Winter Song | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Færdig
Forberedelserne til et julebryllup leder to komplet fremmede ind i hinandens arme. I en alder af 23 år bliver Adison Coopers bedsteveninde gift og i denne forbindelse træffer hun forloveren: Harry Styles. Et venskab bliver hurtigt opbygget og en vis flabethed finder sted i hver samtale mellem dem. Men Adisons fortid viser sig at få konsekvenser. De har alle odds imod dem, men finder alligevel en tryghed i hinandens selskab. Skæbnen sætter dem på prøve og det bliver en jul som aldrig før. | Vinder af den bedste fanfictionjulekalender 2016.

49Likes
45Kommentarer
10344Visninger
AA

5. "Meeting the Ex"

 Harrys synsvinkel d. 7. december 2016 

En enorm bankede lyd fra min dør, fik mig forskrækket rullet ud af sengen. Jeg ramte gulvet med et bump og nåede knap nok at åbne øjnene ordentligt. "Åben døren, Harry! Jeg ved du er derinde," lød det ude fra døren af. Jeg viklede dynen omkring mig og gik over mod døren for at åbne for den person, der bankede så ivrigt på døren.

Jeg blev mødt af Adison, der virkede en anelse panisk. "Er vi en smule beordrende her til morgen?" Jeg kiggede på hende med et lettere træt blik.

"Åh, lad vær," sagde hun og stormede forbi mig ind på mit værelse. "Min eks-forlovede er her," udbrød hun. Mit blik var en anelse forvirret. For det første anede jeg ikke, hvad hun snakkede om. For det andet var jeg lige faldet ud af sengen. "Ham der var mig utro før vores bryllup? Hallo, har du hukommelsestab eller hvad?"

Jeg kiggede på hende med det samme forvirret blik. "Vend dig lige om, jeg skal have mit tøj på," beordrede jeg, og hun lyttede heldigvis efter, hvorefter hun vendte sig om. "Men fortæl endelig hvorfor det her så slemt for dig." 

"Det er min eks, Harry! Det var meningen, at jeg skulle have en kæreste nu og det hele. Jeg skulle klare mig bedre end ham. Hvad nu hvis han har en kæreste?" plaprede hun løs for sig selv. Jeg fandt selv et par jeans, en t-shirt og en skjorte imens jeg lyttede efter.

"Er det ikke meningen, at du skal snakke med om den her slags ting med din bedsteveninde. Du ved, Stacy?" spurgte jeg om og trak i mit tøj.

Hun sukkede højlydt. "Jason har inviteret ham. De var gode venner førhen. Eller det er de stadig. Jeg kan ikke snakke med Stacy, fordi hun er bruden og Jason er gommen. Det kan jeg ikke," forklarede hun.

"Jeg er Jasons lillebror. Hvad hvis jeg siger noget?" Jeg hævede mit øjenbryn, men droppede det straks, da hun stadig stod med ryggen til mig. Jeg fik knappet min skjorte og trak i et par strømper efterfølgende.

"Det gør du ikke, Harry. Ellers dræber jeg dig. Vi har haft den her samtale før, har vi ikke?" spurgte hun om, og jeg nikkede. Selvom hun ikke kunne se det.

Jeg fik hen og prikkede hende blidt på ryggen. "Du må gerne vende dig om." Hun vendte sig om, og jeg blev mødt af et frustreret ansigt. "Hey, Adison. Fald ned. Du behøver ikke snakke med ham. Og hvis han nærmer sig, så skal jeg nok... ja, det ved jeg ikke endnu."

Hun lavede en lille grimasse over, det jeg sagde. I det mindste formodede jeg at få hende til at smile. "Du er en kegle," sagde hun og trak ikke en mime. 

"Jeg er din kegle," sagde jeg i en prøvende tone. Hun rullede med øjnene af mig.

"Vi er ikke i et forhold, spade," protesterede hun og skubbede irriteret til mig. Hun gik forbi mig ud af døren.

Jeg fulgte ivrigt efter hende. "Men det kunne vi være," sagde jeg og smilede for mig selv samtidig. Jeg elskede absolut at lave sjov med hende. "Så hvornår møder jeg din eks?" Jeg løb op ved siden af hende og kiggede på hende med et lille smil. Det samme lille flabede smil.

"Vi er stadig ikke i et forhold," fastslog hende, men jeg trak blot på skuldrene. Men det viste sig, at jeg mødte eksen lidt tidligere end forventet. "Dean," sagde hun en anelse forskrækket, da vi stødte på hele familien i køkkenet.

Jason, Stacy og den såkaldte Dean stod i køkkenet. Jason kom gående i mod mig og trak mig væk fra køkkenet af. Han slæbte mig ind i stuen, og jeg fulgte med ham som en lille pige. Jeg havde ikke rigtig noget valg, når han holdt mig i armen. Manden løftede jo vægte og det hele.

"Harry, du holder dig væk fra Adison," sagde han i en bestemt tone. Forvirret, som jeg var, skød jeg det ene øjenbryn op i luften.

"Og hvorfor skulle jeg gøre det? Du er min storebror, Jason, men min far er du ikke." Jason havde altid prøvet at sætte mig på plads, men jeg havde aldrig rigtig lyttet efter. Det var mit job som lillebror.

Jason sukkede, da han skulle skære det ud i pap for mig. "Dean er tilbage. Hendes forlovede-,"

"Eks-forlovede," afbrød jeg ham.

"Men han er tilbage. Og de kommer sammen igen. Tro mig," fortalte han i en meget bestemt tone. Det skræmte mig lidt, at han var så bestemt omkring det.

Jeg rystede på hovedet af ham. "Han var hende utro. Før det skulle giftes. Jeg tror ikke, at der findes et kort, hvor der står, undskyld-jeg-var-dig-utro-før-vi-skulle-giftes," forsøgte jeg at forklare ham. "Om hvornår er du blevet kærlighedsekspert?"

Han kiggede på med det latterlige blik, som kun ældre søskende kunne bruge. Det der blik, der fortalte, at deres yngre søskende slet ikke vidste så meget om livet, som de gjorde. "Du får ikke lov til at være i nærheden af hende. Er de her regler klare?"

"Ja," sagde jeg og skænkede ham ikke et blik.

"Godt," sagde han en smule overrasket over, at jeg havde gået frivilligt med til, hvad han sagde. Men hun burde kende mig bedre.

Jeg fugtede hurtigt mine læber. "Må jeg snakke nu?" Jeg kiggede på ham med et spørgende blik og ventede på tilladelse.

"Hvis du absolut skal," sagde han i en lettere fornærmet tone.

Jeg nikkede kort. "Vil du have, at jeg skal have dig indlagt, eller vil du hellere checke dig selv ind?" spurgte jeg om med en flabet undertone, selvom jeg mente hvert ord. Manden var gået fra forstanden. Og med de ord forlod jeg stuen og gik i retningen af mit værelse igen, som en fjortenårig, der ikke havde fået sin vilje.

Et par timer senere befandt jeg mig inde på Adisons værelse. Vi var blevet gode venner på ingenting. Hun så mig nærmest som den person, som hun kunne snakke med alt om. Eller det hun ikke kunne snakke med Stacy om, snakkede hun med mig om.

"Så hvordan gik det egentlig med Dean og sådan?" spurgte jeg en anelse henkastet. Jeg følte mig som en pige, der ville have alt dramaet fra sin bedsteveninde.

Adison kastede irriteret blik i min retning. "Jeg giver ham en chance. Jeg siger ikke, at jeg kommer tilbage med ham. Overhovedet! Men jeg vil gerne have en forklaring. Han kommer om ikke så længe," sagde hun og jeg blev lidt chorkeret over hendes beslutning.

"Det virker logisk. Du vil snakke med ham, der var dig utro. Uh, må jeg tilføje, at han var dig utro før jeres bryllup?" Jeg kiggede på hende med et meget spørgende blik, der alligevel var en anelse flabet. Jeg kunne ikke lade være.

"Harry!" råbte hun af mig med et lille smil på læberne. "Du bliver nødt til at gå nu," tilføjede hun bagefter, og trak lidt på skuldrene til det. "Du kan ikke trække på skuldrene til en ordre?" 

"Er du sikker på, at du vil have mig til at gå? Må skulle Dean og jeg bare sætte os ned sammen og have en snak hjerte til hjerte. Han kunne fortælle sine problemer, og jeg kunne fortælle mine," foreslog jeg, men Adison virkede ikke begejstret over foreslaget.

Hun rullede kort med øjnene af mig. "Døren, nu, Harry," fastlog jeg.

Hun åbnede døren for mig, og der stod såmænd Dean. Han stod med bøtte is i hånden og to te skeer. 

"Jeg kan se du har medbragt noget," sagde jeg og hentydede til Dean. "Er det is? Det er virkelig sødt! En lille bøtte is lige til at dele. Hey, skal I fodre hinanden så? Fordi det er bare så pokkers sødt," sagde jeg i en begejstret tone, selvfølgelig blot for at irritere Dean. Dean stillede sig dog bare foran mig, og jeg måtte kigge op ad for at se ham i øjnene. Hans højde skræmte mig. "Okay, godnat," sagde jeg hurtigt og forsvandt ned ad gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...