❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
45912Visninger
AA

5. 4. december | What about Perrie?


4.   D E C E M B E R   2 0 1 6

“Louis er du der?” jeg kiggede hurtigt over på Zayn, og nikkede så. Vi havde været hjemme hele dagen, ved Zayn. Hans mor insisterede på, at vi kunne komme og sove her til i morgen, hvor vi så skulle i skole. Vi har haft en længere diskussion om, hvorvidt vi skulle tage i skole i morgen, eller ej. Personligt stemte jeg selv for et ja, kun fordi at jeg ved, at Perrie ville være på skolen i morgen. Dog har jeg ingen timer med hende, men jeg kunne vel bare være heldig, at få et glimt af hende.

“Altså hvad synes du?” jeg kiggede over på Liam og kom hurtigt i et dilemma. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle, at jeg gerne ville i skole eller om jeg skulle fyre en fed løgn af. Drengene vidste jo godt, at jeg ikke ville i skole. De ville jo enten tro der er noget galt med mig, eller også vil de udstøde mig. Hvad er værst?

“Vi kan vel godt tage i skole?” stillede jeg nærmest som et spørgsmål. Jeg kiggede hurtigt rundt på drengene som alle måbede, bortset fra Niall. Niall nikkede hurtigt og så helt okay ud med det. “Louis, hvad fanden er der galt med dig?” råbte Harry af ren frustration. Jeg rystede stille på hovedet. “Vi kan også blive hjemme, I guess?”

“Min mor er altså begyndt at spørger meget ind til mit fravær,” mumlede Niall ned i gulvet. Sandt nok, så var min mor også begyndt at spørge meget ind til mit fravær. Jeg havde virkelig også pjækket i store mængder her på det seneste. Jeg burde virkelig tage i skole i morgen, ikke kun på grund af Perrie, men også på grund af så meget andet.

“Jeg tror ikke det er så godt jeg sover her. Min søsters kæreste kommer i aften,” mumlede jeg stille. Det var selvfølgelig en stor fed løgn. Jeg ville bare på en eller anden måde, virkelig gerne i skole i morgen, og jeg ved virkelig ikke hvorfor.  

“Hvornår skal du være hjemme?” vrissede Harry irriteret, som godt vidste at det hele var en løgn. Det kunne man næsten se på hans ansigtsudtryk. Ikke engang Niall købte den som ellers er så godtroende. Jeg tog hurtigt min telefon op af lommen og kiggede på klokken. Den var lidt over seks om aftenen.

“Bare klokken syv,” prøvede jeg at sige oprigtigt. Men jeg kunne godt mærke at jeg failede gevaldigt. Det kunne da godt være det var Perries skyld jeg ville i skole i morgen, men en nørd det er noget jeg aldrig bliver.

“Louis du har været lidt stille i dag,” tøvede Liam, jeg nikkede stille. Jeg havde bare en anderledes følelse om, at jeg ikke ville mobbe Perrie igen. Jeg vidste godt nu, at jeg ikke ville kunne overholde det, fordi jeg er gruppens ‘leder’ så jeg har ligesom et ansvar at tage mig af. Men lige nu måtte jeg koncentrere mig om at komme op med en løgn til at jeg har været så stille.

Min hjerne arbejdede virkelig på højtryk, jeg kiggede rundt i lokalet for at finde på en undskyldning. De eneste undskyldninger jeg kunne komme på var nogle virkelig overdrevet nogle, som kræft. Man spøger heller ikke med kræft, det er bare noget man ikke skal gøre. Kræft er en virkelig alvorlig ting, som desværre er skyld i mange mennesker er ved at død og er døde.

“Det er bare fordi, at øh.. øh, jeg må også se at komme hjem..” mumlede jeg stille og rejste mig fra sofaen. Jeg ikke så meget som skænkede drengene et sidste blik. Jeg nærmest løb ud af Zayns værelse som var placeret i kælderen og løb op af trapperne. Fordi det gik så hurtigt til faldt jeg. “Ouch!” råbte jeg en smule lavmælt inden jeg rejste mig op og løb videre op af de få trin der nu var tilbage.

“Hvor skal du hen med den fart?” spurgte Zayns mor, Trisha om. Trisha er virkelig flink, men lige præcis i dag og nu her så har jeg altså ikke tid til at snakke med hende. Men på den anden side, ville det også være tarveligt ikke at svare. Så får hun sikkert et helt andet indtryk af mig, og så er jeg ikke velkommen her mere.

“Jeg skal hjem, jeg havde helt glemt at Lotties kæreste kommer og spiser. Så jeg har lidt travlt,” smågrinte jeg inden jeg skulle til at gå videre, men Trisha afbrød mig. “Husk og hils Lottie. Hun er ved at blive stor,” grinte Trisha inden hun gav mig tilladelse til at gå.

Jeg gik med faste skridt mod gangen, og tog mine sko på. Jeg kiggede mig en gang tilbage og så Zayn stå og trippe irriteret i gulvet. Jeg sendte ham et falsk smil, inden jeg langede ud efter min jakke. Men jeg blev hurtigt afbrudt af Zayn der rømmede meget falsk.

“Hvorfor er du bare gået?” jeg kiggede hurtigt tilbage på Zayn som så meget utilpas ud, nok fordi han egentlig godt vidste at jeg løj om det hele. Men på den anden side ville jeg jo heller ikke lyve over for drengene, de er jo trods alt det eneste jeg sådan rigtigt har. Jeg vidste da udmærket godt, hvis jeg gik hen til nogle af pigerne fra min klasse så ville jeg blive venner med dem lige med det samme. Men problemet er bare, at det er jeg slet ikke interesseret i. For at være ærlig, er jeg kun interesseret i Perrie, og jeg aner virkelig ikke hvorfor.

“Tommy kommer jo og spiser,” snerrede jeg en smule irriteret over, at de ikke ville stole på mig. Jeg ved godt, at jeg lyver, men helt ærligt de burde jo kunne stole på mig. Vi har været som en gruppe i virkelig mange år.

“Er det virkelig bare det?” spurgte Zayn om, og lagde tryk på ‘bare’. Jeg nikkede hurtigt og tog min jakke på, inden jeg skulle til at gå ud af døren. Men jeg blev afbrudt af Zayn, igen. Jeg sukkede irriteret da jeg jo havde ‘planer’ jeg skulle nå.

“C’mon Louis, jeg kender dig udmærket godt. Jeg ved der er mere i vejen end bare din søsters kæreste kommer og spiser,” sagde Zayn og lagde armene over kors. Jeg bed mig selv en smule hårdt i læben. Hvad skulle jeg nu sige? Det var da klart at han havde regnet det ud, for vi har jo trods alt kendt hinanden i lang tid.

“Er det Perrie?” jeg rystet hurtigt på hovedet, mens jeg kunne mærke mine kinder begyndte at rødme. Jeg skulle til at trække i dørhåndtaget for at slippe væk fra Zayn og hans bebrejdende spørgsmål. “Louis, hvis det er Perrie så dømmer jeg dig ikke. Det skal du bare vide, du kan fortælle mig alt,” som om jeg ville kunne stole på Zayn. Han ville med hundrede ti procent fortælle det til de andre, og de andre ville fortælle det til resten af skolen. Så om jeg nogensinde vil fortælle det til Zayn, nej.

“Zayn det er virkelig ikke om Perrie,” grinte jeg en smule, inden jeg trak ned i håndtaget. “Nå, men vi ses. Tommy er allerede hjemme ved os,” jeg kiggede tilbage på Zayn en sidste gang, inden jeg gik ud af døren og lukkede den efter mig.

Jeg havde det egentlig dårligt med, at jeg havde løjet sådan overfor dem. Men så igen, jeg ville jo herre gerne i skole i morgen, så jeg kunne få et glimt af Perrie. Det lyder virkelig dumt, men det er sådan jeg gerne vil have det. Være i skole. Havde du spurgt mig for to dage siden, havde jeg sagt at jeg aldrig nogensinde ville i skole igen. Men nu er det anderlede, det er som om Perrie forandre mig til det bedre. Men jeg ved dog, at i morgen ville jeg nok også være en smule streng over for hende, selvom jeg har de her følelser for hende som jeg bare ikke kan beskrive med ord.

Jeg gik ikke særlig langt, før jeg kom til mit hus. Zayn, Harry og jeg bor rimelig tæt på hinanden. Jeg gik op til vores hoveddør, hvor der hang en julekrans på vores dør. Jeg åbnede langsomt døren op og blev omfavnede af varmen.

“Hvem er hjemme?” kunne jeg høre min mor råbe fra køkkenet, sikkert. “Louis!” råbte jeg i gennem huset, inden jeg tog min jakke og sko af. Jeg kunne fornemme min mor komme ud i gangen til mig, og ganske rigtigt det gjorde hun.

“Du har fået brev,” sagde min mor og gav mig en kuvert, hvor der fint stod Louis Tomlinson på. Jeg tog imod brevet og gik ind mod køkkenet, med min mor i hælene. Jeg satte mig på barstolen ved køkkenet og åbnede langsomt kuverten.

“Jeg troede du skulle sove hos Zayn,” sagde min mor, mens hun rørte rundt i en gryde. Jeg kiggede over på min mor, som vendte sig om mod mig igen, for at aflytte mit svar. “Nah, de gad ikke i skole i morgen, men det ville jeg gerne,” sagde jeg og tog papiret ud af kuverten.

Kære Louis Tomlinson

På skolens vegne invitere vi hermed alle på skolen til bal den 20. december. Der vil være musik, mad for en hver smag, pakkeleg og et dansegulv til at more sig på. Der vil også være adgang til alkohol, hvis du er over 18 år og har ID på dig, der kan bevise det. Arrangementet starter klokken  18:00, og man skal medbringe en partner. Man skal købe en billet på skolenettet til en pris af 5 pund. Ved entre skal du vise billetten som du får udleveret senest fredag den 16. december. Du skal selv medbringe en partner, det flotte tøj og to pakker til pakkeleg til maks værdi af 3 pund. Drikkevarer må ikke medbringes hjemmefra, da skolen har købt nok ind. Priserne på alkohol vil være mellem 2-5 pund, så husk og medbring kontanter, da vi ikke tager imod kort. Sodavand koster mellem 1-3 pund, og der er der ingen aldersgrænse. Maden er gratis. Man må godt tage gæster med fra andre skoler, MEN husk og køb billet til dem også - ingen billet, ingen adgang. Vi glæder os til, at se dig!

“Hvad er det for et brev?” jeg viste hurtigt min mor brevet, som læste det. Allerede nu, vidste jeg, at jeg ville have Perrie med til ballet. Men der var bare lige en ulempe, at jeg nok ikke kunne blive set med hende, fordi hun jo er en nørd og bliver mobbet.

Hvis der var noget jeg ville ønske jeg ville kunne ændre, så var det at Perrie ikke var en nørd. Hun var simpelthen så sød, det var så sødt hver gang hun blev nervøs når hun sagde noget. Hun var simpelthen så usikkert på sig selv. Jeg forstår det egentlig godt, nu hvor hun bliver mobbet så meget.

“Hvem tager du så med til ballet?” jeg kiggede stille over på min mor, som lagde brevet forsigtigt på bordet igen. Jeg kiggede min mor dybt i øjne, for at finde et svar, som jeg ikke kunne finde. Det føltes som om jeg havde tænkt i to timer, men jeg havde nok kun tænkt i to sekunder. Jeg havde sådan lyst til at sige Perrie Edwards.

“Hvad med Perrie?” jeg kiggede bag mig, hvor Lottie kom gående. Jeg vendte hurtigt øjne af hende, fordi hun skulle blande sig. Også fordi jeg jo ‘ikke’ ville have Perrie med til ballet. “Hvad? Hun virker da meget mere sød, end Lexa og Lina,” sukkede Lottie og satte sig på barstolen ved siden af mig.

“Tjo.. Det er hun da.. men..” jeg kunne ikke rigtig lide at sige, at jeg ikke ville have hende med, fordi hun er en nørd. “Er det fordi hun er en nørd? Har briller? Har bøjle? Bruger kasket?” spurgte Lottie en smule irriteret om, jeg nikkede stille, mens jeg sukkede, fordi det desværre var sandheden.

“Louis hun kan ikke selv gør for, at hun har bøjle! Eller at hun bruger briller,” vrissede min mor irriteret. Jeg ville jo selvfølgelig give min mor ret, fordi det kunne hun jo ikke. Men hun kunne jo selv gøre for, at hun brugte kasket. Ikke for noget, men det var altså ikke den kønneste kasket. “Du har ret mor,” sagde jeg stille, mens jeg kiggede ned i marmorbordet.

“Tommy kommer, det glemte jeg at sige til dig Louis,” jeg kiggede over på min mor og nikkede så. Så havde jeg jo i princippet ikke løjet over for drengene. Så kunne jeg jo også altid sende dem et par snaps af Tommy, så de kan se at jeg ikke havde løjet overfor dem.

Mine tanker blev hurtigt afbrudt af dørklokken, Lottie rejste sig hurtigt fra barstolen for, at åbne op for Tommy.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...