Mercy ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Færdig
To bedste venner, som ikke har set hinanden i årevis, skal denne her gang tilbringe julen sammen. Deres adskillelse skyldes flytninger, beskyldninger, og massere af drama, som har skilt dem fuldkommen ad. Denne her jul bliver fyldt med drama, flere knuste hjerter og ikke mindst: hemmeligheder fra fortiden. Men i hans øjne, er hun hans Mercy. ❅ Mit bidrag til "Julekalender-konkurrence" med valgmulighed nummer 1: fanfiction. ❅

51Likes
51Kommentarer
19353Visninger
AA

9. Kapitel 6 ❅ "This time I mean it."

12. december

Harrys synsvinkel

I ok mange timer, havde jeg sørget for at tilbringe min tid sammen med Mercy, også selvom der et par gange dukkede et par unødvendige kommentarer fra hendes side af – men jeg prøvede at feje dem væk fra os, og tænke på alle de positive ting, og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Intet var let, og jeg kæmpede en del, for at holde min vrede inde til tider.

Vores mødre havde endda snakket sammen i dag, og det mit værste mareridt var gået i opfyldelse. Jeg skulle overnatte sammen med Mercy, men jeg følte mig ikke helt tilpas på det punkt, da der var en del af mig, som stadig holdte utrolig meget af hende, og jeg ville endda lyve, hvis jeg nu sagde at mine følelser til hende var forsvundet, fordi det var de ikke – de kom tilbage den dag, jeg fik øje på hende igen.

Men jeg lagde godt skjul på mine følelser, endda ekstra meget, efter hun fortalte mig, at hun så en anden en, det knuste mig vitterligt meget. Men jeg græd ikke. Jeg kunne ikke græde.

Atter stirrede jeg hen mod min sportstaske, som bare lå og flød på min seng sammen med alle mine resterende sæt tøj. Og her overvejede jeg, at tage min computer med, hvis underholdningen nu ikke var min kop te.

Altså hun kunne ofte opføre som en pige, der havde fået sin menstruation. Så hvorfor skulle jeg være i nærheden af hende, når hun fik én af sine mange udbrud? Det drænede mig for energi hver gang, og til sidst ville jeg miste lysten til at besøge hende, når det endelig var – med mindre jeg blev tvunget til det, som de middage, jeg også blev tvunget til. Og én af dem var i går, stemningen var så akavet og det dræbte mig indefra.

”Har du pakket alt?” spurgte min mor mig om, mens hun stod og kiggede på mig. Jeg nikkede kort. ”Hvorfor skal jeg overhovedet derhen og overnatte? Virker det ikke lidt under afpresning?” mumlende jeg hende spørgende om.

Min mor sukkede kort. ”Harry, vi begge ønsker, at du bliver gode venner med Mercy igen. Jeg kan tydeligt se på dig, hvor meget du har savnet hende,” konstaterede hun. Jeg lavede kort store øjne. Var det så tydeligt at se? ”Øh..”

”Sket er sket, jeg vil ikke bestikkes eller være under noget tvang,” fortalte jeg hende ligeud. Jeg lukkede kort mine øjne i og kiggede tilbage på min taske. ”Jeg tror slet ikke, at jeg har lyst til at tage af sted, mor,” sukkede jeg, idet jeg korte mine fingre igennem mine lokker.

”Aftalen kan ikke ændres. Der er handlet ind,” fortalte hun mig muntert. ”Jamen, jeg vil ikke være under tvang?” sagde jeg en smule højlyttende. Jeg kiggede hen mod hende, hvor mit smil langsomt famlede.

”Det her er virkelig den værste jul, I kunne finde på at give mig,” sagde jeg koldt, hvorefter jeg tog fat i min taske. Jeg måtte hellere komme af sted, også selvom jeg ikke rigtig havde lyst til det. ”Så jeg håber, at hele familien er glad, når julen er ovre, så skal ingen af jer tage kontakt til mig,” vrissede jeg kort, hvorefter jeg forlod min mor måbende tilbage.

 

❅ ❅ ❅

 

Jeg var endt ved Mercys forældres lejlighed, og tro mig, jeg var ikke rigtig nervøs. Lysten til at være her, fandtes bare ikke. Jeg havde allermest lyst til at kontakte Mercy og skrive en kort besked, at jeg ikke rigtig havde lyst til at komme.

Et suk forlod mine læber, idet jeg kort bankede på døren, og en person dukkede frem. Mercy. Hun kiggede lidt på mig, fra top til tå inden hun sagde noget. ”Det tog også sin tid,” mumlede hun lavt, inden hun fjernede sig væk fra døren, så jeg kunne træde indenfor. Sikke en velkomst, jeg modtog.

”Sikke en velkomst jeg fik,” gav jeg igen. Vores kampe blev just ikke bedre af det her, tværtimod, vi havde vores kampe og de stoppede aldrig. De kampe var besynderlige endeløse. ”Ja ikke? Den bedste du kunne modtage fra mig,” lød det fra hende. Hendes sætning var fyldt med sarkasme, og jeg brød mig ikke om hendes attitude.

”Okay stop, jeg gider ikke mere. Hvis der bare kommer lidt drama i aften, så pakker jeg mine ting og forlader dig, så dropper jeg venskabet til dig,” røg det irriteret fra mig. Mercy stoppede sine handlinger og rettede blikket hen mod mig.

”Seriøst?” Jeg nikkede kort til hendes ord. ”Ja, seriøst. Jeg joker ikke,” svarede jeg hende. ”Det her er desuden kun en leg for dig, Mercy,” fortalte jeg hende kort om, hvorefter jeg tog mine ting og gik op til værelset. Jeg fik min helt egen seng inde i deres gæsteværelse. Måske kunne jeg låse mig selv inde og få fred fra hende?

Et fnys kunne let høres på flere meters afstand, men jeg gad ikke mere drama. Jeg søgte efter noget frihed og lidt afstand til hende. Jeg gennemtjekkede værelset og nikkede kort. Jeg besluttede mig for at stille mine ting henne ved sengen, så de altid var i nærheden af mig, når jeg skulle bruge dem.

”Du er kommet, Harry,” lød det glad fra Mercys mor. Jeg sank kort en klump ned, hvorefter jeg vendte min krop om. Jeg nikkede lidt og sendte hende et lille smil. ”Ja, indtil videre er jeg her endnu,” fortalte jeg hende.

Man kunne let gætte sig frem til, at der var lidt drama mellem Mercy og jeg.

”Åh, Harry? Der er film aften i dag, vil du være med?” spurgte hun mig om. Igen nikkede jeg på hovedet, og derfra håbede jeg, at stemningen ville være cool der. Ellers vidste jeg sørme ikke, hvad jeg skulle stille op.

 

❅ ❅ ❅

 

Middagen var lige blevet serveret, og jeg var meget glad for, at de valgte én af mine livretter, så var min dag meget reddet. Hele middagen bestod af 3 menuer, forret, hovedret, og dessert – jeg klagede ikke, men det gjorde min mave vidst, da den brølede som en gal. Så blev jeg konstateret i, at jeg var hundesulten.

”Det hele ser lækkert ud,” roste jeg, og sendte hende et smil. Mercys mor sad bare og havde et kærligt smil på læberne. Jeg var altid velkommen i huset, men Mercy var ikke just glad for tanken omkring det. Det havde hun i hvert fald sat udtryk for, at det ikke var noget, hun ville have. ”Årh tak, Harry!”

Mercy rullede lidt med øjnene over væremåden, jeg var imod hendes mor. Jeg var bare et venligt menneske, som blot roste hendes mor.

Jeg sendte Mercy et lille blik. ”Hvorfor rullede du med dine øjne?” spurgte jeg hende undrende om. ”Er det forkert at rose din mor?” jeg var fuldkommen forvirret og på bar bund.

Hun ignorerede mig fuldkommen og rettede blikket mod sin mor. ”Mor, må Niall komme over? Jeg trænger til noget underholdning, som jeg kan holde ud at være i nærheden af,” hendes kommentar sad lige i skabet. Jeg kunne mærke, hvordan jeg rigtig blev irriteret og ikke mindst såret over hendes ord.

”Mercy, de ord vil jeg ikke høre igen. Du må først se ham igen, efter du er blevet gode venner med Harry igen,” fortalte hun mig. ”Det vil sige efter julen,” tilføjede hun yderligere. Hun måbede over hendes mors ord, men indeni var der en lille Harry som dansede og skralgrinede over situationen.

Igen begyndte Mercy at skabe sig som et lille barn, men jeg prøvede at ignorere det, så godt som jeg overhovedet kunne. ”Er det så slemt, at jeg er her?” spurgte jeg Mercy om, med en svag stemme. Jeg sank kort en klump ned, og fik endelig hendes opmærksomhed. ”Ja,” svarede hun kortfattet.

En sten landede i min mave, og appetitten var der heller ikke rigtig mere, men for at gøre Mercys mor glad, så spiste jeg lidt af hendes mad, da hun havde formået at bruge flere minutter på at lave en perfekt måltid, som gik over mine forventninger.

”Tak for mad,” sagde jeg efter lidt tid. ”I må have mig undskyldt,” mumlede jeg undskyldende, tog mine ting og stillede dem ved vasken, inden jeg vendte om på hælen og smuttede op til gæsteværelset. Jeg kunne ikke rigtig holde ud til at være i samme rum med Mercy – det drev mig til vanvid, at hun var sådan en person, som kunne kontrollere mig.

Det her var ikke sådan, jeg havde håbet at bruge min dag på.

 

❅ ❅ ❅

 

Der var gået flere timer, og jeg måtte afvise tilbuddet om at se en film sammen med dem, da jeg ikke rigtig kunne rumme alt det drama, der opstod til aftensmaden. Hendes mor blev lidt trist, men hun forstod mig udmærket godt. Det var trods alt Mercy, som skabte sig som et lille barn – og ikke mig.

Jeg sad med min Macbook og var i gang med at redigere et billede, som jeg havde i tankerne skulle være en slags julegave til min egen familie. De havde altid ønsket sig et familiebillede, og nu havde jeg snart skabt et perfekt billede, som vi fik taget i sidste måned hos en eller anden fotograf, som derefter sendte billederne til mig, så jeg kunne benytte mig af dem.

Jeg havde nogle billeder, hvor kvaliteten var vold nice i sorte og hvide effekter. Jeg prøvede virkelig at gøre mig umage ved at skabe noget unikt og mindeværdigt. Min familie samlede kun på billeder i farver, så derfor tænkte jeg why not, og derfra gjorde jeg noget som var anderledes og som skreg efter opmærksomhed: at skabe et billede med sorte og hvide effekter.

En banken lød, og det fik mit blik til at rette hen mod døren, som langsom åbnes. Det var Mercy. Et suk forlod mine læber, da jeg ikke rigtig havde lyst til at se på hende eller føre en samtale med hende. Alligevel forlod disse ord ud af min mund. ”Hvad er det du vil, Mercy? Jeg har ret travlt her,” min stemme lød kold og ligeglad. Men jeg var bare træt af alt det forbandede og uduelige drama, som aldrig nåede sin ende.

Hun kiggede kort ned, men det påvirkede mig ikke rigtig. ”Jeg er kommet for at sige undskyld for min opførsel,” mumlede hun. ”Det sagde du også sidste gang og du skabte dig igen som en lille pige. Jeg tror ikke på dig mere, Mercy,” fortalte jeg hende.

”Denne her gang mener jeg det,” sagde hun hurtigt. ”Jeg er oprigtigt ked af det, Harry. Men jeg er i gang med at vænne mig til det hele, at du er vendt tilbage til mit liv efter så mange år,” forklarede hun mig. Jeg løftede svagt brynet og havde det lidt stramt ved at stole på hendes ord.

”Det fint,” klukkede jeg, for at afslutte vores samtale, så jeg kunne forsætte på mit julegaveprojekt. ”Må jeg være herinde og bruge min tid på dig?” hendes spørgsmål kom lidt bag på mig, da hun for et par timer siden hadede mig og nu ville hun simpelthen bruge sin tid på mig?

”Okay,” svarede jeg lidt tøvende, hvorefter jeg lukkede for skærmen. ”Hvad var du i gang med?” spurgte hun mig om. ”Julegaver,” svarede jeg kortfattet, og derfra blev der stille igen.

”Jeg tænkte på noget, om vi to ikke skulle se en film sammen, som vi gjorde dengang?” lød hendes forslag. Jeg bed mig kort i underlæben, men gav mig. Jeg nikkede kort og satte mig mere til rette. ”Hvilken film skal vi så se?” spurgte jeg hende om.

”Øh.. Jeg er helt vild med filmen Love Rosie, men vi kan også se en anden film,” sagde hun. ”Jeg er lidt ligeglad,” mumlede jeg lidt, mens jeg pillede lidt ved mine ringe, jeg havde på mine fingre. Jeg gik normalt ikke med ringe, men i dag var en undtagelse. De skulle bringe lykke og held, men jeg var lidt skeptisk over det. Jeg var ikke en overtroisk person.

”Jeg finder filmen og lækkerierne, så gør du fjernsynet klar,” annoncerede hun. Jeg klemte mine øjne lidt i og havde faktisk fortrudt lidt, at jeg sagde ja til en slags kærlighedsfilm, da jeg ikke var in the mood til sådan noget. Specielt ikke når mine følelser til hende stadig lå dybt inde i mit hjerte.

Der gik ikke så lang tid, så var hun tilbage med en DVD film i hånden og havde armene fyldt med slik og chips, så meget at min mund var ved at løbe i vand. ”Det gik stærkt,” mumlede jeg lavt, inden jeg rejste mig op og gjorde det hele klar, så filmen kunne gå i gang.

”Ja da, jeg elsker at se denne her film. Ingen gider rigtig at se den med mig,” fortalte hun mig. Det var jo klart. Love Rosie var en klassisk, romantisk film, hvor hovedpersonen lignede Mercy utrolig meget. Jeg måtte selv indrømme, at jeg selv havde set den film ret tit, da hovedpersonen lignede hende utrolig meget, at det gav mig sommerfugle i maven.

Mit blik blev rettet hen mod hende. ”Jeg har set den film ret mange gange,” fortalte jeg hende. ”Fordi hovedpersonen ligner dig utrolig meget, så mit savn til dig blev sådan større og mindre,” indrømmede jeg, og kløede mig lidt akavet i nakken.

”Sødt nok, tror jeg,” sagde hun lidt tøvende.

Måske var det alligevel ikke so bad at se en film med Mercy. Måske kunne vi få opfrisket et par minder, som kunne gøre os glade igen?

Men der var en tanke, som hele tiden strejfede mig. Jeg ville vide, hvem Niall var – han forstyrrede mine tanker uafbrudt. 

Okay okay, hvem elsker at se Love Rosie? Jeg ELSKER den film, like seriously! Ønsker mig den film for groft, så den er sat på min ønskeliste, hhihi

Og hvad tror I der kommer til at ske, når Harry møder Niall? 

OG HVEM SHIPPER HARRY/MERCY OG NIALL/MERCY?

Hvilket team er I på? Team Harcy/Merry eller team Nicy/Meall?

De kærligste julehilsner,

Louise B

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...