Mercy ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Færdig
To bedste venner, som ikke har set hinanden i årevis, skal denne her gang tilbringe julen sammen. Deres adskillelse skyldes flytninger, beskyldninger, og massere af drama, som har skilt dem fuldkommen ad. Denne her jul bliver fyldt med drama, flere knuste hjerter og ikke mindst: hemmeligheder fra fortiden. Men i hans øjne, er hun hans Mercy. ❅ Mit bidrag til "Julekalender-konkurrence" med valgmulighed nummer 1: fanfiction. ❅

52Likes
51Kommentarer
20366Visninger
AA

14. Kapitel 11 ❅ "Why are you standing and smiling as a creeper?" (1 del)

24. december

1 del

Harrys synsvinkel

Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at dagen var nået. Vi havde ramt fireogtyve december præcis i dag. I mine øjne var det en fantastisk dag og en superfed følelse at have i kroppen. Jeg havde så mange idéer, hvad jeg skulle lave i dag, det handlede blot om tidspunkter og de korrekte ord fyldt med følelser inden jeg rigtig kunne slappe af.

Det var nemlig i dag, jeg ville tage en snak med Mercy om personlige sager – havde I et gæt på, hvad det var? Sagen var, at mine følelser til hende blev stærkere og stærkere, og jeg måtte forklare hende, hvordan det hele stod til, og hvad jeg ønskede i dette såkaldte ”forhold”. Det nyttede ikke, at jeg forholdte mine følelser i skjul.

Godt nok kunne vi begge to godt lide hinanden, men ingen af os havde sagt til hinanden, at vi direkte eller indirekte elskede hinanden. Bare ordet elsker var et fantastisk ord, som Gud havde opfundet. Så high five til Gud.

Jeg kiggede atter på uret, som viste at klokken snart var ved at ramme de tolv om dagen. Jeg overvejede stadig at kontakte Mercy for at snakke lidt med hende og derefter gå en lille tur, men hun kunne sikkert have andre planer, så hurtigt droppede jeg den tanke, som opstod igen.

Måske burde jeg kontakte hende og derfra kunne vi muligvis også tage det næste skridt, who knows?

Hurtigt havde jeg fat i min mobil, hvorefter jeg straks gik under hendes nummer og skrev derefter en besked til hende.

Yo Mercy? Du skal ikke noget i dag, udover at holde jul med mig – men jeg mener meget tidligere end det? Jeg regner nemlig med, at du har presset mig ind i din tidsplan, så ses vi klokken to ved vores yndlings hytte? Love, Harry.

Beskeden blev hurtigt sendt og nu trumlede jeg bare lidt på mobilen, og ventede i den grad utålmodigt på et svar fra hende. Tålmodighed var aldrig noget, jeg decideret elskede. Hvorfor fandtes tålmodighed overhovedet? Tålmodighed var alligevel en dyd.

Min mobil sagde den velbekendte biplyd, hvor jeg kunne se at Mercys navn stod på skærmen, det bragte smil på mine læber. Og smilet blev just kun større, da jeg læste beskeden igennem.

Jamen også hej til dig Harry! Jeg regner ikke med, at jeg har nogen decideret vigtige planer, så don’t worry, der er plads til lille dig og dit giga ego, hvor du atter kan prale om din egoisme. Men ja, jeg er fri hele dagen – og vi ses bare derhenne lille H.

Fornærmet var jeg over hendes besked, pralede jeg så tit om min egen egoisme? Den var meget ny.

Nu kunne jeg dog ikke andet end at glæde mig til dagens forløb med Mercy.

 

❅ ❅ ❅

 

Kulden var ved at overtage min krop, mens jeg gik hen mod skoven, hvor den velbekendte hytte lå. Sneen lå så fint på jorden og det skinnede som krystaller. Mit smil voksede sig større, da jeg fik øje på hende. Hun vinkede kort til mig, og derefter luntede mig i møde, inden mine arme blev svunget om hendes spinkle krop. ”Hey,” mumlede jeg lidt halvforpustet, da vi trods alt luntede i møde.

”Hej krølle,” lo hun muntert. Hendes latter var som klare ringeklokker, der var som musik i mine ører. ”Noget siger mig, at du vil kalde mig for krølle indtil mine elskede lokker er blevet dræbt,” mumlede jeg tænkende.

Hun placerede et kys mod min kind. ”Harry-krølletop,” drillede hun, hvor man let kunne se at hendes blik var legesygt. Jeg grinte kort over hende. ”Du for skør,” mumlede jeg lavt, hvorefter jeg gav hende et ordentligt kys, som hun tog hurtigt imod.

Kysset varede ikke længe, men det sagde mere end tusinde ord, vi var begge to forelskede i hinanden og jeg elskede den følelse. At jeg ikke var den eneste, som havde lyst til at overfalde hende med blide og mindre blide kys.

Hun havde magten over mig, og jeg kunne intet andet end at bukke mig under hendes magt og være hendes lille kysseslave – jeg klagede skam heller ikke over den del. Hvem ville overhovedet klage over, at kysse den pige, man stod og havde følelser for? Altså man ville være hamrende skør, hvis man brokkede sig over det faktum.

”Har du nøglen?” mumlende hun spørgende og nikkede hen mod hytten. Vores forældre havde købt den, men ingen af os brugte den igen, så de havde faktisk i tankerne om at sælge hytten, indtil vi begge sagde nej i kor og derefter droppede de tanken om at sælge vores barndomshytte. Vi brugte en del tid her, når ingen af os havde lyst til at være hjemme.

Kort nikkede jeg til hendes spørgsmål. ”Ja, den er i min lomme,” svarede jeg med et svagt smil.

Jeg mærkede hendes hånd krybe hele vejen ned til min lomme, hvorefter hun tog fat i nøglerne til hytten. Et drillesygt smil fandt vejen til hendes lyserøde læber, hvorefter hun hurtigt løb hen til døren, for at låse den stille op. ”Vil du med ind?” spurgte hun mig lidt højt om. Jeg fik mine hænder ned i lommerne, hvorefter jeg traskede hen mod hende – hvilket betød et ja i mine øjne.

Døren blev låst op, og det første jeg fik øje på, var at alle tingene lå på deres rette plads. Hytten var rummelig og atmosfæren var næsten altid perfekt – vi bestemte om den skulle være skidt eller godt, men med vores gode julehumør og forelskelse, så var atmosfæren perfekt.

Minderne strømmede tilbage fra dengang vi var nogle forbandede teenagere, der tumlede rundt sammen – de minder bragte et smil på mine læber.

Mit blik var limet fast på Mercy, som så så fandens attraktiv i sin lille bikini. Jeg måtte beherske mig for ikke at bukke under hendes magt og få denne her såkaldte ”boner” som alle fyre alligevel fik hver dag, når de stod op – irriterende? Ja!

Jeg var endt i hytten sammen med Mercy og vores familier. Vi plejede at tilbringe tiden her om sommeren, fordi her var så fredeligt og hytten lå i nærheden af en ret så stor sø, som vi udnyttede hver sommer.

Et suk forlod mine læber. ”Er du færdig med at rette din bikini, så vi kan komme hen til søen?” min tålmodighed var ved at stikke af, og jeg kunne mærke at jeg langsomt blev irriteret over det faktum, at hun altid skulle bruge flere minutter på at rette på sin bikini, som sad fin på hendes spinkle krop. ”Er du godt klar over, at det tager tid for at se lækker ud?” røg der spydigt fra hende, men hendes smil kunne blænde mig på afstand.

Jeg himlede op med mine øjne, hvorefter mit blik rettede på hende igen. ”Lad os bare smutte, det ender bare med at vi slet ikke kommer af sted, fordi du absolut skal være så langsom som en eller anden kinky snegl,” vrissede jeg lidt småirriteret. Min tålmodighed forsvandt der.

”Eller nej, bare forsæt med at ’gøre dig lækker’, så smutter jeg ned til søen, og så må du komme, når du er færdig med det,” sagde jeg beslutsomt, hvorefter jeg havde forladt hende alene i værelset. Vi delte godt nok ikke værelser, men jeg var inde hos hende – ret ofte endda.

Med et håndklæde i min favn, var jeg smuttet hen til søen som bare skreg efter mig. Søen lå ikke særlig langt væk fra hytten og det gav mig lidt ro i sindet, hvis de nu skulle kalde efter os.

Så kunne vi høre dem – det elskede jeg ret så meget ved afstanden mellem hytten og søen.

Og jeg som troede, at jeg kunne være lidt alene i søen i dag, tog jeg gevaldigt meget fejl, da Mercy som gående hen mod mig med håret sat op i en rodet knold. Igen måtte jeg beherske mig, for ikke at overfalde hendes skønne krop, fordi i mine øjne var hun smuk. Naturlig smuk.

”Du kom endelig,” mumlende jeg lavt, hvorefter jeg lagde håndklædet ned på græsset. Vejret var perfekt. Solen skinnede, fuglene pippede og det gjorde mig i godt humør. ”Ja, din irritation kunne mærkes,” fortalte hun mig.

Jeg løftede svagt brynet i vejret. ”Ja så? Ved du så også, hvorfor den dukkede op?” spurgte jeg hende om, hvorefter jeg kom i søen. Jeg lukkede kort mine øjne i og nød, at vandet ikke var varmt, men heller ikke koldt, men havde den mest rareste temperatur lige præcis i dag.

”Fordi jeg gjorde mig lækker, hvor du var mere ligeglad med dig selv,” gættede hun og så tænkende ud i luften. ”Forkert svar,” sukkede jeg dybt og rystede stille på hovedet over hende. ”Nogen gange spilder jeg bare for meget tid på dig,” forsatte jeg. Måske var de ord lige grove nok, men når hun skulle gøre sig klar, så gad jeg ikke at spilde min tid på hende – det var spild af tid og spild af muligheder.

Hendes blik gjorde lidt ondt at se på, da tristheden dukkede frem og blikket blev vendt ned mod græsset. ”Seriøst?” hviskede hun næsten. ”Ja seriøst..”

Jeg kløede mig lidt i nakken, hvorefter jeg måtte indse, at det var nogle forkerte ord, jeg lige havde svunget i hovedet på hende. ”Men lad os bade.. Nu hvor solen skinner og vejret er perfekt,” sagde jeg og fremtvang et smil.

”Okay,” mumlede hun lavt med en meget spinkel stemme. Hun skreg, da hun gled ned i søen, men kom hurtigt op på benene igen. Jeg måtte dog spærre mine øjne op, da jeg så noget ganske uventet. ”Er det normalt det der?” spurgte jeg hende om og pegede på hendes overdel. Hun kiggede kort ned og skreg sine lunger ud, hvorefter hun hurtigt dækkede sig til. ”Hvor meget så du?” hendes spørgsmål forlod hurtigt hendes mund.

”Alt – og det er måske nye minder, jeg kan drille dig med i de næste par år.”

”Harry, hvorfor står du og smiler som en eller anden creeper?” lo hun. Det så ud til, at jeg fik et flashback til fortiden og var endt tilbage til nutiden. Jeg sendte hende et lumsk smil. ”Minderne omkring hytten og dit lille uheld om din bikini overdel,” grinte jeg, hvorefter jeg fik mit overtøj af.

Mercy lukkede døren, måske lidt for hårdt, da jeg pludselig hørte noget falde gevaldigt hårdt ned mod jorden. Jeg rynkede kort på panden, hvorefter jeg spurgte: ”Hvad var det for en spøjst lyd?”

Mercy åbnede forsigtigt døren og så, at al sneen var dukket op og vi var officielt sneet inde. Jeg vidste ikke, om jeg ville blive glad for det eller mega øv over det. Jeg var sådan lidt fifty fifty. ”Spærret inde, great,” mumlede hun ironisk.

Hun lukkede døren igen og kiggede hen mod mig. ”Var det her din plan? At få os sneet inde?” spurgte hun mig undrende om. Det overraskede mig en del, at hun direkte havde troet, at jeg havde stået og planlagt dette fra top til tå. ”Nej, det her er ganske uventet,” besvarede jeg sukkende.

Ud fra hendes blik, så var hun fyldt med panik og irritation – og det forstod jeg hende også godt. Jeg ville selv blive sur og indebrændt over sådan noget, hvis jeg var i hendes fodspor lige nu.

”Vi når aldrig at komme hjem igen i tide,” hviskede hun panisk, og kunne næsten råbe efter hjælp, men problemet var bare, at ingen kunne høre os, da hytten lå i en skov. En skov, som ingen bevægede sig ud i.

”Lad os ringe til vores forældre?” foreslog jeg med et opmuntrende smil. Hun nikkede sig enig i mine ord, hvorefter vi begge fandt vores mobiler.

Dog nåede vi ikke så langt, da vi mistede forbindelsen til dem. Sneen måtte havde taget dækningen fuldkommen, så vi var fortabte og faktisk også sultne.

”Okay, indse det Harry, vi når aldrig at komme hjem, fordi vi er sneet inde i denne her lorte hytte!” vrissede hun vredt. Hendes humør havde drejet sig firs grader – så nu var hun den vrede Mercy, der var pigesur hele tiden. Og gad jeg at lytte på det? Nej!

”Hør godt efter Mercy, jeg gider ikke at høre på dit brokkeri og din vrede. Er det her min skyld? Nej! Så stop med at give mig dårlig samvittighed, fordi det nytter ikke noget at virke pigesur, fordi det pis er jeg træt af. Så fra nu af, lukker du din fine mund og knytter sylten, er det forstået? Brok dig i badeværelset,” vrissede jeg irriteret.

”Vi skal nok komme ud herfra, okay? Bare stol på mine gyldne ord.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...