe befolkningen,” lød det prompte fra Markia.

”Hvad tænker du på, når du siger, at vi skal hjælpe befolkningen?”

”Den viden jeg har opnået om vejret på nogle få dage vil kunne redde liv, hvis det almindeligt kendt i hele landet. Kunne vi ikke gøre sådan noget?”

”Vi har hverken tid eller ressourcer til at rejse landet rundt og fortælle hele befolkningen, hvordan alting hænger sammen. En meget stor del af befolkningen vil aldrig kunne forstå den sammenhæng. De er simpelthen for dumme.”

”Hvordan kan du være så sikker? Har I afprøvet det?”

”Nej. Men tror mig, når jeg siger, at det ikke vil fungere. Du kender ikke befolkningen, som vi lærde gør.”

”Men folk kan ændre sig,” forsøgte Markia.

”Det er de færreste, som vil kunne forholde sig til en masse ny viden og bruge det fornuftigt, så det er ikke ressourcerne værd at forsøge.”

Markia følte sig ikke overbevist om, at de lærdes holdning var den rette. Hvis hun var i stand til at forstå fordelene ved den nye viden, så ville der også være mange andre som kunne. Lige meget hvad hr. Zander og de andre lærde sagde.

”Lad os arbejde med din kontrol igen,” sagde hr. Zander og afbrød Markia tankestrøm.

”Okay.”

Markia satte sig godt tilrette i stolen.

”Luk øjnene igen og find ind til kraft,” instruerede hr. Zander.

Markia gjorde som hr. Zander sagde. Hun lukkede øjnene og fandt frem til sin indre kraft.

”Når du har samlet din kraft til en rund kugle, så skal du visualisere et net lavet af din viljestyrke, som du kan lægge rundt om kuglen. Nettet skal kunne udvide sig og trække sig sammen i takt med, at din kraft vokser og svinder.”

Hun forestillede sig et gyldent net, som hun forsøgte at lukke rundt om energikuglen, mens hun samtidig forsøgte at fastholde dens form.

Det var svært at bevare kuglens form samtidig med, at hun skulle dække hele kuglen med nettet. Og kuglen var ved at flyde ud flere gange. Når hun koncentrerede sig om en del af kuglen, så begyndte den at ændre form andre steder.

”Bliv ved med at kæmpe Markia.”

Markia nikkede sammenbidt og øgede presset på kraftens energikugle. Lige pludselig lykkedes det hende at få nettet hele vejen rundt om kraften og samle enderne. Hun skyndte sig at lime enderne sammen, inden hun langsomt gav slip på kraften med sin vilje.

Hun kunne se, hvordan kraften forsøgte at slippe ud af nettet. Men det så ud til, at nettet holdte.

Da Markia var overbevist om, at nettet af hendes viljestyrke holdte kraften i skak, åbnede hun øjnene og kiggede på hr. Zander.

”Jeg har kontrol over min kraft,” sagde hun selvsikkert.

”Ja, det kan jeg se.”

”Hvordan kan du se det,” spurgte hun forundret.

”Jeg kan ikke længere mærke kraften sive ud af dig.”

”Hvad mener du?”

”Alle, som besidder kraften og ikke har kontrol over den, vil lade lidt af deres kraft sive ud hele tiden og helt ubevidst. Det forhindrer kraften i at vokse sig for stor. Men så snart en person får kontrol over sin kraft, så er det muligt at samle sin kraft og udnytte den. Det er det, vi skal til at arbejde med nu.”

”Kan jeg lære at bruge min kraft nu?”

”Ja. Vi vil starte med nogle helt simple øvelser, hvor du lærer at trække på din kraft uden at udmatte dig selv ved at bruge for meget energi.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...