What if this is the end? Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2016
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Igang
Vi kender alle historien om Emmy, Chris, Daniella & Jason. Det hårde drama det skabte dengang, den bratte slutning, eller hvad der lige skete.
Jeg er den tidligere mussen&hoppebolden, jeg vil nu lave en slags forsættelse, nogle år efter det der skete dengang med det andet. Jeg vil skrive den selv denne, også må vi se hvor dette eventyr drager os hen denne gang :)
Om ikke andet skal Jason nok finde en måde vi kan få drama, selvom han er i fængslet, måske?xD

1Likes
2Kommentarer
334Visninger
AA

3. Pull Me Closer

So, baby, pull me closer
In the back seat of your Rover
That I know you can't afford
Bite that tattoo on your shoulder
Pull the sheets right off the corner
Of that mattress that you stole
From your roommate back in Boulder
We ain't ever getting older

Ryster lidt på hovedet, imens jeg bladre i mine papirer. Chris har ikke været hjemme i nat, en sag der er trukket langt ud. Og jeg har overhovedet ikke sovet, men kun Chris kan give mig svar. Jeg drikker lidt af den varme kaffe, inden jeg kan høre fodtrin på trappen. Jeg ser mig lidt over skulderen, Daniella kommer frem for mit syn. Jeg smiler til hende, inden jeg skubber stolen ud vedsiden af mig. Ser lidt ned i kaffen, imens jeg fornemmer Daniella sætter sig på stolen. Hun ligger hovedet mod min skulder, så jeg ligger armen om hende. Kysser hende i hårbunden, imens jeg knuger hende let ind til mig.

"Mor? Hvor er Chris?" Spørger hun, imens hun ser mig dybt i øjnene. Smiler svagt, "arbejde skat, han sidder med en sag, som har været igang allerede, så han har skulle læse alt igennem," siger jeg roligt. Hun nikker svagt, inden hun rækker ud efter en bolle. "Bare rolig han kommer om lidt, så skal jeg nok sige det," siger jeg roligt, inden jeg nusser hende lidt i håret. "Godt mor," siger hun, inden hun går igang med at smøre sin bolle.

***

Jeg kan høre døren gå op, imens jeg kan høre Daniella på hendes værelse ovenpå. "Chris?" Spørger jeg let, inden jeg vender hovedet over mod gangen. Det pjuskede blonde hår, de trætte blå øjne er ikke til at tage fejl af. Jeg smiler straks over hele hovedet, og alle bekymringer er allerede væk. Jeg hopper ned fra stolen, før jeg små løber over til ham. "Em," siger han lettet, imens han snurre mig rundt i et kram. Jeg griner lidt, imens jeg knuger mig ind til ham.

Som jeg ser op på ham, kan jeg virkelig se han har brug for søvn. Nusser ham lidt på kinden, "you are my favorit place to be," siger jeg roligt. Imens jeg ser ham dybt i øjnene, hvor jeg kan fornemme lettelse hos ham. Han kysser mig på panden, inden han drejer mig rundt. Griner lidt, "du tosset," siger jeg roligt. "Mhmm, og du er ikke skat?" Siger han med et smil. Ryster lidt på hovedet, imens jeg fniser lidt. Føler igen denne teenage agtige følelse af forelskelsen, den stopper virkelig aldrig.

"Det godt det er weekend nu, så kan du få indhentet din søvn," siger jeg med et smil. "Så skal du også putte lidt med mig," siger han med en dyb stemme, tydeligt tegn på han er træt. De blå øjne er meget matte, imens de også ligner nogle som gemmer på en hemmelighed. Jeg giver ham et kys på munden, hvor jeg ligger hovedet ind mod hans brystkasse kort efter. "Var det ikke mig der var træt?" Griner han, imens han giver mig et kys i håret. 

"Måske har jeg bare sovet dårligt uden dig," siger jeg let, imens jeg ser ind i hans matte blå øjne. "Jeg ved det skat," siger han med et smil. Jeg fletter mine fingre sammen med hans, imens jeg ser dybt ind i de matte øjne. Men jeg ser intet andet end matte øjne, noget som virker skjult. Eller tager jeg fejl, det sker også, lidt paranoid er jeg blevet for 5 år siden. Det også derfor jeg er sikker på det ikke var den velkendte skikkelse, bare noget mit hoved fik fremstillet for mig.

***

Jeg ligger mig tæt ind til Chris, imens jeg laver små cirkler på hans mave. Som jeg vender hånden engang imellem, glimter diamanten fra min ring fra sollysset udefra. "Vi burde planlægge vores bryllup," kommer det lavt fra Chris, imens han trækker mig tættere på ham. Jeg fører min hånd op over hans mave, inden jeg prikker ham på næsen. "Ja, men nu burde du sove," siger jeg stille. Jeg nynner stille, imens jeg kærtegner hans brystkasse. Kan tydeligt fornemme hvordan han brystkasse, hæver og sænker sig langsomt.

"Hey, I was doing just fine before I met you
I drink too much and that's an issue
But I'm OK
Hey, you tell your friends it was nice to meet them
But I hope I never see them
Again"

Nynner jeg svagt, imens jeg ligger mit hoved på hans brystkasse. Tænker lidt, men kommer så i tanke om mere af teksten. Som jeg kan begynde at nynne mere af, da jeg kan fornemme det gør han falder dybere i søvn. Eller måske bare falder i søvn, har ikke helt styr på det.

"I know it breaks your heart
Moved to the city in a broke-down car
And four years, no calls
Now you're looking pretty in a hotel bar
And I, I, I, I, I can't stop
No, I, I, I, I, I can't stop

So, baby, pull me closer
In the back seat of your Rover
That I know you can't afford
Bite that tattoo on your shoulder
Pull the sheets right off the corner
Of that mattress that you stole
From your roommate back in Boulder
We ain't ever getting older

We ain't ever getting older
We ain't ever getting older

You look as good as the day I met you
I forget just why I left you,
I was insane
Stay and play that Blink-182 song
That we beat to death in Tucson,
OK"

Kommer med et svagt suk, da jeg hører en svag snorken fra ham. Ryster svagt på hovedet, jeg kunne bare ikke fortælle ham det. Jeg placere et kys på hans kind, inden jeg skubber mig op fra sengen. Jeg retter lidt på min trøje, inden jeg går ud fra soveværelset.

***

"Mor, du lovede," siger Daniella, imens hun kigger alvorligt på mig. Hvorfor skal min datter også være så intelligent? Så.. Ja hvorfor har jeg opdraget hende til at være sådan et fantastisk menneske? Måske fordi det er hvad jeg ønsker af hende, og hun klarer det bedre end jeg nogensinde ville have troet. I hvert fald med den far hun har, men med de forbilleder hun har haft, så kunne det vist aldrig slå helt fejl.

"Undskyld skat, men han var så træt," siger jeg opgivende, imens jeg trækker hende ind til mig. Jeg holder tæt omkring hende, imens mine arme er som låst omkring hende. Jeg tror aldrig jeg vil give slip, eller det jeg nød til, men hun er en god støtte i hverdagen. Hun ligger sine små arme omkring mig, imens hun putter sit hoved ind mod mig. "Undskyld mor, jeg syntes bare det vigtig du er ærlig," siger hun stille. Kysser hende et par gange i hårbunden, imens jeg holder hende mere tæt. "Jeg ved det, det er bare svært engang imellem," siger jeg roligt.

"Bare rolig mor, jeg står bag dig, altid," siger hun roligt. "Så skal vi også ud i stalden," griner jeg, inden jeg ser lidt rundt i det tomme hus. Kan fornemme hvordan hun griner, inden hun ser op på mig med verdens største smil. "Selvfølgelig," siger hun, inden hun hopper ud fra min favn. Jeg ser hun forsvinder løbende op af trappen, tydeligvis meget travl.

***

"Mor!" Råber Danielle, hvor hun lyder yderst bekymret. Hun havde løbet herop, så hun var absolut kommet først. Alle hestene går ude, så jeg forstår ikke hvad der er galt. Daniella står som stivnet i døren, hvilket jeg absolut ikke fatter. "Daniella?" Spørger jeg stille, inden jeg tager fat i hendes skulder. Hun vender sig skræmt mod mig, inden hun holder godt fat om mig. Løfter hende op, trods hun er utrolig tung. Holder godt fast om hende, inden jeg går ind i stalden.

Kan mærke tåre mod min skulder, imens jeg opdager det. Hele stalden er nærmest ødelagt, boksene mangler brædder, nogle krybber revet af. Flere døre er totalt ødelagt, også er der blod. "Daniella, løb ind i huset til Chris, du bliver nød til at vække ham," siger jeg panisk. Sætter hende ned udenfor stalden, hvor jeg ser hun løber op mod huset.

Går ind i stalden igen, imens jeg kniber øjnene lidt sammen. Tårene falder ned ad mine kinder, imens jeg følger blodsporende. Den store mængde blod, den kommer fra en følboks. Jeg skubber langsomt boksdøren op, imens jeg møder et frygtelig syn. Det smukke hoppeføl der kom i går, flot cremello farvet. Hun ligger død for øjnene af mig, stukket flere gange ser det ud til. Tårerne triller hurtigt ned ad mine kinder, imens jeg ser på hendes øjne. De ser så skræmte ud, men hun trækker ikke vejret mere, død.

"Emmy!" Bliver der råbt, imens jeg bliver trukket væk fra boksen. På stemmen, de stærke arme, ved jeg det er Chris. "Hun er død!" Græder jeg helt hysterisk, lige præcis det hoppeføl som var Daniellas, hun skulle have det til jul. Godt nok er der 2 måneder til, men hoppen kommer fra Spanien, du finder ingen som hende igen. Han stærke arme holder mig fast, imens han prøver at få mig til at slappe mere af.

Jeg ser ned på gangen, tilbage mod boksen. Et ord er skrevet i blod inde i boksen, eller nok det eneste ord jeg kan se. The End, er de ord jeg lige kan se. Jeg tør ikke gå tættere og se, jeg ligger hovedet mod Chris igen. Tårerne triller uhæmmet ned ad mine kinder, imens jeg ryster på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...