❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
47236Visninger
AA

10. 9. december | Is it Louis?


9.     D E C E M B E R     2 0 1 6

Min mor var ved at pakke mine ting sammen, jeg ville blive udskrevet om en time. Jeg sad i skrædderstilling på sengen med en kaffe fra Baresso som mine forældre havde hentet til mig. Jeg havde stadig den grimme og irriterende hvide hospitals ‘kjole’ på.

“Lægerne kommer om lidt for, at fjerne dig fra alle maskinerne og fjerne dit drop,” sagde min mor sødt og lagde hænderne på enden af sengen. Jeg nikkede og kiggede ned på min mobil. Der var ikke kommet så meget som en besked på min mobil fra Louis, jeg havde ellers skrevet jeg ville blive udskrevet nu og om han ikke ville komme hjem til mig så vi kunne lave noget sammen og jeg kunne få takket ham ordentligt.

“Hvad tænker du på skat?” spurgte min mor som blev ved med at kigge på mig. “Det er ikke noget,” løg jeg let og drak lidt mere. Jeg havde snart drukket det hele. Men jeg havde virkelig også brug for kaffe, lige nu. 

“Jeg kan se du lyver,” sagde min mor hurtigt inden hun satte sig ned på kanten af min seng. “Er det Louis?” spurgte hun stille om, jeg nikkede let - selvfølgelig var det Louis.

“Jeg mener, han har bare ikke svaret, det er bare det. Jeg ville have sagt ordentligt tak fordi han kom og hjalp mig,” hviskede jeg lavt. Jeg sad bare og stirrede ud i den tomme luft. 

“Jeg er sikker på han har en god grund, du skal jo også tænke på han er i skole,” svarede min mor og lagde en hånd på mit ben. “Ja, ja, det kan du sagtens sige,” svarede jeg en smule irriteret og stillede min kop på det lille bord ved siden af. Døren gik op og ind kom en læge i kittel, det var hende der tog imod mig da jeg kom ind på hospitalet efter jeg var kommet ud af ambulancen.

“Perrie, føler du dig klar til at komme hjem?” spurgte hun roligt. Jeg nikkede da min far kom ind af døren med hans mobil i hånden. Han havde været nødt til at tage til et møde. Selvfølgelig var han nødt til det, det er han altid. Det er så typisk.  

“Jamen så vil jeg koble dig fra, også vil jeg komme igen om en halv time og udskrive dig,” smilede hun og kom helt hen til mig. Hun tog klemmen fra min finger  inden hun kiggede på mig, med et smil.

“Jeg tager droppet nu, så jeg ville nok holde far i hånden hvis jeg var dig, jeg var ikke bange for nåle, overhoved. Jeg var dog ikke så glad for droppet. Jeg kiggede bedende over på min far som tog min hånd. Jeg kiggede længe på ham inden jeg kunne mærke hun tog den lille handske af som lå over droppet. Jeg begyndte svagt at trække vejret hurtigere, end normalt og fik de vildeste smerter i ribbenene, jeg havde trods alt bukkede to ribben, så det gav mening.

“Du skal slappe helt af og tage en dyb indånding. Skal jeg tælle inden jeg tager det ud?” spurgte hun om, men jeg rystede på hovedet mens jeg peb engang og klemte min fars hånd en smule mere, jeg tog en dyb indånding og inden jeg så mig om var mit drop væk og jeg havde fået vat på til at tage noget af blodet, men jeg er, heldigvis i den her situation, en person der bløder langsomt.

“Så kommer jeg om en halv time og  udskriver dig. Du må gerne skifte, men pas på når du rejser dig. Du kan godt være meget svimmel,” Informerede lægen inden hun gik igen.

❆❆❆

Jeg var lige kommet hjem igen, og befandt mig nu på mit værelse. Jeg fandt mine ekstra briller i skuffen på mit natbord inden jeg tændte tv’et så jeg kunne se et eller andet. Jeg fandt noget Pretty Little Liars på en af kanalerne og lagde mig ordentligt til rette, jeg kunne lige nå at lægge mig inden jeg faldt i søvn.

Da jeg vågnede var det ved at være mørkt og jeg var sulten. Jeg gik ned i køkkenet, hvor jeg kunne høre mine forældre snakke. “Hej, Perrie. Sovet godt?” Smilede min mor, jeg nikkede stille og satte mig på en af højstolene ved kogeøen. Min far stod og skrællede kartofler da hans velkendte ringetone lød i rummet.

“Alexander Edwards. Edwards Enterprises Holdings Ice,” svarede min far højtideligt og gik stille ud af køkkenet mens han smilede til min mor. Hvad går der her ud på? Hvor meget er jeg lige gået glip af mens jeg har sovet?

“Hvornår er der mad?” spurgte jeg lavt om, for at bryde den akavet stemning. “Når det hele er klar,” smilede min mor med hendes drilske smil. “Du kan jo hjælpe mens din far arbejder,” hun lagde tryk på arbejde, det plejer hun ellers ikke. Der foregår altså et eller andet.

“Ved du hvem far snakker med?” spurgte jeg lavt mens jeg begynde at skrælle kartofler. “Nej, men mon ikke det er en kunde? Eller en der vil have godkendt nogle planer?” svarede min mor mens hun stoppede anden.. En tanke kom til at strejfe mig. Vi havde ikke fået and siden far havde vundet en eller anden pris eller hvad det nu var. Vi plejer kun at få and når der er når der er noget at fejre. 

“Hvad skyldes at vi skal have and?” spurgte jeg lavt, og måske en smule uhøfligt. “Du er kommet hjem og der ikke er sket mere, vi kunne også havde mistet dig, hvis ikke Louis var kommet på det tidspunkt,” min mor hviskede det sidste meget lavt, men jeg kunne lige nå at høre det.

“Mor rolig, der sker mig ikke noget,” forsikrede jeg hende om, jeg var dog ikke selv sikker. Det kunne være gået så galt. Hvem ved hvad de kan finde på nu? Jeg skal ‘gudskelov’ ikke i skole før på onsdag og min bøjle af fredag. Det ville blive så godt.

Min far kom tilbage i køkkenet med et smil klistret på hans læber, men uden rigtigt at sige hvad det var. “De er på aftalen og de er klar,” sagde min far til min mor uden at give alt for mange detaljer. Det foregår så meget et eller andet. Min far kom over og skrællede kartofler med mig, men jeg kunne ikke klare stilheden. Jeg tændte for vores højtalere og satte julemusik på så vi kunne synge og danse mens vi lavede mad.

❆❆❆

Da vi havde spist og virkelig hyggede os sad vi sammen rundt om bordet og snakkede. “Pep, jeg vil gerne have du kommer med mig et øjeblik,” sagde min far og rejste sig. Jeg kiggede underligt på ham inden jeg rejste mig og gik med han. Vi gik ud i gangen hvor han puttede noget i lommen inden vi gik udenfor hvor min Jeep var blevet skiftet ud med en Range Rover. “Bare nu hvor du klagede så meget over den anden.”

“Tak far,” jeg gav ham et langt og dejligt kram, som tak. “Det var Louis’ idé” hviskede han ind i øret på mig, og krammede mig blidt. 

♡♡♡

Bedere sent end aldrig, nyd kapitlet. 

♡♡♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...