Jeg smadrer dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2016
  • Opdateret: 20 nov. 2016
  • Status: Færdig
Hej, dette er et lille skole projekt jeg har lavet som jeg tænkte at jeg vil dele med jer. Det er en novelle om en dreng, der er alene med sine forældre på charter. Sidste dag på hotellet bliver der holdt en stor fest, der tager en hurtig drejning fra at være sjov til at være det stik modsatte... Læs med og find ud af hvorfor!

0Likes
0Kommentarer
38Visninger
AA

1. Jeg smadrer dig!

Jeg smadrer dig!

Jeg havde aldrig snakket med ham, men havde lagt mærke til ham i løbet af ugen. Især om morgenen, der hvor hele charterholdet var samlet under morgenbuffeten, han var sådan en man genkendte med sine tydelige ansigtstræk og spinkle krop. Under morgenbuffeten sad han sammen med sin mor og far. De sagde ikke noget, sad bare og tyggede hver for sig. Kedelig ferie...

Festen var godt i gang, og musikken buldrede ud af højtalerne. Han kom nærmere, snart rørte hans store næse min pande. "Hvor er din familie" spyttede han. Han lød sur, præcis som jeg havde forestillet mig. "Ude og spise" stammede jeg. Min stemme var mere spinkel end jeg havde troet. "Hmmm, og de gad ikke at have dig med" Shit, hvor var han bare irriterende. "Jeg ville hellere til fest..." Det værste var, at han havde ret, faktisk ville jeg meget hellere på restaurant. Men de havde sagt, at jeg skulle tage med til festen for at møde nogle jævnaldrende blandt de andre turister. "Du laver jo intet til festen." Jeg fik lyst til bare at gå. "Du har sikkert ikke drukket, og du har ingen dame!" "Måske vil jeg ikke have en!" Det lød klart bedre i mit hoved... "Er du gay?" Hans stemme var hård. Han stod nu i en position, så han så direkte ned på mig. Den sad. Jeg knyttede mine hænder, så knoerne blev helt hvide. "Slås" mumlede jeg. "Hvad?" Nu så han forvirret på mig, som om jeg var spasser. "Jeg vil slås med dig!" skreg jeg. Ordene fløj bare ud af min mund. Selv midt i al støjen kunne folk tydeligt høre mig.

Jeg stod lidt og svingede med armene, som jeg havde set at de gjorde i boksning.

Han rystede på hovedet af mig, som om han kunne finde ud af at slås?... Nu slog jeg ham, han så ikke ud som om det gjorde specielt ondt, men blodet begyndte at pible ud af hans næsebor. Han lagde mig ned. Jeg lå på maven, og han sad oven på mig. Han vejede mere end jeg havde troet, det gjorde allerede meget ondt, hvad havde han nu tænkt sig at gøre? Jeg begyndte at hyperventilere. "Undskyld" fremstammede jeg, grædefærdigt. "Jeg smadrer dig, din homo" hvæsede han. Jeg kunne lige forestille mig hvordan ondskaben stod ud af øjnene på ham. Det var som om tiden gik i slowmotion. Det var som når man var til lægen, man tør ikke at kigge på sin arm, men ved at der snart bliver stukket en nål ind i den. Nu var det bare langt mere alvorligt... det nåede jeg lige at tænke før at hans hånd ramte min ryg, lige der den svajede mest. Den hjerteskærende smerte kom så snart hånden ramte mig. Tårerne væltede ud og slørede mit syn. Nu begyndte der også at komme små sorte prikker. Jeg kunne høre ham gå væk. Jeg lå tilbage på det beskidte festgulv med en lammende smerte i ryggen. Alt forsvandt langsomt…

Jeg vågnede op på gulvet, og kom langsomt i tanke om hvad der var sket. Jeg gik ned imod mit værelse, havde brug for et bad. På mine usikre ben gik det meget langsomt, jeg klamrede mig til væ^~ggen, mine ben rystede.  Jeg nåede lige at komme ind på badeværelset, før jeg knækkede mig ned i kummen. Der kom næsten ikke noget ud, men mine mave lavede fortsat de rullende bevægelser…

At mærke det varme vand, fra bruseren, var den første gode følelse i det der føltes som en evighed. Det var rart at være ren, skyllet. Jeg satte mig ned i bruseren, og begyndte at græde store salte tårer. Det var skræmmende, hvor voldsomt jeg havde reageret på gay… Betød det at jeg var gay? Jeg vidste det virkelig ikke. Bare jeg i det mindste havde nogen at tale med det om. Og denne ferie skulle forestille at være så god. Og hvad skulle jeg sige til mor og far? Måske var det smartest ikke at sige noget. Eller jeg kunne sige, at jeg var faldet. Men på den anden side, hvis jeg finder ud af, at jeg er til mænd skal de vel have det at vide. Jeg kom i tanke om et citat jeg engang havde hørt.

 - My fine young son has turned out gay.

Det kunne mine forældre vel ikke finde på at sige… ku’ de?

”Hvad er der sket, skat?” To par øjne stirrede nysgerrigt og medlidende på mig, mest nysgerrigt. Jeg bed mig i underlæben. ”Han kaldte mig… gay!” Jeg kiggede ned i jorden. ”Synes bare ikke at man skal gøre grin med sådan noget.” Det sidste lød lidt falskt, det var det jo også. Jeg blev jo vred fordi det var mig, han havde kaldt gay, havde det været en anden ville jeg nok være pænt ligeglad. Hvis man blev vred, hver gang nogen blev kaldt noget uretfærdigt, kunne man jo ikke lave andet.

Fra den dag af så min far mig aldrig i øjnene på samme måde, men det var alligevel som om en tung sten var løftet fra mine skuldre. På bare en dag var jeg blevet en hel del mere voksen. Sådan følte jeg det i hvert fald.

 

 

~<3

 

Heiiii :)))

Det var så den novelle. I må meget gerne skrive hvis i kunne lide den og hvis jeg skal lave mere af den her slags!

I den nærmeste fremtid bliver jeg nok en del bedre, da jeg er blevet udvalgt til talentcamp i dansk, hvor der primært er fokus på skrivning! Er personligt sygt glad for det... knus<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...