Mercy ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Færdig
To bedste venner, som ikke har set hinanden i årevis, skal denne her gang tilbringe julen sammen. Deres adskillelse skyldes flytninger, beskyldninger, og massere af drama, som har skilt dem fuldkommen ad. Denne her jul bliver fyldt med drama, flere knuste hjerter og ikke mindst: hemmeligheder fra fortiden. Men i hans øjne, er hun hans Mercy. ❅ Mit bidrag til "Julekalender-konkurrence" med valgmulighed nummer 1: fanfiction. ❅

51Likes
51Kommentarer
19363Visninger
AA

8. Kapitel 5 ❅ "Do you have a boyfriend? How interesting!"

10. december

Mercys synsvinkel

I et par dage havde jeg nu siddet og spekuleret på fortiden, om hvorvidt Harry havde fortjent den kolde skulder eller ej. Jeg gav kun det her en chance mere, fordi min mor græd næsten på en bedende måde. Det skræmte mig vitterligt meget, at jeg måtte bøje under og fortælle hende, at jeg nok skulle tage en snak med Harry – for hendes skyld.

Om jeg havde fortrudt mit valg, vides ikke endnu.

Jeg sad her på en tilfældig café og ventede blot på at en eller anden tjener gad at smutte herom, så jeg kunne bestille min kop kaffe, mit indre jeg, sad og tiggede efter. Men om de så skulle snakke med de andre kunder, gjorde mig bare endnu mere irriteret, at jeg havde helt lyst til at sige et eller andet højt til dem, i håb om at de så ville smutte hen til mig. Jo hurtigere de gad at komme, jo hurtigere kunne jeg få min kaffe, og jo mere tilfreds blev jeg.

Min tålmodighed var en forfærdelig dyd, jeg trippede utålmodigt med min fod, mens jeg stirrede på de forskellige medarbejdere, som bare havde en tilfældig sniksnak med kunderne. Det var okay, at de snakkede lidt med dem, men at jeg skulle sidde her og vente i snart tyve minutter på en betjening var skam ikke i orden, jeg var stiktosset lige nu.

Uret tikkede, tikkede og atter tikkede, og jeg var næsten ved at rejse mig op og forlade caféen, men jeg stoppede mig selv i at lave den handling, da en velbekendt person trådte ind i caféen. Her vidste jeg ikke om jeg skulle stikke af eller blive siddende. En del af mig ville blive siddende, hvor resten af mig ville stikke af, da jeg trods alt cuttede kontakten til ham. Mr. Styles.

Det så ud til, at han ikke havde fået øje på mig, og det var også fuldkommen perfekt. Jeg ville også hellere være den usynlige pige, men den rolle fik jeg aldrig, da jeg kort fik øjenkontakt med ham og han vinkede venligt til mig – dog var stemningen ret akavet, og det gjorde mig lidt skør i knolden over det. Akavede stemninger var ikke lige min kop te, og jeg var endda med til at gøre den akavet, ups.

Mit indre jeg var ved at skrige, da jeg så, at han var på vej hen mod mig, men smilet på mine læber tittede frem, da jeg så at han havde kaffe i hænderne. Så var han tilgivet, så gad jeg godt at føre en samtale med ham.

”Hey,” hilste han, idet han lagde kopperne på bordet og satte sig overfor mig. ”Hej,” sagde jeg lavt. Mit blik var næsten limet sig fast til de porcelæn kopper fyldt med ny brygget kaffe. Jeg dansede af glæde indeni og nu var min dag også sådan halv fuldendt.

Harry rømmede sig kort. ”Du lignede en, som trængte til noget kaffe, så jeg bestilte noget til dig,” fortalte han mig. Jeg nikkede kort. ”Tak Harry,” smilede jeg kort, hvorefter jeg forsigtigt tog fat i koppen og sippede lidt. Jeg lukkede kort mine øjne i, af nydelsen af den dejlige kop kaffe, som strømmede i min krop og plaskede rundt som nogle små børn i en pool.

”Og du ser også meget irriteret ud, hvad er der galt?” spurgte han mig yderligere om. Jeg åbnede mit ene øje og kiggede lidt på ham. Mente han seriøst det? Han sad og spurgte ind til mig, som om at han var en bekymret lille knægt. Det varmede mit hjerte en smule, på en eller anden måde. ”Bare de medarbejdere, som hellere vil sniksnakke end at betjene os andre,” fortalte jeg ham ligeud, uden at holde en pause, men endte med at snakke hurtigt, for at komme ud med mine indre frustrationer.

Han nikkede stille og rolig, mens han blik hvilede på mig. Der var noget indeni mig, som sagde at jeg havde savnet at være i hans selskab – hvilket jeg nok højst sandsynligvis havde. Hans underlige og uventede emner, fik næsten altid et smil på mine læber. Selv på en trist dag.

Der var ikke så meget stilhed mellem os, inden Harry igen valgte at lukke noget ud. ”Hvad skal du ellers lave i dag udover at drikke kaffe på min regning?” han lo en smule over den sidste sætning, hvilket fik mig til at smile kort. Jeg magtede ærlig talt ikke at opføre mig som en eller anden latterlig tøsefornærmet teenager, som Harry sidste gang havde beskrevet mig. Sådan ville jeg ikke have, at han skulle se mig sådan der. Jeg var ikke sådan, som han beskrev mig.

Jeg trak kort på mine skuldre og sendte ham kort et uskyldigt smil. ”Jeg har ingen idé. Måske være sammen med min kæreste eller sådan noget,” mumlede jeg svagt. Da jeg sagde ordet kæreste, kunne jeg se, at Harry spændte lidt i sin kæbe. Hvad var der i vejen med ham? ”Har du fået en kæreste? Hvor interessant!” man kunne let høre, at hans sætning var fyldt med sarkasme. Hvad fuck var hans problem lige?

Jeg lagde koppen ned og tog en dyb indånding. ”Harry, hvad sker der lige for dig? Jeg troede, at vi to var mates, best mates eller prøver i hvert fald på at få rollen tilbage,” mumlede jeg fortvivlende. Jeg rettede mit blik på ham og lagde mine arme over kors. Jeg måtte ærlig indrømme, at jeg var lidt skuffet over hans opførsel, hvorfor han skulle reagere på sådan et ord. Jeg kunne forstå, hvis jeg havde noget kørende med Harry, og jeg så nævnte noget med Niall, men problemet var bare, at jeg ikke havde noget kørende med Harry-fyren, det havde jeg aldrig.

Efter alle hans kærester, dengang, så reagerede jeg heller aldrig sådan på ham, når han stod og fortalte mig, hvor smaskforelsket han var i sine daværende kærester. Jeg var faktisk hamrende ligeglad, fordi jeg vidste udmærket godt, at med eller uden kæreste, ville han stadigvæk give mig opmærksomhed og skaffe den følelse af, at man blev elsket.

Mere behøvede jeg ikke, men det var åbenbart stikmodsat her med Harry.

Hver gang jeg anskaffede mig en kæreste, så blev han fuldkommen anderledes, både med attituden, væremåden generelt. Det var som om at han forandrede sig helt, og det kunne skræmme mig til tider. Jeg ønskede mig kun dengang, at han skulle være sig selv og være glad for mine vegne og ikke få mig til at gå psykisk ned.

Hvis det var hans mål, så ramte han pletskud et par gange. Men Niall fik mig op på dupperne igen, og nu var jeg fuldkommen lykkelig med ham, og jeg glædede mig til at invitere ham med til alle diverse julemiddage, der findes i år. Vi skulle tilbringe en del tid sammen inden Harry kunne komme og muligvis ødelægge det hele. Fordi jeg havde nemlig på fornemmelsen, at denne jul ville blive over mine forventninger på den dårlige måde. Sådan en fornemmelse havde jeg liggende i maven, og den følelse var ikke noget, jeg havde lyst til at have – den var forfærdelig, næsten smertefuldt.

Han undvig mit blik ved at kigge ned i sin dampende kop kaffe, hvilket bare pissede mig endnu mere af. Der fandtes bare intet værre end folk, der brød øjenkontakten, når man var i gang med en meget seriøs samtale. ”Harry, jeg sidder og snakker til dig. Du kan da altså godt svare mig,” sukkede jeg lavt, inden jeg kort tog mig til hovedet. Det her drev mig til vanvid.

”Please, tal til mig?” bad jeg ham tiggende om. Jeg følte mig så irriteret og jeg kunne næsten eksplodere af irritation over hans væremåde lige nu. I mine øjne var den slet ikke acceptabel. Jeg kunne krumme tæer over det her, jeg kunne råbe ham i ansigtet, men det undlod jeg, for at skabe så mindst drama som muligt.

Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg rejste mig op. Dette havde jeg simpelthen ikke tid til eller energi til. ”Tal til mig igen, når du er færdig med at være så barnlig at ignorere mig,” sagde jeg monoton, hvorefter jeg lagde nogle sedler på bordet, da han ikke skulle betale for min kaffe, det kunne jeg selv.

Han svarede mig ikke, så det tog jeg i, at han var endnu mere barnlig end jeg troede. Og jeg troede endda, at han var blevet til en voksen, ung mand, men jeg tog grusom fejl. ”Vi ses, Harry,” mumlede jeg kort, hvorefter jeg forlod ham helt alene i caféen med folks ansigter rettet mod os.

 

❅ ❅ ❅

 

Siden episoden med Harry, havde jeg bevæget mig hen mod parken, hvor jeg så senere hen var endt derhjemme inde på mit værelse. Musikken var overraskende høj, og jeg lod bare mine tanker flyde ud og lukkede dem ikke ind igen.

Min mor havde allerede været herinde og bedt mig om at skue ned, men gjorde jeg det? Nej, jeg havde brug for at slippe mine tanker løs, alle de følelser som sad i klemme kunne endelig blive sluppet løs i det fri.

Mit hoved tippede stille i takt med musikken, som blev spillet i højtalerne. Sangen Mercy af Shawn Mendes elskede jeg, ikke fordi sangens titel havde mit navn, men fordi han forstod at sætte udtryk i sine sange. Et smil sneg sig frem og endnu et flashback kom frem.

Musikken spillede højt og mit humør var på toppen af poppen. Mit smil var stort, at jeg nok ville få revner i den snart. Harry stod ved min side og snakkede med et par venner, hvor mit blik vandrede rundt her i lokalet. At feste var noget vi begge havde tilfælles.

Sangen blev hurtigt skiftet til noget mere min smag, og det fik mit indre jeg til at hvine helt. En tilfældig Miley Cyrus sang blev afspillet, og jeg måtte ærlig indrømme, at jeg var en meget stor fan af hende, så at de valgte at afspille én af hendes sange fuldendte min aften total – om jeg så blev mega stiv eller ej.

”Harryyyy, vores sang!” hvinede jeg helt, mens jeg tog fat i hans arm og ruskede i det. Mit smil var stort og jeg var helt oppe og køre, som om at jeg var en lille pige, der fik slik af sine forældre på en særlig dag. ”Mercy, jeg står lige og snakker med nogen,” fortalte han mig, med sin hæse stemme, der sendte mig blandede signaler i kroppen.

Jeg bed mig utilfreds i underlæben, hvorefter jeg så slap hans arm. Jeg kiggede lidt rundt efter noget friskt kød, som jeg kunne danse med, nu hvor Harry ikke rigtig havde lyst. ”Så finder jeg da bare en anden dansepartner,” mumlede jeg lavt, så højt, at han selv kunne høre det. ”Specielt når du har travlt med at snakke med Aiden,” sukkede jeg og lød tøsefornærmet. Jeg gik lidt væk fra ham, mens mine øjne ledte efter en ny dansepartner. Der var så mange attraktive mennesker og så alligevel, da en anden en allerede havde fanget mit hjerte med stormen. Jeg kiggede kort tilbage på Harry, som bare stirrede på mig med et intenst blik. Jeg bed mig kort i underlæben og måtte kontrollere min egen krop.

Ofte når vi havde drukket alt for meget alkohol kunne vi let kysse hinanden, da vi havde en venskabelig kemi sammen, som åbenbart var mere end hvad vi havde håbet på. Dog havde vi ikke taget skridtet videre, at ende i seng sammen – seksuelt. Vi havde tit sovet sammen, puttet helt ind til hinanden, men aldrig nogensinde haft sex sammen, det virkede så forkert på mange måder.

Harry gik mig i møde. ”Ikke find en anden dansepartner,” lød det småtrist fra ham, hvorefter han fik sine arme om min spinkle krop. Jeg sendte ham et blændende smil, inden jeg kort nev ham i kinden. ”Jeg vidste, at du ikke kunne undvære mig som din dansepartner,” smilede jeg, idet jeg fik svunget mine arme om hans nakke.

Vi kunne næsten være et perfekt kærestepar, sådan som vi opførte os til tider.

”Selvfølgelig kan jeg ikke undvære dig. Du er den bedste dansepartner, jeg har, og jeg skal overhovedet ikke erstattes af en eller anden vatpik,” brummede han lavt mod mit øre. Jeg fik lidt kuldegysninger over hans ordforråd, men alligevel fandt jeg det sødt, at han troede på mine mindre troværdige ord.

”Årh Harry, du er den bedste,” hviskede jeg i hans øre, hvorefter dansen langsomt gik i gang og var ved at gå over gevind, men jeg stoppede ham ikke i sine handlinger, jeg lod ham bare gøre det. Gnide sig op af mig. Jeg var fuld og trængende, men jeg ville ikke i seng med ham.

”Harry,” sagde jeg mumlende. ”Mh,” brummede han mod min hals, mens vi dansede. Jeg kunne mærke, hvordan hans størrelse bare voksede sig større og større – og der måtte jeg sætte en stopper for det her. Jeg måtte stoppe det inden det ville være for sent.

”Please stop,” bad jeg ham om, men han lyttede ikke. Det var første gang, at han ikke adlød mig, og det skræmte mig faktisk en smule. Hurtigt fjernede jeg hans hænder, skubbede ham væk, og forlod ham alene på dansegulvet sammen med en masse billige piger, som var frisk på at angribe ham seksuelt.

De minder kunne stadigvæk skræmme mig. Jeg kunne dog huske at han kom hjem til mig og endte med at sove sammen med mig, efter at han undskyldte i flere minutter. Jeg følte mig udnyttet på det punkt: udnyttet og næsten misbrugt.

Var jeg hans bedste veninde eller en eller anden knaldedukke for at tilfredsstille ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...