Mercy ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Færdig
To bedste venner, som ikke har set hinanden i årevis, skal denne her gang tilbringe julen sammen. Deres adskillelse skyldes flytninger, beskyldninger, og massere af drama, som har skilt dem fuldkommen ad. Denne her jul bliver fyldt med drama, flere knuste hjerter og ikke mindst: hemmeligheder fra fortiden. Men i hans øjne, er hun hans Mercy. ❅ Mit bidrag til "Julekalender-konkurrence" med valgmulighed nummer 1: fanfiction. ❅

52Likes
51Kommentarer
19999Visninger
AA

13. Kapitel 10 ❅ "Come here and close your eyes."

20. december

Mercys synsvinkel

Utålmodigt stod jeg henne ved hans dør og blev ved med at banke på den, hvor ingen åbnede døren. Havde han ikke nosser nok til at åbne en sølle dør? Her stod jeg med nogle poser fyldt med hans tøj og diverse sager, og så gad han ikke engang at åbne den forbandede dør.

”Åben den forbandede dør op, Niall!” sagde jeg højlyttende, hvorefter jeg igen bankede hårdere og hårdere på døren. Men stoppede hurtigt, da en fremmed pige åbnede døren og kiggede på mig med et flabet blik.

 ”Og hvad er din mening at komme her og forstyrre?” hendes toneleje var ikke noget rart at høre på, men jeg havde lidt mistanke om, at Niall allerede havde fundet en anden pige, at dele sine nætter med – hvilket ikke generede mig, da jeg havde Harry, og han gjorde mine nætter bedre end hvad Niall havde præsenteret.

Jeg tog mig sammen for at sige noget til hende. ”Er Niall til stede? Jeg skal snakke med ham.. omgående,” kommanderede jeg og gav hende et køligt blik. ”Han bor her ikke mere,” fortalte hun mig. Løgn.

”Er du sikker? Hvorfor står han så lige bagved dig?” spurgte jeg hende om med et flabet smil på læben. Et fnys forlod hendes læber, hvorefter hun kort rullede med sine øjne. ”Du er ikke velkommen her, forsvind omgående,” vrissede hun irriteret.

Svagt løftede jeg brynet op i vejret over hendes ord. ”Er du sikker? Han vil ellers gerne snakke med mig, ud fra hans kropsprog,” sagde jeg triumferende og lagde hånden mod min ene hofte, på en virkelig overdrevet måde. ”Smut til siden med dig, jeg har en høne at plukke med,” og gad hun overhovedet at lytte til mine ord?

Nej, hun valgte at blive stående og stirre på mig med et virkelig bitchy blik, hvor jeg allerede væmmes af hende. Hendes attitude stank også langt væk af billige piger i omregnet.

”Åh Niall, jeg kom med dit tøj her, tag det og behold det – og et ord til dig, søde. Smut til lægen, han spreder sygdomme ud, det gjorde han ved ret mange, efter hvad han selv har fortalt mig,” smilede jeg flabet og smed posen foran dem begge. Hun stod bare med et skræmt blik.

At spøge med sygdomme, var just en lille hvid løgn – og jeg havde ramt pletskud, da jeg kunne se i bakspejlet, at de nu stod og diskuterede om, hvorvidt han spredte sygdomme eller ej. Et tilfreds smil blev plantet på mine læber. Jeg var tilfreds med at skabe unødvendigt drama, hvem elskede ikke sådan noget?

 

❅ ❅ ❅

 

Smilet blev større, da jeg mødte Harry, som åbnede døren. Han sagde intet, men lukkede mig indenfor. Smilet på hans læber fandtes endnu, og da jeg trådte indenfor, kom jeg hurtigt ind i hans favn. Jeg elskede hans spontane handlinger, de gjorde mig helt glad.

”Hej Harry,” mumlede jeg lavt. ”Hey,” hilste han med et smil. intet kys kom, og måske var han lidt nervøs og skulle vende sig til de nye forandringer. Derfor tog jeg skridtet, og gav ham et kys på munden. Det var stadig noget nyt for os begge, men jeg var helt pjattet med den nye forandring. Og desuden havde Harry også et par ekstreme bløde læber, som jeg hele tiden kunne kysse på.

Hans læber var i nærheden af mine, og jeg var så tæt på at kysse ham igen, men nogen rømmede sig omme bagved os. Jeg lukkede kort mine øjne i, hvorefter jeg fnes kort over, at det nok var hans mor, som havde opdaget os. ”Jamen hej til dig også, Mercy,” smilede hun. ”Hej!” hilste jeg energisk og vinkede kort til hende. Jeg kunne let fornemme Harrys let rosa farvet kinder, fordi vi begge to blev opdaget af hans egen mor. 

Der gik ikke så lang tid, så havde Harry taget fat i mig og fået mig op til hans værelse. Jeg kunne ikke lade være med at grine over, hvor komisk det her var. Vi var blevet opdaget af hans mor, han fik røde kinder og nu var vi endt oppe på hans værelse.

”Det var akavet,” udbrød han med et stort smil på læben. Jeg lo muntert over ham, hvorefter jeg kort klappede ham på skulderen. ”Det var da herre hygge, nu ved din mor da, at vi ikke skjuler noget for hende,” smilede jeg.

Harry stirrede lidt på mig. ”Det er december, juletiden, de overlever nok, at vi to har et par hemmeligheder sammen uden at nogen får mistanke,” mumlende han sagte. Mine fortænder bed sig fast i min underlæbe over hans ord. Han havde ret. Vi burde have et par hemmeligheder uden at fortælle andre folk det. ”Du har ret,” konkluderede jeg efter lidt tid.

Hans smil tittede frem igen, da de ord forlod min mund, hvorefter han valgte at kysse mine læber. Et kort kys blev det til, inden vi blev afbrudt. ”Hvem der?” spurgte Harry.

”Det er mig Harry,” sukkede en velbekendt stemme. Gemma. ”Mor siger, at I er sammen nu, at I dater og kysser hinanden hele tiden,” tilføjede hun. Jeg fnes en smule lydløst, da hun sagde det.

”Passer det?” spurgte hun ham om. ”Øh ja, det passer, regner jeg med,” svarede han afslappet. Samtalen blev afsluttet og hans læber ramte mine endnu en gang.

 

❅ ❅ ❅

 

Harry havde forsikret sin mor, at han eller rettere sagt, vi skulle finde den perfekte juletræ til huset. Og jeg syntes selv, at træet var noget af det bedste, det satte ligesom prikken over i’et ved en perfekt jul. Derfor lavede Harry og sin mor en aftale. Harry og jeg ville hente det perfekte juletræ, hvor hans mor ville finde julepynten til træet.

En glimrende aftale – følge mit ego.

Derfor befandt Harry og jeg omme ved en lidt fattig familie, som solgte nogle juletræer, hvor prisen var nogenlunde okay.

Harry og jeg gik sammen, hånd i hånd, og ledte efter det perfekte træ. Indtil videre fandt vi kun træer, som virkede ret bart, eller var for høje, små, for grimme, fældede for meget. Vi fandt intet, som faldt i vores øjne, hvilket gjorde mig lidt irriteret. Denne her familie plejede at have de perfekte juletræer, men det var som om, at de var forsvundet. At de allerede var blevet solgt til nogle andre, og det gjorde mig lidt små irriteret. Det var lidt træls.

Hvorfor skulle vi også først vælge et træ nu, hvorfor gjorde vi det ikke tidligere?

”Her er ingen perfekte træer,” sukkede jeg opgivende, mens jeg holdte udkig efter et juletræ. ”Bare tag det rolig, det kommer,” beroligede Harry med et svagt smil. ”Jeg kan mærke, at vi snart finder vores kommende træ,” mumlende han efterfølgende.

Ofte beundrede jeg Harry for at virke så optimistisk og stadigvæk havde et håb. Et håb om at finde det perfekte juletræ, hvor jeg langsomt var ved at give op, da jeg fandt det håbløst. Her var kun uduelige juletræer, som ikke passede ind i deres hjem.

Jeg var ved at gå ud af mit gode skin, da vi kun mødte grimme træer, som hele tiden dukkede op. Jeg kunne næsten finde på at flippe ud og næsten skælde familien ud, for at beholde de uduelige juletræer, men jeg sagde intet, i stedet for ledte jeg efter et træ – som lykkes i sidste ende.

”Hvad med dette træ, Harry?” spurgte jeg ham, idet jeg rakte hen mod træet, som havde den perfekte størrelse, højde og i mine øjne var det bare et perfekt træ. ”Ser det ikke bare bedårende og perfekt ud?” jeg havde næsten lyst til at løbe derhen og hvine som en eller anden skør kvinde.

Den del undlod jeg også.

Han nikkede tilfreds, og derefter gik vi derhen. ”Det ser fuldkommen perfekt ud. Jeg tror, at vi tager det,” sagde han fastbesluttet med et tilfreds smil på læben. Mit indre jeg jublede over, at jeg fandt det perfekte træ, så nu behøvede vi ikke at bruge vores tid her mere, trods vi havde været her i snart en time.

Jeg så smilende på ham. ”Jeg bliver her, du henter manden derovre og får ham herhen, så vi kan få dette vidunderlige træ,” sagde jeg bestemt og sendte ham et svagt smil. Han fulgte min ordre, og var på vej hen mod manden, så han kunne komme og fælde træet, så vi derefter kunne betale for det.

Dette træ gav mig bare gode fornemmelser i maven.

 

❅ ❅ ❅

 

Harrys insisterede på, at vi nok skulle pynte juletræet på én betingelse: hans mor skulle sørge for varm kakao med enten flødeskum eller med små skumfiduser.  

Og her stod jeg så, og var i gang med at pynte juletræet, imens vi lyttede til noget julemusik, som virkelig gjorde en i julehumør. Jeg nynnede lidt til sangen, mens jeg pyntede træet stille.

Radioen spillede sangen Christmas Time af Ida Corr, som jeg selv havde lyttet en del til her i juletiden. Den sang havde formået at gøre mig i julestemning – og hvad var bedre end at komme i julestemning?

Forsigtigt rettede jeg blikket hen mod Harry, som lignede en som koncentrerede sig en del, hvilket bragte et smil på mine læber. Der var et eller andet ved Harry, som altid kunne få mit liv til at hænge sammen og blomstre. Han fuldendte mit liv, han var min bedste halvdel – og alligevel cuttede jeg kontakten til ham dengang, hvilket jeg havde fortrudt.

Harry kunne nok mærke, at jeg stirrede lidt for meget på ham, da han rettede blikket hen mod mig og vores blikke mødtes. Jeg kunne ikke stoppe med at smile over det faktum, at han faktisk var min. Eller han var ikke rigtig min, vi datede bare.

”Tag et billede, det holder længere,” hans flabede kommentar fik mig til at grine lidt, inden jeg sagde. ”Det skal jeg nok gøre så,” mumlende jeg grinende, hvorefter jeg fandt mobilen frem. Hans smil voksede sig større, hvorefter han sendte mig et smil på en overdrivende måde.

Hurtigt tog han min mobil fra mig. ”Det var en joke, love,” mumlede han lavt, hvorefter han kort kyssede mig på panden. Jeg havde altid haft en enorm svaghed, når mænd brugte ordet som love, honey, darling – når de brugte én af de ord, så var jeg solgt.

Jeg lukkede kort mine øjne i. ”Øv, jeg havde set frem til det fantastiske billede af dig og dine bedårende smilehuller,” lo jeg med en drilsk smil.

”Nu ikke være så fræk i munden,” grinte han, idet han kort puffede til mig. Jeg sendte ham et svagt smil. ”Jeg er ellers godt i gang, hva’?” gav jeg ham igen. Han skulede kort til mig, hvorefter han ikke selv kunne holde masken mere. ”Du for skør, Mercy.”

”Du er vild med det skøre,” pointerede jeg hurtigt. ”Måske ja, men du er over den fase,” grinte han muntert.

Jeg rakte kort tunge til ham, hvorefter jeg forsatte med at pynte juletræet fint op. Jeg måtte ærlig indrømme, at det faktisk var meget hyggeligt at pynte træet. Atmosfæren gjorde alting unik og jeg nød det.

Efter flere minutter var gået, trådte jeg et skridt tilbage og beundrede det færdig pyntet træ. Jeg var meget tilfreds med resultatet, det var hverken for overpyntet eller underpyntet, men lige perfekt. ”Det er perfekt,” sagde jeg med et nik, hvorefter jeg vendte blikket hen mod Harry, som bare stirrede på mig med et smil.

”Kom herhen og luk dine øjne i,” bad Harry mig om, uden at tøve var jeg foran ham, idet jeg lukkede mine øjne i. ”Du må åbne dem igen,” mumlede an lavt, og det gjorde jeg så. Jeg kiggede smilende på ham. ”Hvad er forandringen?” spurgte jeg ham om.

Hans smil blev langsomt lumsk. ”Kig op,” kommanderede han. Jeg kiggede op og fik øje på en mistelten, hvilket fik mig til at grine lidt. Det var nu ret meget sødt. ”Hvorfor bad du mig ikke bare om at kysse dig?” smilede jeg, hvorefter jeg valgte at presse mine læber mod hans.

Kysset var fyldt med passion, glæde og ikke mindst blandede følelser – han formåede at gøre julen unik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...