Love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2016
  • Opdateret: 15 dec. 2016
  • Status: Igang
Cassidy er midt i sit 3. år i high school, og har helt styr på lektier, venner, og karakterer. Men med den nye elev i klassen, forbliver alt så som det burde?

2Likes
2Kommentarer
338Visninger
AA

1. En ny ven?

 

 Jeg er ked af, at dette kapitel er kommet ud så sent. Jeg har haft virkelig travlt med skole.. Men i hvert fald håber jeg i kan lide det:)

 

Hele vejen hjem fra skole, kørte hans brune øjne, og det skæve smil, rundt i mit hovede. Han måtte være den nye elev. Tanken om at han skulle gå i min klasse resten af skoleåret, gav mig sommerfugle i maven. Jeg tænkte tilbage på hans markerede arme, da han lænede sig op ad katederet. Jeg tænkte på hans smil, hvordan alt på ham, ligesom bare spillede. Hvordan han bare var sat helt rigtigt sammen. Der var noget ved den dreng... noget der fangede mig. Han var så mystisk.. Måden han bare kiggede på mig, og derefter trådte væk, uden at sige et eneste ord. Det frustrerede mig så meget, at jeg ikke kunne gennemskue, hvad han tænkte, i det øjeblik vi stod foran hinanden.

Da jeg kom hjem, smed jeg tasken, og luntede hen til køleskabet. På lågen hang der et lille gult stykke papir, med noget skrift på. Jeg kiggede nærmere, og så at det var en seddel fra min mor. "Er lige smuttet på apoteket. Jeg tager nok en tur i byen bagefter, så ikke vent på mig til aftensmad. kys - mor". "Det ser ud som om jeg kommer til at være alene resten af dagen.."  tænkte jeg for mig selv. Så hev jeg mobilen op af lommen, og ringede til Jessie. 

"Hvad så chica? udbrød Jessie. "Min mor kommer ikke hjem før i aften, så tænkte på, om ikke vi skulle tage en tur i det der nye center?" spurgte jeg. "JO! Henter dig om 20 min!!" vinede hun. Jeg grinte og lade på. 

Da vi ankom til centeret, faldt Jessie ned på knæ, og kiggede lykkeligt rundt. Jeg grinte af hende, og hev hende op fra gulvet. Vi spottede en Café, og tænkte vi ville smutte forbi, og købe en cappuccino.

Da vi gik ind på Caféen, kiggede jeg nysgerrigt rundt. Den bageste væg var lavet af grå aflange rustikke sten, of gulvet var mørkebrunt. Resten af væggene var hvide. Bordene var små, sorte og runde. Der var sofaer, røde lædersofaer. Og så var der små bløde læderstole også, i den samme røde farve. Dem der arbejdede der, havde røde forklæder på, og desken var pyntet fint op, men stearinlys og gran. Julestemningen var helt klart til at mærke, og ikke kun på caféen. Hele centeret var faktisk og pyntet op, med enorme julekugler der hang fra loftet, og kæmpe juletræer i centrum. Lyskæder på væggene, og nissehuer på nogle af mannequinerne.

Vi tog plads henne ved endevæggen, på en lang rød sofa. Vi tog jakkerne af, og lagde dem på sofaen. Vi gik op mod desken, og stillede os i kø. Jessie var foran mig, så hun tog imod sin bestilling, og satte sig ned til bordet. Da det blev min tur, smilte jeg til kvinden ved kassen, og kiggede ned et kort øjeblik, for at hive mit kort ud af min pung. Da jeg kiggede op igen, blev jeg til min store overraskelse, mødt af det dejligste smil.

Kunne det virkelig passe?? Var det ham den nye fra klassen?? Jeg blev nødt til at tage mig sammen. Jeg stod lige nu, foran den uden tvivl flotteste dreng, jeg nogensinde havde mødt. Jeg kunne ikke bare blive stående og kigge på ham, uden at sige noget. "Hvad kan jeg så byde dig på?" Sagde han, med sit sædvanlige skæve smil, og en kæk tone. Det var tydeligt at se, at han kunne genkende mig. Kejtet, bad jeg om en latte. "Og hvilket navn går du så under? Om jeg må spørge?" sagde han med et smil. "Cassidy" sagde jeg. "Cassidy, Cassidy, Cassidy. Et smukt navn, til en smuk pige". Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. Jeg tog korte skridt hen mod enden af desken. Da min latte kom, luntede jeg hen til Jessie. "Hold da op! Du ligner en der har set en død mand?" Udbrød Jessie. "JESSIE! Ham den nye arbejder her!! Ham. Den. Nye. Arbejder. Her. !!!!!" Hviskede jeg. "Det ved jeg, jeg hørte hele jeres samtale deroppe. Det ser ud til, at du har gjort et godt indtryk på ham" sagde Jessie. "Hvorfor sagde du ikke noget?!" Væsede jeg. "Fordi du stod oppe foran ham da du skulle bestille, og jeg tror også din kop taler for sig selv" sagde hun kækt. "Min kop? Hvad er der med min kop?" Spurgte jeg undrende. "Tag et kig, Cass". Jeg vendte og drejede koppen, indtil jeg så et nummer stå med sort tusch. "Ooookaaayy..." sagde jeg. Mit hjerte bankede lige pludselig rigtigt hurtigt, og jeg kunne mærke at jeg lige så stille fik vejrtrækningsbesvær. "Lad os komme ud herfra" sagde Jessie. Vi tog jakkerne og kopperne, og smuttede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...