Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1405Visninger
AA

11. Kapitel 11

”Først skal du finde kraften inde i dig, inden du kan lære at kontrollere den,” sagde hr. Zander. ”Normalt plejer nye lærlinge at løse simple opgaver så som at løfte ting eller varme en kop vand, men da du er ældre end de nye lærlinge normalt er, så tror jeg, at vi er nødt til at gribe det anderledes an. Små børn har en ligefrem tilgang til verden og deres kraft, og de er derfor ikke hæmmet af unge og voksnes større skepsis og rationelle tankegang. I dit tilfælde tror jeg, at vi bliver nødt til at arbejde lige så meget med dit forhold til kraften som det at bruge den eller kontrollere den. Prøv at lukke øjnene igen og fortæl mig, hvad du kan høre.”

Markia lukkede øjnene og lyttede til omgivelserne. Hun kunne hr. Zanders åndedræt over fra den anden side af bordet. Hun kunne også høre, Marcio rumsterer inde ved siden af. Derudover var der en masse lyde, som hun ville betegne som baggrundsstøj, men på en eller anden måde kunne hun alligevel få mening ud af lydene, når hun koncentrerede sig. Fx kunne hun høre stemmer snakke, selvom de var for langt væk, til at hun kunne høre, hvad de snakkede om. Hun kunne også høre, at der var nogle, som red rundt på heste nede i gården.

Markia fortalte hr. Zander om de lyde, som hun kunne høre.

”Rigtig godt. Fortæl mig nu, hvad du kan mærke.”

Det første, der slog Markia, var rummets temperatur, som var til den kølige side uden at være ubehagelig. Hun kunne også mærke den bløde lænestol, som hun sad i og tøjet på kroppen. Derudover kunne hun også fornemme luften omkring hende. Hun havde aldrig tænkt på luften som noget håndgribeligt, men hun kunne både lugte og smage den.

Markia fortalte hr. Zander, hvad hun kunne mærke og brugte lidt ekstra tid på at forklare hende fornemmelse af luften.

”Fint. Meget fint. Hvis du mærker efter inde i dig, hvad kan du så mærke?”

Markia vendte hendes opmærksomhed indad. Det første, der kom hende i møde, var hendes ømme muskler efter gårsdagens ridetur. Men hun kunne også mærke blodet pumpe rundt i kroppen. Hun kunne mærke brystkassen hæve og sænke sig i takt med hendes vejrtrækning. Mens hun lyttede til sin krops indre, var det som om, at en anden bevidsthed inde i hende skubbede til hendes krops indre. Den føltes ny og anderledes end noget andet, hun nogensinde før havde mærket. Det måtte være kraften inde i hende, som hun kunne mærke. Hun prøvede at trække ud efter den med sin bevidsthed, men hun kunne ikke rigtig indfange den.

Markia åbnede øjnene og fortalte hr. Zander om kraften inde i hende.

”Godt. Du kan altså mærke din kraft, men ikke fange den. Luk øjnene og følg nøge de instruktioner, som jeg giver dig nu.”

Markia lukkede øjnene igen.

”Sæt dig rigtig godt tilrette i stolen og slap helt af.”

Markia satte sig helt tilbage i stolen og lod hovedet hvile på ryglænet.

”Træk vejret dybt ned i maven.”

Markia tog nogle dybe vejrtrækninger.

”Fornem kraftens energi indeni dig.”

Markia vendte opmærksomheden indad. Hun brugte lidt tid på at finde kraften inde i hende.

”Når du har fundet kraften, skal du prøve at visualisere den som en lysende energikugle for dit indre blik. Denne energikugle er din kraft.”

Markia gjorde, som hr. Zander forklarede. Men det var som om, at energikuglen begyndte at flyde ud, så snart hun slækkede en lille smule på sin koncentration.

”Når du kan fastholde din energikugles form, mens du tæller til 30, så skal du forestille dig, at du lægger et usynligt bånd rundt om kuglen, og som holder kuglen på plads.”

Markia samlede alle sine kræfter for at fastholde energikuglens form, men hun kunne ikke fastholde den ret lang tid af gangen, inden formen begyndte at flyde ud.

Hun blev ved og ved, indtil det til sidst var umuligt for hende at holde kuglens form samlet mere end et par sekunder ad gangen.

Frustreret åbnede hun øjnene og kiggede på hr. Zander.

”Jeg kan ikke.”

”Det er helt i orden. Jeg havde heller ikke regnet med, at du lærte kontrollen på en formiddag. Hvordan har du det?”

Underligt spørgsmål. Markia skulle lige til at svare fint, da hun mærkede kroppen sende nogle helt andre signaler.

”Jeg føler mig faktisk helt udkørt, selvom jeg ikke har lavet noget fysisk.”

”Det er fordi at arbejde med og kontrollere kraften, som du øver dig på, kræver energi fra kroppen ligesom, hvis du gik en lang tur.”

”Hvad ville der være sket, hvis jeg var fortsat med at prøve at kontrollere kraften?”

”Så ville du først føle dig helt udmattet og til sidst besvime.”

”Ville du ikke have stoppet mig, inden jeg var besvimet?”

”Nej, det er en øvelse i at vide, hvor langt man kan gå.”

”Kan man dø af det?”

”Ja, det kan man godt. Hvis du prøver at udrette noget ved hjælp af magi, som kræver mere energi end din kraft besidde, så vil du død af det. Men det behøver du ikke bekymre dig om.”

”Hvorfor ikke?”

”Der kommer til at gå flere år, inden du kommer til at arbejde med magi, der kan være så farlig.”

”Okay.” Markia undertrykte et gab.

”Jeg foreslår, at du går dig en lille tur rundt på slottet eller går op og tager dig en middagslur, og så kommer du tilbage hertil for frokost. Efter frokost kan vi fortsætte med dine læse- og skrivefærdigheder. Og alt efter hvordan det går, så kan vi måske arbejde videre med din kontrol bagefter. Ellers fortsætter vi arbejdet med din kontrol i morgen.”

”Okay, hr. Zander.”

”Godt. Så må du gerne rejse dig.”

Markia rejste sig med besvær fra lænestolen, glattede kjolen og bukkede for hr. Zander, inden hun forlod hans arbejdsværelse.

Selvom Markia havde en stor lyst til at udforske slottet, så krævede hende trætte krop, at hun i stedet brugte tiden på en middagslur. Derfor gik hun op af trapperne og hen til sit værelse, hvor hun faldt om på sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...