Den Lyshårede Pige

- "Det flagrende, lange mørke hår fanger straks hendes opmærksomhed. Hun ved det er for sent at løbe væk nu, og har hun overhovedet lyst til det?"

En hed kliché agtig fortælling om vores hovedperson Charlie, som går i 2.g på Fuglebakkens gymnasium. Charlie er en pige med ben i næsten, som er lidt for rap i replikken til tider. Med sig gennem hendes historie har vi Sofie, som er hendes bedste veninde. De har kendt hinanden siden nulte klasse.
Sofie er dog mere tilbageholdende, og lidt forstræbende når det kommer til en god karakter.

I novellen "Den Lyshårede Pige" Følger vi primært den biseksuelle Charlie, som går igennem de sædvanlige teenage's problemer, som man nu går igennem i 2.g Følg med i en spændende og lærerig historie omkring Charlie, og se hvordan hendes liv udfolder sig.

Som lidt spoiler kan der kommenteres at hun får en hed romance med den populære pige Jasmine. Gad vide hvordan det ender?
Ingen ved det, alle taler om det, men hvorfor tale om det når du kan læse med her

3Likes
10Kommentarer
453Visninger
AA

2. Den mørkhårede pige

Endnu en dag var gået hurtigere end man kunne nå, at bemærke det og endnu en dag kom til syne. Denne her gang vågnede jeg dog fantastisk dejligt op. Jeg vågnede op hele ti minutter inden det larmende monster, og det er pænt tidligt i forhold til en, som slet ikke er et morgen menneske. I langtid lå jeg bare i min seng, og studerede mit værelse. Jeg har fire hvide vægge, og et vindue. Henne ved mit vindue er mit skrivebord. Det er et træskrivebord i en lys farve. Det faktisk min far, som har valgt det dengang vi var i Ikea sammen. Det var dengang ham og mor stadig var sammen.

Det føltes som flere år siden. Jeg savnede ham, og nok mere end jeg giver udtryk for. Jeg forstår det bare ikke. Var det det? Var det alt? Hvordan kan han bare skride sådan uden noget videre? Uden at efterlade andet end gamle minder, som langsomt forsvinder dybere og dybere ind i min hjerne til de til sidst er blevet helt opslugte. Jeg mærkede hvordan mine tåre pressede på. Det var hårdt at tænke på ham, men jeg ville fandme ikke græde. Nej, det er mine tåre for dyrebare til.

Jeg rejste mig op fra min lune seng, og gik over til mit klædeskab. Tror i han nogensinde kommer tilbage? Det hele føles så tungt i mit hoved. Næsten så tungt at mine små, ikke så bredde pige skuldre næsten ikke kan bare det. Op til flere gange har jeg overvejet, at dele mine tanker med Sofie. Jeg mener, vi fortæller hinanden alt. Og med alt mener jeg alt. Selv ting, som man nogen gange gerne ville være foruden.

Mine dybe tanker blev afbrudt af en skinger høj lyd, som helt klart kom fra mit vækkeur. Jeg tror at det er første gang, at jeg faktisk er taknemlig for at det bæst vækkede mig fra mine tanker. Hurtigt smed jeg noget tøj på min lille krop, og gik over for at slukke vækkeuret, så der blev helt stille igen. Inden mine tanker begyndte at buldre løs igen, skyndte jeg mig ned af trapperne og ud i køkkenet. Derude fandt jeg en skål frem til mine havregryn. Min mor var overraskende nok ikke stået op endnu. Den dovne sovetryne. Uden at tænke videre over det fik jeg smasket noget havregryn i mig, og gjort mig klar til gymnasiet. 

Da jeg ankom til gymnasiet kom jeg undrende nok i rigtig god tid. Ikke engang Sofie var kommet endnu. Jeg prøvede at komme ind i vores klasse, men døren var stadig låst. Det var dog mærkeligt? Det som om alting køre i slowmotion. Ja, alting undtaget mig. Jeg greb fat om min mobil i min lomme, og tjekkede tiden. Klokken var alligevel kvart i otte, så det var da mærkeligt her ikke var flere.

Jeg kiggede forvirret rundt, og stod alligevel i et par minutter, og undrede mig før jeg fandt hen til en af de sorte sofaer. Jeg smed hovedet bagover, benene op og lukkede øjnene i et par sekunder. Hvis jeg alligevel skulle vente, så kunne jeg da indhente noget af den søvn jeg så tit gik glip af.

"Hey." Kom det fra en ukendt stemme, som åbenbart havde besluttet sig for at slå sig ned hos mig. Jeg ignorerede den i håb om, at person så ville gå. Jeg anede ikke hvem det var, men er faktisk også pænt ligeglad, så jeg fortsatte bare med at ignorere. "Hey?" Kom det igen, men denne gang lidt højere og mere desperat efter min opmærksomhed. "Hallo?!" Råbte stemmen til sidst, og greb fat i min arm. Jeg forer sammen, og hurtigere end du kunne nå at tælle til ti, havde jeg fået sat mig op. "HVAD!?" Råbte jeg forskrækket, og fik øje på en ligeså forskrækket pige, som sad på hug foran mig. "Sorry... Det var ikke meningen, at jeg ville forskrække dig." Sagde hun. "Jeg blev ikke forskrækket..." Kommenterede jeg lidt halv tøvende, for det gjorde jeg jo faktisk. Også selvom jeg havde bemærket hende. Tror bare det kom, som et chok at hun ligefrem var så desperat, at hun ville rykke i mig. "Det bare jeg ved ikke om du ved det, men første modul er aflyst?" Sagde hun med en undrende stemme, og et spørgsmålstegn.

Jeg kigger lidt rundt inden jeg svarede, så var det jo derfor klasserne var låst og her var så tomt. Det er fandme typisk, når man så endelig kommer i god tid, så aflyser de timerne. Hvorfor kunne de ikke gøre det nogen af de gange, hvor man bare ikke magtede i skole og stadig var i sengen? Lidt halv irriteret over, at jeg så var mødt så tidligt svarede jeg hende tilbage at det vidste jeg selvfølgelig godt. Hun kiggede underligt på mig, hvilket jeg godt kunne forstå. For hvis jeg så vidste det, hvorfor faen' var jeg så mødt op? Hvem ville spilde sin ekstra fri tid her?

Hun rejste sig op og gik. Jeg kunne mærke hun var blevet irriteret over mine lidt halv flabende svar. "Hey... Sorry..." Råbte jeg efter hende. Hun stoppede op, og vendte sig om mod mig. "Jeg er bare virkelig ikke et morgen menneske, og nej jeg vidste ikke vi skulle møde sent for engang skyld. Hvorfor skal vi overhovedet det?" Spurgte jeg hende så. Hun stod og trippede lidt med sine små fødder, før hun svarede på mit spørgsmål. "Lærerene holder møde." Svarede hun koldt tilbage.

Mine øjne studerede hende lidt inden jeg sagde noget til hende igen. Hun havde mørkt, langt hår. Var ikke så høj, men det er jeg jo hellere ikke. Hun havde en sort T-shirt på, med en lyserød, cremet farvet cardigan udover. Hendes små korte ben bar nogle sorte jeans. "Kan du tilgive mig?" Spurgte jeg med et smil på læben. "For hvad?" Spurgte hun undrende. "For mit dårlige førstehåndsindtryk." Svarede jeg lidt drilsk tilbage med en smil i mundvigen. "Årh, jaja. Vi kan jo ikke allesammen være lige glade om morgen." Kommenterede hun tilbage, imens hun tilføjede et smil. Hun havde egentlig et utroligt flot smil. Hendes tænder var kridt hvide, og helt lige. 

Efter lidt tid med observering af hinanden spurgte jeg hende, om hun ville joine mig herovre i den store sofa. Jeg kommenterede at sofaen var alt for stort til lille mig, så hun blev næsten nødt til at hjælpe mig med, at fylde lidt ud. Hun smilte igen, og smed sig i sofaen med mig. Det er egentlig en ret god sofa det her. Ja, den er utrolig blød og der er massere af plads i den. Det er helt klar sådan en sofa her jeg skal skaffe mig, når jeg engang flytter hjemmefra.

"Hvordan kan det så være, at du mødte så tidligt op?" Spurgte hun mig stille og roligt efter lang tids stilhed, hvor jeg komplimenterede sofaen i mit hoved. "Jeg blev simpelhent fanget på skolen i går, så jeg blev nødt til at overnatte." Svarede jeg sarkastisk. Hun grinede af mig, og kommenterede så at hun syntes det var synd for mig. Jeg begyndte selv at grine lidt, og rykkede mig lidt tættere på hende. "Hvad er din undskyldning så? Blev du også fanget?" Spurgte jeg drilsk. Hun smilte og rystede på sit lille hoved. "Nej, jeg anede bare ikke at der var møde før jeg stødte på en af lærerene." Svarede hun. 

Der sad vi i langtid og snakkede frem og tilbage. Hun er squ egentlig ret sød, og utrolig flot. Efter alligevel en halvtimes snakken fandt jeg ud af, at hun hed Jasmine. Ja, Jasmine ligesom prinsessen fra Aladdin. Det undrede mig ikke, at det var hendes navn, for hun kunne snildt have haft været en prinsesse, hvis ikke hun var en. 

Vi sad nu ret tæt på hinanden, efter alle de små ryk jeg havde lavet. Hun støttede sit hoved på sin arm lige ved ryglænet af sofaen. Jeg gjorde det samme. Stilheden kom tilbage, men denne her gang var det rart. Vi sad bare og kiggede intens på hinanden. Det var som om at vores tanker udfyldte alt stilheden. Jeg mærkede hvordan hendes smil varmede min krop langsomt op, og fik også et smil frem på mine læber. Hun var fandme smuk, og af en eller anden grund gjorde hun mig helt mundlam. Jeg anede ikke hvad vi skulle snakke om. Jeg stirrede bare på hende, som et barn stirrer på slikket i en slikbutik, men mærkelig nok skræmte mine intense blikke hende ikke. Nej, hun sad bare der en meter væk fra mig og smilte sødt.

Vores intense blikke og smil blev straks afbrød af en mande agtigt stemme. "Hvad så smukke?" Kom det fra stemmen af. "Oh, Hey søde." Svarede Jasmine. Jeg vendte mig om mod stemmen for, at kunne sætte et ansigt på den. "Skal du med til time, eller hvad?" Kom det fra stemmen igen. Jeg fik vendt mig helt om. Det var en af de populære drengerøve. Ikke en jeg kendte, men helt klart en jeg havde set til alle de tusinde fester der blev holdt her på gymnasiet. Jeg vendte blikket mod Jasmine igen, som så forvirret rundt om sig. Der var lige pludseligt kommet ret mange mennesker, som vi ikke havde lagt mærke til. Jeg træk min telefon op, og så at klokken allerede var ti minutter i ni, hvor næste time startede. "Jov, selvfølgelig." Svarede Jasmine og rejste sig op. Hun gik hen til fyren, som hurtigt greb fat i hendes hofte og kyssede hende. Adr. Hvad så hun dog i ham? Han var da en kæmpe nar, som sikkert var hende utro. Ja, ligesom i alle de der kliché agtige kærlighedsfilm. 

Uden at skænke mig en nærmere tanke, eller sige farvel var de allerede væk. "Jamen, farvel..." Hviskede jeg lavt til mig selv, og rejste mig op. På vej over imod klassen stødte jeg ind i Sofie. Hun blev helt chokeret over at se mig så tidligt, og kunne ikke lade vær med at spørge hvorfor jeg dog allerede var her? Jeg svarede sukkende, at jeg ikke havde set første modul var aflyst. Hun grinede hånende af mig, og sagde med et ironisk toneleje. "Ej, det var da en skam for dig var?" Jeg skubbede lidt til hende for sjov, og gik ind i klassen.

Endnu engang var det Frk. Anderson som snakkede løs om en årsprøve, som vi snart skulle igennem for at teste vores niveau. Åååårhh, som om man behøvede at teste sit niveau. Jeg behøver i hvert fald ikke en test til, at sige at jeg ikke følger nok med. Det kan jeg udemærket selv finde ud af ud fra alle de gange Frk. Anderson har kommenteret på det. 

Imens Frk. Anderson plaprede løs kørte mine tanker om Jasmine rundt i hovedet på mig. Jeg kunne bare ikke få hende ud af hovedet. Hendes smil... Hendes flotte brune dådyr øjne... Årh, dem kunne man forsvinde helt hen i. At hun så har dårlig smag i fyre, kan man jo ikke gøre for. Altså helt ærligt? Hvad fuck så hun i ham der fyren. Han var squ da ikke engang køn. 

Mine tanker blev igen afbrudt af Frk. Anderson, som havde opfanget at jeg var svækket hen i mine egne tanker. "Følger du med?" Spurgte hun lidt halv surt. "Jaja." Svarede jeg flabet med et halv nikkende hoved. "Det her er et klassisk eksempel på, at de her teste er gode. Så kan i se om i følger nok med.…" Og sådan fortsatte hun i langtid. Plaprede, plaprede og plaprede løs om at jeg ikke fulgte nok med. Sofie kiggede opgivende på mig, og gav mig et puf i siden. "Vi skal altså op til eksamen i år. Er det ikke på tide du følger lidt med?" Hviskede hun irriteret til mig, som en selvfølge om at hvis jeg klarede mig dårligt, så ville hun også. "Jovjov." Svarede jeg hviskende tilbage. Igen. ALT for stræbende efter den gode karakter. Jeg elsker Sofie, tag ikke fejl af det, men når det kommer til skolen kan hun virkelig var en pain in the ass. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...