På bunden af kisten....

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2016
  • Opdateret: 17 nov. 2016
  • Status: Færdig

1Likes
0Kommentarer
49Visninger
AA

1. Hvor blev Lise af?

 

Det er morgen på Nationalmuseet i København, rengøringsdamen Tove Steen er lige mødt ind på arbejde. Museet har lige fået en afdeling, med en masse gamle ting fra gravkamre, og mange skoler drager nu der til for at se den. Dagen før har der været 5 forskellige skoler på besøg, som der nu skal ryddes op efter.

Tove er næsten blevet færdig med at rydde det sidste op, da hun pludselig kan lugte noget, der minder om jern. Det kommer fra den store, gamle kiste der står midt i rummet. Hun prøver at åbne for kisten, men der er sat en lille lås på. Luften bliver fuld af den metalliske stank, Tove prøver igen at åbne for kisten, denne gang rykker låget sig en smule. Hun tager hendes kost, og begynder at banke hård på låsen, den giver sig lidt, hun bliver ved med at banke, indtil låsen til sidst giver sig. Tove fjerne forsigtigt låget på kisten, og der på bunden ligger der en død pige...

Politibilernes blå blink lyser gennem de store vinduer på museet. Kriminalbetjent Kristian Olsen går rundt om den store kiste, mens han noterer i sit hæfte. "Nogle ideer til hvad der er sket?" Det er politidirektør Jesper Madsen, der spørger. Kristian kigger op fra sine noter, "Voldtægt og vold" siger han, og kigger ned på pigen. Jesper nikker, "udmærket, Tove Steen rengøringsdamen" siger han, og nikker over mod Tove, der står i hjørnet og ryster, "Det var hende der fandt pigen i morges", siger han. Kristian nikker, og går hen mod Tove. "Undskyld frue? Jeg er Kriminalbetjent Kristian Olsen, vil du være så venlig, at fortælle mig hvad der skete?"

 

"Pigens navn er Lise Berg, hende og hendes klasse var på besøg på museet i går, hendes lærer Inge Pedersen havde fået besked fra en elev, om at Lise var blevet hentet, død af blodtab" siger Kristian "Vi har underrettet hendes forældre, og jeg har arrangeret et møde med Lises lærer, og Mads Hansen, som var eleven der fik besked, om at sige at Lise var blevet hentet, for at høre hvad de ved", svarer Jesper. "Jeg tager tilbage på museet, og ser om jeg kan finde nogle flere spor".

 

Det er begyndt at blive mørkt udenfor, da kriminalbetjent Kristian Olsens Mercedes bakker ind på parkeringspladsen ved museet. En fotograf går rundt, og tager billeder af gerningsstedet, Kristian hilser hurtigt, og går så over til kisten. Pigen er blevet fjernet nu, og der ligger nu kun en pøl af blod tilbage, Kristian gysser. Selvom han er vant til at se blod, får han stadig kuldegysninger, når han ser det.  

Der er nogle få indtørrede blodpletter på gulvet, Kristian følger dem med øjnene. Det er tydeligt at se, at nogen har prøvet at vaske dem væk, men personen må have haft travlt, for det er ikke særlig godt. Kristian følger blodpletterne, da han kommer til en gang, stopper de. Gerningsmanden må have nået at fjerne det meste blod. Kristian tager en sprøjte frem med luminol som han sprøjter på gulvet, og flere blodpletter kommer til syne. Blodpletterne fører hen til et kosteskab, Kristian tager i døren, men den er låst. Han tager hans dirkelås op af lommen, og dirker låsen op.

Kristian træder ind i det lille rum, både på væggene og på gulvet er der blod. Han tager sit kamera frem, og tager nogle billeder af rummet. Kristian kigger grundigt om i rummet, og der i hjørnet ligger Lises overtøj og sko. Kristian tager skoene og tøjet forsigtigt op, og ligger det i bevisposer.

 

”Det er bekræftet, at det er Lises overtøj, så det er et sikkert gerningssted.” Siger Jesper, ”Jeg skal vide, hvem der har adgang til dette rum,” siger Kristian til museumsdirektøren Lars Kofoed. ”Ja selvfølgelig”, siger Lars og slår op på sin computer. ”Det er kun rengøringsdamerne, og nattevagterne der kan komme ind i det rum.” siger Lars, ”Godt, jeg vil gerne have en liste over alle de rengøringsdamer og nattevagter, der var på arbejde i går”, afslutter Kristian.

”2 nattevagter og 1 rengøringsdame var på arbejde i går, og så kom Tove Steen her til morgen.”, siger Kristian til Jesper, da de går ned af gaden. ”Den første på listen er rengøringsdamen”, siger Jesper.

 

De stopper foran et par rækkehuse, Kristian går op til nummer 14B og banker på. En ung dame åbner døren, ”ja?”, ”Hej, er du Lina Jørgensen?”, Hun nikker ”Vi kommer fra politiet, vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil stille dig. Må vi komme ind?”.

”Lina er ikke mistænkelig, hun har en god forklaring på hvor hun var, og hvornår hun kom hjem. Hendes nabo har bekræftet, at kun kom hjem før mordet fandt sted. Vi snakker med de 2 nattevagter i morgen.”

Kristian har fået overvågningsvideoen fra den aften Lise døde, det hele ser normalt ud, men kl. 23:06 kommer der en person ind, man kan kun se ryggen, men det er tydeligt at det er en mand. Han tager en nøgle frem og åbner kisten, han forsvinder igen. Han kommer tilbage med noget i armene, det var Lise. Han lægger hende ned i kisten, lukker og låser den efter sig. Han løber stille ud af videoen igen, da han kommer tilbage har han en klud med, og begynder at tørre blodpletterne på gulvet væk.

 

Kristian og Jesper snakker med de 2 nattevagter, de fortæller begge hvornår de var på museet. Deres forklaring virker rigtig. De havde vagtskifte kl. 00:00, Kristian spørger Thomas, den vagt der var på den første vagt, om hvor han var omkring kl. 23:00. Han fortæller, at han var nede i personalerummet, for at spise sin aftensmad. Efter det, havde han tjekket alle rummene igennem igen, men der var ikke noget af se. Den anden vagt, Jan, fortæller hvordan de havde hilst på hinanden, da de byttede vagter, og at han ikke så eller lugtede noget i rummet med kisten. Efter forhøret snakker Kristian og Jesper sammen, Kristian synes det er mærkeligt at man spiser sin aftensmad 1 time før man får fri, hvorfor så ikke bare vente? De bliver enige om, at Jan ikke kunne have gjort det, da han først var på museet kl. 00:00, men derimod Thomas var mistænkt. Alting passede sammen, nu skulle de bare finde ud af, hvorfor Lise var der.

 

Kristian og Jesper snakker med Lises lærer Inge og den dreng der havde sagt, at Lise var taget hjem. Drengen er meget nervøs, og ved ikke rigtig hvad han skal sige. Inge fortæller, hvad der var sket den aften. Eleven var kommet og havde sagt, at Lise lige var blevet hentet af hendes far. Inge siger også, at hun havde fået en besked fra Lise lidt efter, om at hun var taget hjem. Kristian spørger drengen om det er rigtigt, han nikker. Drengen ser meget bange ud, Kristian spørger, om han havde set Lise kører med hendes far. Han ryster på hovedet, og kigger ned i sit skød. Forhøret er lige ved at slutte, da drengen kigger op og rømmer sig. Han siger at det var et vædemål, Lise sagde det ikke var så skræmmende på museet, og mange af drengene fra klassen havde sagt, at hvis hun overnattede der en nat, ville hun få 100 kr. En tårer triller stille ned af hans kind, han skynder sig og tørre den væk. ”Vi regnede jo ikke lige med at.. ja i ved” han snøfter, og kigger igen ned.

Kristian er tilbage på museet, han kigger sig omkring, og husker, at Tove havde sagt, at der var en lås på kisten. Han spørger de få betjente, der stadig går rundt på gerningsstedet, om de har set den, eller om den er taget til undersøgelse for fingeraftryk. Ingen ved hvor den er så han ringer til Jesper, og spørger ham, om han har set den. Jesper siger, de aldrig har tænkt over det, og at den nok stadig er på museet.

De henter Tove for og se om hun kan huske, hvor den blev af. Hun siger den fløj over i hjørnet, Kristian går der over og tjekker, han siger den ikke er der. ”Jeg vil se overvågningsvideoen for de sidste dage igen”, siger Kristian til direktøren, han nikker og forsvinder.

”Der!” Kristian og Jesper sidder på direktørens kontor, de ser videoovervågningen fra dagen før. Kristan peger på en mand, der kommer ind på gerningsstedet. Han går over i hjørnet og leder efter noget, da han rejser sig op, har han låsen fra kisten i hånden. Han skynder sig at løbe ud, han kigger hurtigt rundt først. Kristian stopper video på et billede af hans ansigt. Kristian kigger på Jesper, ”det er den ene nattevagt!”.

 

Kristian banker på døren og lidt efter bliver døren åbnet. En dame står i døren, Kristian viser sit politiskilt, og spørger om han må komme ind. Han kommer ind i en meget faldefærdig stue, på sofaen sidder Thomas. Han rejser sig op, siger hej, og spørger hvad Kristian laver her. ”Klokken er 16:34, og du er anholdt”, siger Kristian. Han tager Thomas’ hænder om bag ryggen, og sætter ham i håndjern, han kigger undrende op. ”Hvorfor?” spørger han, ”hvad har jeg gjort?”, ”du er anholdt for voldtægt, mord og for at stjæle beviser fra et gerningssted”.

Jesper og Kristian sidder overfor Thomas, han påstår han ikke har gjort noget. Kristian viser ham overvågningsvideoen af ham der tager låsen fra kisten. ”Du havde mulighed for at voldtage Lise, det passede med samme tid, som du var på vagt i går, og vi har en video her, der viser at det er dig der stjæler låsen. Det eneste der undre mig er, hvorfor du gjorde det”, siger Jesper. ”Jeg siger jo, det er ikke er mig! Jeg gjorde bare hvad jeg fik besked på”, siger Thomas og læner sig frem. Han ligger armene på bordet, hans hænder er stadig i håndjern. ”Og hvad mener du helt præcis med det?”, spørger Kristian. Thomas puster ud, han fortæller, at han havde fået et brev om, at han skulle tage hen på museet, og finde låsen til kisten. Der stod i brevet, at hvis han fandt låsen, og lagde den i personalerummet, ville han få 20.000 kr. Jesper spørger, hvorfor han ikke har meldt det til politiet. Thomas fortæller, hvordan hans kone lige havde mistet sit job, og de mangler penge, men pengene er aldrig kommet.

Thomas aflevere brevet og det tøj han har haft på den aften. ”Brevet er rigtigt, Thomas er højrehåndet og man kan klart se på brevet, det er en venstrehåndet, der har skrevet det. Alt hans tøj er blevet tjekket med luminol, intet tegn på blod, det ville være umuligt, at han havde undgået at få blod på sit tøj.”

Kristian er taget tilbage på museet, der er blevet ryddet op. Der er begyndt at komme nogle få ansatte, for at lave noget arbejde. Direktøren Lars, står og råber af en ansat over i hjørnet. Kristian spørger en ansat hvad det går ud på, ”Aner det ikke, Lars er altid sur, jeg tror han har nogle temperamentsproblemer”, siger han og går videre. Kristian står lidt og kigger, Jesper kommer ind, efterfulgt af en flok betjente, han hilser. ”Vi er her for at tjekke hele museet igennem for spor, kan du få Lars’ underskrift? Han skal godkende det” siger Jesper, han giver Kristian en blok papir.

Kristian går ind på Lars’ kontor, Lars sidder og taster noget på computeren. ”Hej Lars, jeg skal bruge din underskrift på denne”, Kristian viser Lars papirerne. Lars finder en kuglepen frem, og skriver sit navn, han giver blokken tilbage til Kristian, han takker og går. Kristian kigger ned på underskriften, han synes skriften ser bekendt ud. Da han kommer tilbage til stationen, finder han brevet frem, skrifttypen passer. Kristian viser Jesper, Lars’ underskrift og brevet, ”Han skrev også med venstre hånd?” spørger han, Kristian nikker.

 

”Jeg lavede også lidt research på Lars Kofoed, det viser sig, at Lars var anholdt i 2003 for voldtægt på en yngre pige”, siger Kristian, ”og se her” siger han og peger på sin computerskærm, ”dette er overvågningsvideoen fra parkeringspladsen, Lars kører først fra museet kl. 23:13”, fortsætter han. Jespers ansigt er stramt, han nikker ”vi har en klar gerningsmand”, siger han og rejser sig.

Jesper og Kristian tager hjem til Lars, der er låst. Kristian bryder døren op og de går ind. Jesper tjekker køkkenet og stuen, mens Kristian tjekker Lars’ kontor. Han tager i alle skufferne, de er fyldte med papirer, tusser og en masse skrammel. Han tager i den nederste skuffe, den er låst. Kristian finder hans dirkelås op, og dirker skuffen op og i skuffen ligger låsen til kisten. ”Hvad laver i her?!” det er Lars, han står i døråbningen til kontoret. Kristian rømmer sig, han rejser sig op. ”Klokken er 19:48 og du er hermed anholdt, for voldtægt og mord”.

Kristian tager låsen med tilbage til stationen, og får den tjekket for fingeraftryk og han får et fingeraftryk der er magen til Lars’. ”Vi fandt Lars’ nøgler, han har både en til kosteskabet og en til kisten”, siger Jesper. ”Godt klaret kriminalbetjent Kristian Olsen, Lars’ får en straf på mindst 16 år!”. Kristian smiler, hans mobil ringer ”Kriminalbetjent Kristian Olsen? Vi har brug for din hjælp.”

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...