Safe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Fortællingen er løst baseret på virkelige begivenheder. Navnene, og visse ting er naturligvis ændret (for privatlivets skyld), men dette er historien om en efterskole, som de nu kan se ud.

0Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

2. Samling

Kapitel 2 - Samling

 

Der foregik hver dag samling. Samling bestod i at sidde på et stol i 30 minutter, og skiftevis synge og få beskeder. De første par samlinger var nervepirrende, ingen pynt på sandheden der. Jeg sad ved siden af Pil og Freya, men samlingen af 150 mennesker på et sted gjorde mig dog alligevel nervøs. Generelt kan jeg beskrive den første uge, som en nervøs tid. Jeg kunne ikke sove, ikke spise og da slet ikke tale til folk. Tilbage til samling - du sad et par stolrækker bag mig, og det havde jeg bemærket. Jeg kiggede flere gange bagud, i håbet om at fange dit blik. Jeg kendte dig ikke på det tidspunkt, og kendte naturligvis ikke til faktummet, at dit hoved altid er alle mulige andre steder. Da jeg endelig fangede dit blik, smilede jeg. Du smilede igen, og jeg kunne mærke at det gjorde mig glad. Du var den eneste jeg havde set der lignede mig en smule. Med det mener jeg sort tøj, og en tendens til at ligne et outcast. Jeg vidste at du tænkte det samme, og det var måske det der i sidste ende bandt os sammen. 

 

Vi talte ikke det første stykke tid. Min generthed og min tendens til at gemme mig på værelset med Pil og Freya spillede en stor rolle i dette. Jeg var bange, og konstant i situationer der krævede at jeg var social. Ser du, min grund til at komme på efterskole var min (dog) milde sociale angst. Jeg tog beslutningen, da jeg indså at jeg knapt kunne betale for mine varer uden at få en klump i halsen og svedige håndflader. Det var blevet bedre før jeg startede på min efterskole, men det var klart ikke gået væk. De lange søvnløse nætter kombineret med en følelse af generel angst, gjorde at jeg en dag fandt mig selv på værelset, ude af stand til at forlade min seng. Pil og Freya havde fundet modet til at prøve en dag mere, men jeg kunne virkelig ikke komme ud af sengen. Min krop var tung, og mine ben duede slet ikke. Ironisk nok, var det faktummet at jeg ikke kunne socialisere, der gjorde at jeg mødte dig. 

Du var god til at snakke med folk. Da du bankede på min dør, var du sammen med en høj fyr med mørkt hår, jeg senere fandt ud af hed Dan. Jeg kunne høre dig komme gående ned ad gangen, men jeg havde aldrig gættet at det var dig, til jeg åbnede døren og så dig. Du stod bag Dan, men jeg kunne se dine øjne blive større. Vi fik øjenkontakt, men blev afbrudt af Dan der sagde: "Har du en smøg?". Jeg rystede på hovedet og beklagede. Dan gav et skuffet suk fra sig, og ønskede mig en god dag. Jeg lukkede den mørkegrønne dør efter jer, og satte mig ned. Jeg kunne ikke helt forstå at jeg havde været så heldig. Ser du, jeg havde helt glemt tanken om at komme i kontakt med dig til det tidspunkt, og så dukkede du bare op. Jeg rystede på hovedet, og lagde ikke mere i det, end at jeg havde været heldig.

Om jeg i virkeligheden havde været heldig, ved jeg stadig ikke helt endnu.  


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...