Winter Song | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Færdig
Forberedelserne til et julebryllup leder to komplet fremmede ind i hinandens arme. I en alder af 23 år bliver Adison Coopers bedsteveninde gift og i denne forbindelse træffer hun forloveren: Harry Styles. Et venskab bliver hurtigt opbygget og en vis flabethed finder sted i hver samtale mellem dem. Men Adisons fortid viser sig at få konsekvenser. De har alle odds imod dem, men finder alligevel en tryghed i hinandens selskab. Skæbnen sætter dem på prøve og det bliver en jul som aldrig før. | Vinder af den bedste fanfictionjulekalender 2016.

48Likes
45Kommentarer
10184Visninger
AA

10. "Certain Things"

 Adisons synsvinkel d. 18. december 2016 

Jeg vågnede op til det skarpe lys i mit soveværelse fra vinduet. Mine øjne blev lettere blændet, så jeg kneb dem sammen. Jeg kiggede til siden, hvor sengen hvor fuldstændig tom. Harry havde overnattet her i nat, men nu var han her ikke længere. Jason og Stacy havde også overnattet i min lejlighed, og vi havde været oppe sent i nat for at se julefilm. En tradition Stacy og jeg havde haft længe. Så efter vi havde bagt småkager hos min familie, havde vi kørt hjem til mig, spist alt for mange småkager - så vi fik ondt i maven og set Alene Hjemme. Det var perfekt.

Men da jeg vågnede op til, at Harry ikke lagde ved siden af mig, fik jeg et lille stik i maven. Jeg vidste, at jeg var paranoid og latterlig. Men alligevel overvejede jeg muligheden. Var han taget afsted igen?

Jeg fik trukket i noget tøj, som var utrolig basic. Et par jeans og en sweater. Hurtigt smuttede jeg ned i køkkenet, hvor Stacy stod sammen med Jason. Jeg smilede og prøvede at skjule min bekymring.

"Har I set Harry?" spurgte jeg om, og Jason rystede hurtigt på hovedet. Det hjalp ikke ligefrem til at få min bekymring mindsket.

Stacy trak lidt på sine skuldre. "Han er sikkert ude og spille basketball eller sådan noget," sagde hun tilfældigt og fortsatte med at vende pandekager.

"I december måned? Den lille svans," sagde jeg med en sarkastisk undertone. Stacy kiggede på mig med et lille smil og Jason grinede blot. 

"Du virker glad, Adison," sagde hun og Jason nikkede til det. 

Jeg kunne ikke undgå at smile. "Det er jeg også."

"Jeg skulle bare lige checke," svarede hun hurtigt og jeg nikkede. "Nå, men find Harry. Så spiser vi pandekager," annoncerede hun og igen måtte jeg nikke til hende. Jeg fik næsten helt ondt i hovedet af at nikke så mange gange.

Men jeg gjorde, som hun sagde. Jeg tog en jakke på ude i gangen og rendte udenfor, da jeg havde kommet ned af de mange trapper. Det var ikke altid en leg at bo på 3. sal. Som Stacy havde sagt, spillede Harry rigtigt nok basketball i lejlighedens fælles have.

"Hvor fik du lige en basketbold fra?" spurgte jeg om, hvilket gav ham et chok. 

Han kiggede over mod mig. "Fra min bil," sagde han hurtigt og spillede lidt videre. Han ramte kurven og scorede. Blærerøv.

"Så du har bare altid lige en basketball med i bilen? Hvis du nu finder en kurv og vil spille lidt?" spurgte jeg om og gjorde samtidig lidt nar af det. Hvem kørte rundt med en basketbold? Men jeg skulle nødig sige noget, for det var mig, der sov med et baseballbat ved siden af min seng.

"Jep," sagde han stilfærdigt og spillede mig bolden. Jeg fik et lille chok, da han spillede mig. Selvfølgelig havde jeg set, at bolden kom hen mod mig, men som muligvis jordens største bold-spasser, fik jeg et chok. Jeg prøvede at drible lidt med bolden og efterfølgende skyde op mod kurven. Bolden kom slet ikke i nærheden af kurven. "Adison Cooper. Jeg fandt endelig en fejl hos dig," grinede Harry.

Jeg rullede med øjnene af ham. "Ja, jeg er boldmongol, okay?" sukkede jeg tungt. "Jeg blev altid valgt til sidst i idræt. Døm mig ikke."

Han grinede alligevel af mig, men trådte samtidig nærmere på mig. "Jeg vil altid vælge dig først," sagde han og gav mig et længe ventet kys på mine læber. Jeg nåede kun at gengælde det ganske kort, før han trak sig fra mig. "Bare ikke når det kommer til sport."

Jeg skubbede lettere drillende til ham og tog basketbolden. "Kom. Vi skal have pandekager, spade."

Et lille bank på døren fik mig til at kigge op fra bogen, som jeg var fuld opslugt af. Stacy, Jason og Harry havde været ude og handle ind til aftensmaden og de var lige kommet hjem. Stacys ansigt viste sig i døren, hvilket fik mig til at kigge op på hende med et lille smil. 

"Hey," sagde jeg hurtigt til hende, da hun satte sig ved siden af mig på min seng. "Hvad så?" 

Hun trak lidt på sine skuldre. "Hvem skulle have troet det her?" sagde hun og grinede lidt. "Os to med de to brødre. Jeg har storebroderen og du har lillebroderen. Og vi er begge glade." Hendes stemme var fyldt med glæde. "Hvordan gik det til?"

Denne gang måtte jeg trække på skuldrene. "Der er ikke altid en mening bag det," svarede jeg som det klogeste, jeg vidste. 

"Elsker du ham?" spurgte hun mig om.

Jeg blev en anelse paf af spørgsmålet. Elskede jeg Harry? Det var svært at sige. Selvfølgelig betød han en hel del for mig, men vi havde knap nok kendt hinanden i 20 dage. "Jeg ved det ikke. Han kom bare ind i mit liv på det rette tidspunkt. Og jeg holder af ham mere, end jeg nogensinde havde troet. Men vi har ikke engang afklaret, hvad vi egentlig er endnu."

Stacy nikkede til mig. "Jeg tror, at han måske er den rette for dig, Adi."

Jeg smilede af hendes ord, for jeg kunne ikke lade være med at håbe, at han også var den rette for mig. Der lød et nyt bank på døren og denne gang var det Harry, der stak sit hoved ind. "Må jeg stjæle hende fra dig, Stacy?" spurgte Harry om. Stacy sukkede lidt, men overgav sig i sidste ende. Hun smuttede ud af døren og Harry og jeg var efterladt alene i mit værelse.

"Ville du noget specielt?" spurgte jeg om, da han satte sig ved min sengekant. Han rystede lidt på hovedet og gav mig et kys på læberne. 

"Jeg ville bare være hos dig," svarede han. Jeg smilede lidt ved hans ord. Og samtidig kunne jeg næsten brække mig over, hvor kærestekedelige vi var blevet, selvom vi slet ikke var kærester. Hvad vi?

Jeg sukkede tungt. "Harry, hvad er vi?" spurgte jeg om. Spørgsmålet forvirrede hans øjne en smule. "Er vi bekendte, er vi nogle, der bare fjoller rundt sammen?"

Han kiggede på mig, men anede ikke, hvad hun skulle svare. "Jeg ved godt, det hele har gået en anelse hurtigt med os. Men ærligt? Det er der intet galt i. For for mit vedkommende, så har jeg aldrig været mere sikker i det her," svarede han endelig og klemte min hånd en smule. "Jeg holder forfærdeligt meget af dig, Adison."

Jeg smilede. "Så hvad gør det os til? To kegler sammen?" foreslog jeg med et glimt i øjet.

"Jeg foretrækker nu at kalde dig min kæreste. Men kegle kan også gå an?" spurgte han om og jeg rystede straks på hovedet. 

Det var rart at få det på plads, men alligevel var det også en anelse underligt. Jeg havde en kæreste. Jeg var hermed ikke længere single. 

"Jeg elsker dig, Adison," sagde han og jeg frøs fuldstændig til. Jeg panikkede og endte med ikke at svare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...