Safe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Fortællingen er løst baseret på virkelige begivenheder. Navnene, og visse ting er naturligvis ændret (for privatlivets skyld), men dette er historien om en efterskole, som de nu kan se ud.

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

5. Tom

Kapitel 5 - Tom

For at sige det som det er, gik det op og ned. Du røg, stoppede, startede igen. Hele oplevelsen var et rod af bongs, hash og tårer. Jeg har som sådan intet imod hash, men det var knusende at se dig forsvinde igen og igen. Jeg kunne mærke når du var høj, selv når du prøvede at skjule det. Du undgik mig som regel når det var, men det var svært ikke at løbe ind i dig rundt omkring. Vi var stadig tætte, det var slet ikke det. Men nogengange forsvandt du, og jeg sad tilbage uden noget. 

Der var nogen der stak dig. Vi havde en plan, og jeg fik dig revet dig ud af det før de tog pis testen. Du slap den ene gang. Jeg vidste at lærerne vidste det. Man kunne mærke det på dem når de passerede på gangene. Der gik lang tid med det samme og det samme. Der var en dag hvor du mistede det. Du brød sammen foran mig, og spurgte mig gentagne gange hvorfor du var, som du nu engang var. Jeg havde intet svar, så jeg undlod at åbne munden. Jeg holdt dig bare til du stoppede med at græde. Da det skete, kiggede du mig i øjnene, og bad mig hjælpe dig. Du bad mig hjælpe dig med at få styr på dit lort, for at sige det ligeud. Jeg nikkede, og sagde blot at vi nok skulle få styr på det hele.

 

Tiden gik, og bladende der var blevet alle gule og orange nuancer, begyndte langsomt at falde af træerne. Du klarede dig godt, det måtte jeg indrømme. Vi kørte små projekter for at få tiden til at gå. Du følte ingen glæde ved disse projekter, men tiden gik, og det gik fremad. Du tog din medicin, kom op om morgenen og du mødte op til timerne. Jeg var stolt i den periode. Jeg vidste at det var svært for dig, men du klarede dig så flot på trods af dette.

Der var en aften. Du havde snakket om hash i et godt stykke tid, men jeg blev ved med at skubbe tanken fra mig, i fuld benægtelse af hvad der foregik. Vi lå i min seng, da du pludselig rejste dig, og erklærede at du ville ryge en smøg med Lukas. Jeg klemte øjnene sammen i mistanke, og spurgte om det bare var en smøg, eller om det var noget andet. Du lovede højt og helligt, men det endte dog med at jeg fik dig til at erkende dine intentioner. Lukas havde et skolejoint, og jeg vidste hvad der skulle ske. Du må forstå en ting omkring Lukas: Han havde alt. Han havde hash, ecstasy, ketamin, you name it. Så snart du nævnte hans navn, vidste jeg hvad du skulle. 

Jeg kiggede dig dybt i øjnene, og gentog dine løfter: Du skulle få styr på dit lort. Du rystede mig af dig, og gik mod døren. Jeg holdt fast, og hviskede gennem mine tårer, at det ville være slut mellem os, hvis du gik ud af døren. Du vidste ikke hvad du skulle gøre, men trangen var så stærk at du rystede mig af dig igen, og gik ud af døren. Det var ikke nemt for dig at gå ud af den dør, det forstår jeg. Jeg kunne se det på dig. Tårerne rullede ned ad dine kinder, og du rystede mindst lige så meget som jeg gjorde. Men ud gik du altså, og jeg var alene igen. Tomheden opslugte mig, mens jeg prøvede at opfatte hvad der var sket.

 

Du skrev til mig senere den aften, og vi diskuterede hvad der skulle ske. Du lovede højt og helligt at du ikke havde røget noget, og jeg vidste at du talte sandt. På den ene eller den anden måde, blev vi enige om at blive sammen. Ikke endnu, blev vi enige om. Vi skulle ikke skilles endnu. Vi købte tid, skubbede det uundgåelige længere væk. Alt for et par dage mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...