Den Lyshårede Pige

- "Det flagrende, lange mørke hår fanger straks hendes opmærksomhed. Hun ved det er for sent at løbe væk nu, og har hun overhovedet lyst til det?"

En hed kliché agtig fortælling om vores hovedperson Charlie, som går i 2.g på Fuglebakkens gymnasium. Charlie er en pige med ben i næsten, som er lidt for rap i replikken til tider. Med sig gennem hendes historie har vi Sofie, som er hendes bedste veninde. De har kendt hinanden siden nulte klasse.
Sofie er dog mere tilbageholdende, og lidt forstræbende når det kommer til en god karakter.

I novellen "Den Lyshårede Pige" Følger vi primært den biseksuelle Charlie, som går igennem de sædvanlige teenage's problemer, som man nu går igennem i 2.g Følg med i en spændende og lærerig historie omkring Charlie, og se hvordan hendes liv udfolder sig.

Som lidt spoiler kan der kommenteres at hun får en hed romance med den populære pige Jasmine. Gad vide hvordan det ender?
Ingen ved det, alle taler om det, men hvorfor tale om det når du kan læse med her

3Likes
10Kommentarer
526Visninger
AA

3. De blandende hårfarver

Resten af ugen fløj afsted, og weekenden kom hurtigt til syne. Jeg fandt hen til mit blålige, metalskab på gangen, og fik det låst op. Jeg nåede kun lige akkurat at få smidt mine tunge bøger ind, før Sofie havde fundet sin vej hen til mig. Hun kom halv løbende med et kæmpe smil på læben. "Gæt en gang!" Sagde hun helt overgearet imens hun stod, og pillede ved sit lyse hår. Hun piller næsten altid ved sit hår, hvis hun enten er nervøs eller for overgearet, som nu. 

Jeg skulle lige til at svare, da en sød duft opfangede mine næsebore tilført en dejlig latter, som kom fra den anden side af gangen. Jeg vendte mig om. Der stod hun. Ja, der stod hun med sit flotte, lange, brune hår og sit søde smil. Hun stod og snakkede med et par veninder. Jeg prøvede at små lytte, men larmen fra de femhundrede andre elever overdøvede alt. I langtid stod jeg, som var jeg i trance og studerede Jasmine med mine store lyseblå øjne. "Hallo?!" Kom det fra en nu gnaven Sofie, som havde opdaget jeg ikke lyttede efter. "Øh, hvad? Ja, øhm Gæt hvad?" Svarede jeg helt forvirret imens mine øjne stadig var helt opslugt af Jasmine. Hendes irriterende kæreste var nu kommer over til hende, og de stod og kyssede. Adr. Igen, hvad så hun dog i ham?

Sofie sendte et ordentlig puf efter mig, som hurtigt fik mig til at vende min opmærksomhed mod mig. "Lad vær med, at stå og savle sådan der. Det tiltrækker fluer." Sagde hun grinende over, at hun nu havde set hvor min opmærksomhed havde været. "Jeg står da ikke og savler?" Sagde jeg vredt tilbage. "Nejnej, men hallo. Ved du hvad?! Nej, selvfølgelig gør du ikke det." Svarede hun selv på sit eget spørgsmål. Jeg smækkede hurtigt skabslågen i, og fik låst mit skab igen. "Kom nu bare til sagen." Kommenterede jeg imens jeg ville dreje om, og gå imod udgangen så vi kunne komme hjem, men jeg nåede ikke meget længere før mit hoved fik klasket sig ind i en ordentlig gang smerte.

"Av for helvede! Se dig dog for!" Udbrød jeg, og mærkede hvordan mine ben mistede balancen og langsomt væltede mig omkuld. "Årh, undskyld." Kom det fra en sød pigestemme, som hurtigt fik mig til at kigge op. Det var Jasmine. Jeg havde åbenbart også fået væltet hende omkuld, så vi lå begge to helt omtumlet på gulvet. Jeg blev lidt rød i hovedet over, at jeg endnu en gang havde råbet af hende. "Årh, sorry..." Sagde jeg undskyldende, og hjalp hende med at samle hendes udspredte bøger ind igen. De lå overalt på gulvet. "Det fint jeg…" Startede hun sin sætning ud med, men blev afbrudt af sig selv, da hun fik øje på at det var mig. "Heeey vent. Er det ikke den morgensure pige vi har her?" Spurgte hun drilsk med et sødt smil på læben. "Ha, hah, hah." Grinede jeg falsk til hendes spørgsmål. "Jeg er altså ikke altid sur." Svarede jeg smilende til hende.

Jeg rakte ud efter den sidste af hendes bøger, men det var lige i samme timing som hende. Vores hænder stødte ind i hinanden, og jeg mærkede hvordan det kildrede i fingerspidserne. Det var en rart følelse, som jeg godt kunne vænne mig til. Vi fik hurtigt øjenkontakt, og jeg forsvandt helt hen i hendes fantastiske dådyrs øjne. Hun smilede så sødt til mig, at hvis jeg ikke allerede sad ned, så ville jeg mine knæ blive alt for bløde, og vælte mig omkuld igen. "Øhm..." Sagde hun lidt akavet. "Mhm?" Sagde jeg tilbage. "Jah... Du ved... Ikke for noget vel, men altså." Sagde hun hentydende imens hun kastede sit blik ned på vores hænder. Jeg opfanget hurtigt at jeg stadig holdte hendes hånd, og fik hurtigt fjernet den igen.

Jeg mærkede hvordan mine kinder hurtigt fik lidt ekstra farve på, og gav hende hurtigt hendes bøger tilbage, og fik rejst mig op. "Du fanger mig bare på de forkerte tidspunkter." Tilføjede jeg imens jeg nervøst stod og kløede mig i nakken.

Det var faktisk ikke, fordi det overhovedet kløede, men jeg anede ikke hvor jeg skulle placere mine hænder henne, så det blev bare omme i nakken. Hun smilede sødt til mig, og nikkede accepterende med sit hovede. "Jov, hun er." Kommenterede Sofie til vores samtale. Hun havde selvfølgelig set det hele, og stod med et kæmpe smørret grin i fjæset. Jeg kiggede anstrengende på hende, og gav hende et skub i siden for, at hun ikke skulle begynde at snakke for meget. For ser i, hvis hun først begyndte, så kan man ikke garantere hvad der bliver sagt, og det sidste jeg har brug for er flere pinlige sammentræf. Jasmine stod og grinede lidt, hvorefter hun pænt takkede for min hjælp med bøgerne. Hendes kæreste kom over, og spurgte om alt var okay. Jasmine nikkede, og tog hans hånd. Gid det var min hånd hun tog. Han gryntede godkendende til Jasmines svar, og trak hende med videre på gangen.

"Nå, men nu hvor jeg har din opmærksomhed." Begyndte Sofie stille imens vi fortsætte mod udgangen. "Så, det jeg ville fortælle dig er, at jeg er blevet inviteret med til en fest. Og du ved... Jeg tænkte... Jeg ved godt du ikke gider fester, men... Vil du ikke nok?!" Spurgte hun ivrigt. Jeg ved udemærket godt, at jeg aldrig får fred før jeg siger ja, så jeg nikkede tungt med hovedet. Hun sprang nærmest op i luften, og forskrækkede duerne henne ved vores cykler. Jeg smilte skørt ad hende, og låste min gamle, rustende cykel op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...