❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
45912Visninger
AA

8. 7. december | Beautiful blue eyes


7.    D E C E M B E R    2 0 1 6

Jeg sad på min seng med et billede af min søster og jeg i hånden. Jeg hang oppe på ryggen af hende mens vi begge to var ved at dø af grin. Jeg kørte mine fingre over hendes ansigt inden jeg let kyssede mine fingre og lagde dem på billedet. Så mange tanker kørte gennem mit hoved efter i går. Louis havde været så sød efter Lina havde været et totalt svin, og kommenterede alt det om min søster. Jeg kunne tåle meget, men at nogle ville bruge Paige mod mig, ville jeg ikke kunne tåle.

Jeg tog mig sammen til at rejse mig fra sengen så jeg kunne komme i skole. Jeg stilte billedet på plads på mit natbord inden jeg svang min taske over skulderen. Jeg hoppede ned af trappen i få spring og stak hovedet ind på min far og mors hjemmekontor hvor de begge sad med hoved begravet i arbejde. Selvfølgelig gjorde de det, de kunne alligevel ikke lade arbejdet ligge i mere end fem minutter. 

“Jeg smutter nu,” informerede jeg med et smil. Min far rejste sig hurtigt fra sin stol og gav mig et kram. “Hvem var ham der Louis?” jeg sendte min far en rynke på næsen og kiggede så over på min mor som arbejdede helt uskyldigt med hendes regnskab. Jeg kiggede hurtigt tilbage på min far og tænkte hurtigt på et svar jeg kunne komme med. Ikke det var det store, da der ikke lå noget i mig og Louis' venskab som jeg nu ville kalde det for.

“Det var et fysik-projekt,” sagde jeg en smule langsomt mens jeg nærstuderede min fars reaktion. Han sendte mig hurtigt et smil, og nikkede så lige gyldigt på hovedet. “Det er godt Peps, god dag i skole,” mumlede han. Han gav mig et hurtigt kram og kyssede mig så min hovedbund. Min mor mumlede et lavmælt farvel.

Jeg gik ud i gangen og tog sko på. Jeg tog langsomt mit halstørklæde om mig, og bagefter tog jeg min kasket af, for at gøre plads til en hue. Det ville ikke gå at være syg på denne her tid af året, og bestemt ikke med eksamenerne der ligger så tæt på os lige nu. Jeg gik langsomt ud i den bidende kulde, og hoppede derefter ind i min bil.  

Her kørte jeg så, alene igen. Jeg havde de største tanker om Louis i mit hovede lige nu. Da Louis tog hjem i går, kørte han mig op på skolen, så jeg kunne hente min bil. Vi kørte jo sammen i Louis' bil i går hjem til mig. Efter alt hvad der skete i går, var det som om mine følelser steg endnu mere for Louis. Jeg har altid haft et kæmpe crush på ham - jeg mener hvem har ikke det? Louis er skolens lækreste dreng. Selv Sophie som ellers er lesbisk bliver tiltrukket af ham. 

 

Jeg drejede ind og parkerede min bil ved elevernes parkeringsplads i dag. Jeg var for engangsskyld ikke den første i klassen da jeg kom til time. Jeg skulle have fysik sammen med Louis. Han sad bagerst i lokalet med hans skæve charmerende smil da jeg kom ind. Han fik hurtigt øje på mig og sendte mig så et enormt smil, mens han pegede ned på den tomme plads ved siden af ham. Jeg gik langsomt ned til ham og satte mig ved siden af ham. 

“Godmorgen Perrie,” smilede han let. Jeg sendte ham med det samme et nervøst smil tilbage. “Go..godmorgen Louis,” tøvede jeg langsomt, og kiggede ned i gulvet inden jeg lagde mine bøger på bordet og min taske ved siden af på min plads ved siden af Louis, jeg var ikke meget for at sidde nede bagerst i klassen, men vi skulle alligevel bare lave videre på vore projekt. Så det ville egentlig bare svare sig, hvis jeg satte mig her fra starten.

“Jeg er glad for, at du sidder ved siden af mig,” hviskede han hæst og lagde sine fingre tage om min hage og løftede den så jeg kiggede ham i øjnene, hans øjne var smuk himmelblå og lige til at forsvinde i. Vores moment, eller hvad man skal kalde det for,  bleve afbrudt af en meget falsk hosten. Jeg drejede hovedet og så Lina og Lexa stå og kigge skeptisk på os med korslagte arme. Louis løftede det ene øjenbryn da han ikke havde set dem. Hans hænder lå på mine lår, jeg nikkede hurtigt over mod Lexa og Lina inden jeg skubbede mine briller på plads med en finger. Louis sukkede tungt og opgivende da han så dem. “Hvad vil I?” Spurgte han en smule irriteret, mens han rullede med øjne.

“Vi ville bare lige snakke med dig. Alene,” smilede Lexa og kørte en hånd gennem hendes lange afbleget hår som var puffet op og egentlig ikke var pænt overhovedet. Hendes markerede læber var farvet op med en postkasserød læbestift, som virkelig  ikke passede til hendes hvide outfit. Hun havde bevidst lagt hendes arme under hendes bryster så det lignede hendes B-skål var en D-skål, mindst.

“Ikke nu,” vrissede Louis irriteret og kiggede over på mig. Jeg nikkede hurtigt over mod Lexa og Lina igen og sendte Louis et smil, så han vidst at han godt måtte snakke med dem for min skyld. Louis rystede hurtigt irriteret på hovedet, og kiggede så ned i bordet. Jeg kiggede hurtigt over på Lexa og Lina der stod og måbede over, at Louis havde sagt dem i mod.

“Vi vil bare lige sige, at jeg holder fest på fredag. Du skal komme, ellers er du udstødt af gruppe. Og lige en ting mere, så er din lille nørdet ven ikke inviteret,” vrissede Lexa lettere irriteret og vendte om på hælen. Louis skulle til at råbe noget efter dem, men han blev afbrudt af vores lærer der kom løbende ind af døren med en kop kaffe i hånden og en computer under armen.

Jeg kiggede hurtigt over på Louis som sad og bed sig i læben. Han så egentlig ret så lækker ud, på den måde. Jeg kunne virkelig godt lide Louis, rigtig meget. Problemet er bare at det desværre ikke er gengældt. Jeg vil desværre aldrig få en jordisk chance for at få Louis som kæreste, han er jo den mest perfekte dreng på hele skolen. 

❆❆❆

Louis og jeg sad og lavede vores opgave på biblioteket - jeg sad her altid, men Louis var ikke vant til det. Der var ingen andre end os. Vi sad og snakkede og jokede om alt muligt mens vi arbejdede og vi var faktisk meget produktive. Louis havde virkelig også vist en kæmpe indsats for vore projekt, mere end jeg havde regnet med. I starten troede jeg, at jeg skulle stå for det hele, mens Louis bare ville tulle rundt med skolens mes populære. 

“Louis Tomlinson! Tilbage i fysiklokalet. Nu,” kom det over fra døren ind til biblioteket. Ingen af os kunne se hvem det var, men Louis sukkede tungt inden han, lukkede sin computer og rejste sig. “Jeg er hurtigt tilbage,” sagde han en smule fraværende inden han gik mod udgangen. Hvor ville jeg dog bare ønske, at der ingen der kaldte på Louis, for ellers havde jeg kunne snakke med ham i længere tid. 

Der gik ikke så meget som to minutter før jeg kunne se en person i spejlingen fra min egen macbook. Jeg lukkede hurtigt min computer sammen, inden jeg drejede mit hovede, hvor Lina og Lexa stod. Lexa knækkede kort fingre inden Lina trak mig op fra stolen i min trøje. Jeg fik et chok og var ved at miste balancen. Hvad foregik der lige her?

“Du skal ikke tro du er noget” hvæssede Lexa inden hun slog mig hårdt i maven. Alt luften røg ud af min krop med et sæt. Jeg hev efter vejret, men det hjalp ikke, før jeg fik endnu en knytnæve i maven og blev kastet ned i gulvet så mine briller røg af. Jeg kunne ikke nå dem før Lina havde trådt på dem. Lexa var begyndt at sparke mig i maven, hvor Lina tog ryggen mens de råbte og svinede mig til.

“Begå selvmord din fucking luder!”

“Kan du ikke bare køre galt som din søster så skal vi ikke glo på dit klamme fjæs mere!”

“Fat det dog din smatso! Louis bruger dig bare!”

“Han gider ikke tage din mødom du er bare så fucking klam!”

“Ingen kan fordrage dig!”  

Jeg prøvede at lukke det hele ude, men smerten var alt for stor. Jeg lod tårerne løbe og det sidste jeg ser og hører er Louis der åbner døren med et brag og råber noget jeg ikke kan få til at hænge sammen. Mine øjne bliver tungere og tungere, og pludselig bliver alt bliver sort..

❆❆❆

Jeg kunne høre en masse lyde. Jeg prøvede ihærdigt at åbne mine øjne, men jeg kunne virkelig ikke. Det var som om, at mine øjne var blevet limet fast. Jeg stille og rolig startede med at panikke, og jeg kunne mærke min krop ryste. Hvor var jeg egentlig? Alle de spørgsmål fik mig til at panikke endnu mere. Jeg kunne mærke min krop var spændt fast til et hårdt fundament, mens jeg var viklet rundt i tæpper og dyner. 

 

“Rolig!” hørte jeg en stemme sige, mens min krop blev rusket. Jeg prøvede endnu en gang at åbne mine øjne, denne gang med held. Det første der mødte mit syn, var en mand med gul-orange uniform, med reflekser.

“Har du nogen anelse om, hvor du er?” jeg kiggede hurtigt over på ham og rystede hurtigt på hovedet. Jeg kunne slet ikke bevæge mig, jeg var helt spændt fast. Det var det rene mareridt. Jeg husker tilbage på alt, hvad der var sket før, og to personer kom op i mit hovede: Lexa og Lina.

“Perrie du er i en ambulance, du blev overfaldet,” jeg nikkede hurtigt, mens jeg kunne mærke nogle tåre presse på. Jeg var blevet overfaldet, og nu er jeg i en ambulance. Hvor mange store overskrifter vil det ikke lige tage på skolen? Jeg ville blive kendt som en svækling. Jeg prøvede langsomt at lukke mine øjne i, for at ønske mig væk fra den her verden.

“Perrie du skal ikke sove,” personen som jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvad hed ruskede i min arm igen. Jeg rystede stille på hovedet, for at ryste ham ud. Jeg kan simpelthen ikke glemme, at jeg Perrie Louise Edwards er blevet overfaldet af Lexa og Lina. Så slemt har det aldrig været før.

“Perrie jeg tager lige en blodprøve,” sagde manden igen. Jeg nikkede ligegyldigt på hovedet, og prøvede at lukke mine øjne i. Han ruskede blidt i mig og gentog at jeg ikke skulle falde i søvn. Men jeg var ligeglad, jeg kunne i det mindste ønske mig til, at jeg var faldet i søvn, og på uheldigvis døde her i ambulancen.

Måske havde de ret, måske kunne Louis slet ikke fordrage mig..

♡♡♡

Jeg vil bare lige sige, at kapitlet er blevet omskrevet, da det var ultra kort før. Derfor håber vi, at I kunne lide kapitlet. Glæd jer til imorgen, hvor ny drama vil opstå. Vi gemmer på en masse hemmeligheder og overraskelser i denne her movella, så glæd jer. (Det med, at der står: Og hun er lebbe. Dette er intet ondt ment mod lebber, dette var bare lige et eksempel på hvor populær Louis er - IKKE tag noget personligt)

Blomme og Fie N

♡♡♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...