Safe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Fortællingen er løst baseret på virkelige begivenheder. Navnene, og visse ting er naturligvis ændret (for privatlivets skyld), men dette er historien om en efterskole, som de nu kan se ud.

0Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

1. Første dag

 

Kapitel 1 - Første dag

Jeg kan huske den første dag jeg så dig. Det var en god dag, en lys dag. Afskeden med min familie var tættere på end nogensinde, og jeg havde lys bag øjnene - jeg må have lyst hele verdenen op foran mig, da jeg gik fra bilen til skolen. Græsset var så utroligt grønt under mine fødder, og jeg kunne mærke mig selv nærmest flyve fremad. Fremad, fremad, kun fremad. Jeg havde resten af mine ejendele i favnen - et par planter, og min trusty hovedpude. Efterskolen jeg skulle komme til at gå på var gammel. Bygningen rejste sig foran mig, hvid og klar som jeg huskede den fra intro weekenden. Jeg havde altid haft en ting for gamle bygninger, de talte mere til mig end de andre. Da mine såler ramte gruset, gav det en knasende lyd fra sig, den knasende lyd som vi alle elsker ved grus (det er i hvert fald der jeg bilder mig selv ind). Du gik der ved siden af din bror, som var betydeligt højere end dig. Jeg ved ikke hvad i snakkede om, men det må have været sjovt, for du strålede som en sol. Du kastede et blik i min retning. Jeg tror egentlig ikke at du havde en intention om at få øje på mig, men det gjorde du altså. Jeg havde set dig før du så mig, og mødte dit blik med et smil. Du smilede igen - intet mere end et høfligt sammentræf, som nu så tit sker mellem mennesker hist og her. På det tidspunkt havde jeg ingen forventninger om at komme til at snakke med dig - du så for gennemtænkt ud til mig. Alt ved måden du så ud på, virkede som om det havde en overvejet grund bag det. Dit hår var skulderlangt, og det dansede fint over dine skuldre i takt med vinden. Dit tøj var sådan lidt henkastet på den stilfulde måde, og i næsen havde du en sort ring der fangede solens refleksion. Du lignede min type, men jeg smed tanken om en reel samtale med dig bag mig. Jeg havde aldrig været god til det med fremmede, og jeg havde heller aldrig været god til det med at håbe. God var jeg til at tænke realistisk.

Jeg boede på nummer 32, Nord gang. Ser du, skolen var opdelt i bo områder - Nord, Syd, Øst og Vest. På Nord gangen boede der på hvert værelse tre elever. Værelse 32 havde udsigt over det der blev kaldt Søen (et sted som andetårseleverne gentagne gange havde beskrevet som "ryger spottet"). "Søen" var intet mere end et hul i jorden med vand. Det lå ved siden af Skoven, som i øvrigt også blev beskrevet som et kendt ryger spot. Værelse 32 havde højt til loftet, og en vask til højre for døren. De tre senge indikerede med stor præcision, at der på det værelse boede tre elever: Mig, Pil og Freya. Mit møde med Pil og Freya var ganske fredeligt. Der blev givet håndtryk, smilt og gjort alt det andet, som mennesker nu gør når de mødes for første gang. De virkede begge flinke, og jeg var som sådan ganske tilfreds. Da der var sagt hej og goddag, vendte vi os alle mod vores forældre, som alle havde trippet lidt uroligt i baggrunden - vi vidste alle hvad der skulle ske. Vi krammede alle vores forældre, og tog afsked. Jeg var glad, Pil var glad, Freya var glad. Det var en lys dag den dag.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...