Safe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 12 dec. 2016
  • Status: Igang
Fortællingen er løst baseret på virkelige begivenheder. Navnene, og visse ting er naturligvis ændret (for privatlivets skyld), men dette er historien om en efterskole, som de nu kan se ud.

0Likes
0Kommentarer
226Visninger
AA

3. Bank

Kapitel 3 - Bank

 

Du bankede på senere samme dag. Jeg havde allerede sunket tilbage i min eget selvdestruktive zone af angst, da jeg hørte dine skridt bevæge sig hastigt nærmere. Jeg kom med tiden til at lære, at du ikke gik nogle steder - al gang foregik i løb. Da din næve ramte dørens overflade, hoppede jeg op som en fjeder for at åbne døren. Jeg kunne stadig ikke helt tro at det var dig, men det var det nu altså. Du stod der jeg grinte som et barn, og jeg kunne ikke gøre andet end at lade dig og dit bløde hår ind ad døren.

 

Dit dansk var dårligt til at starte med. Du var kommet til efterskolen fra Island, og boede her nu permanent. Du havde efterladt din familie derhjemme, blot for at komme væk. Væk, væk, kun væk. Du satte dig på gulvet ved siden af min seng, og begyndte at snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg måtte indrømme at jeg ikke forstod halvdelen, men der var nu alligevel noget ved dig, der gjorde at jeg følte mig hjemme. Alt var som det skulle være i det øjeblik. Du studerede alt på værelset, analyserede hvert eneste hjørne mens jeg kiggede på. 
"Er det dig der har malet det?" spurgte du, og hentydede til de billeder jeg havde medbragt hjemmefra. Jeg nikkede, for det var mig. Du studerede nærmere, og kunne ikke helt forstå. Du synes jeg var god til det jeg lavede, og du var ikke bange for at indrømme det. Jeg har altid været dårlig til at modtage komplimenter, så jeg grinede blot, og rystede på hovedet. Jeg forsøgte at springe videre til et nyt emne, og spurgte dig derfor hvad dine hobbier var. Da jeg spurgte, så du en anelse forvirret ud, og trak blot på skuldrene. Du lagde malerierne fra dig, og bevægede dig mod døren. Du havde en time du skulle til, og afsluttede dermed mødet. Jeg havde et smil på mine læber i lang tid efter du var gået, og smilet hang ved i endnu længere tid da jeg efterhånden lærte dig at kende. Du har mange lag, og jeg tror aldrig helt jeg bliver færdig med at grave. Selv i dag finder jeg ting der overrasker mig. Det tror jeg egentlig aldrig jeg vil stoppe med at gøre. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...