Safe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Fortællingen er løst baseret på virkelige begivenheder. Navnene, og visse ting er naturligvis ændret (for privatlivets skyld), men dette er historien om en efterskole, som de nu kan se ud.

0Likes
0Kommentarer
167Visninger
AA

4. Røg

Kapitel 4 - Røg

Du lagde aldrig skjul på at du havde depression. Det var svært at skjule, for du tog din medicin hver dag, og jeg var tit tilstede. Lærerne var forstående, og de var ikke alt for hårde ved dig. De var heller ikke hårde ved mig. Jeg havde en konstant fornemmelse af at være overvåget af dem - som om de forventede at jeg kunne bryde sammen hver sekund. Men det gjorde jeg altså ikke, og de begyndte langsomt at løsne sig.

 

Der gik omkring en måned før du begyndte. Du havde gjort det før, og jeg havde været bevidst om det. Du snakkede om det tit, hvordan du savnede følelsen. Vi ville gøre det sammen kan jeg huske. Vi tog bussen til staden med en sketchy fyr og hans kæreste. De skulle skaffe, vi skulle betale. Vi løb ingen risikoer, for staden var ikke hvad den havde været. Vi fik en stor klump, og vi forvandlede klumpen til røg i et legehus bag mit lokale center. Alt var godt, for jeg var for tung i hovedet til at registrere hvad der foregik. Lugten af hash forlod aldrig helt mit hår, og jeg tog et bad så snart vi kom hjem. Vi bredte os ud på sofaen, og stirrede ellers bare blankt på TV'et. Du fik bad trip af min hund, men ellers skete der intet dramatisk.

 

Jeg vidste godt at skolen havde stramme regler om rygning af hash, men jeg var ikke så bekymret. Lærerne kunne lide mig, og de havde ingen mistanke om at jeg skulle rende rundt og lave noget jeg ikke måtte. Det var en anden historie med dig. Du ligner typen, jeg lyver ikke. Du lod dine problemer opløse sig i røgen der forlod dine læber, og det blev efterhånden oftere og oftere. Du begyndte at gøre det på skolen, og det bekymrede mig. Du gik ikke i bad, du tog ikke din medicin, du mødte ikke op til timer, det hele gik bare ned ad bakke.

 

Jeg kan huske da jeg bad dig om at stoppe første gang. Jeg savnede dig så inderligt, og jeg hadede at se dig forsvinde væk under dit tæppe af røg. Du sagde du ville ryge klumpen færdig og tage en pause, og det gjorde du da også. Det tog dig tre dage, tre meget lange dage. Jeg var panisk, altid på vagt. Jeg var bekymret for dig, og hvad du kunne finde på, når dine øjne var røde og din stemme var hæs. Med god grund.

 

Første gang jeg brød sammen foran dig, var du ædru. Vi sad nede ved søen, og jeg gav ligesom bare slip på det hele. Du krammede mig, og sagde at det hele nok skulle gå, og at du nok ville være der for mig. Sådan var det i lang tid. Du var der for mig, og du passede på mig. Du elskede mig. 
Da jeg brød sammen foran dig da du var høj, skete der ingenting. Du lå bare der, og var for langsom til at finde ud af hvad du skulle gøre. Til sidst begyndte du at grine, og det føltes helt surrealistisk at ligge ved siden af dig på det tidspunkt. Jeg rejste mig og gik da jeg var færdig. Jeg har aldrig følt en tomhed der var så intens. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...