❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
45910Visninger
AA

4. 3. december | Don't be so shy

3.   D E C E M B E R   2 0 1 6

Jeg sad ved køkkenbordet alene og spiste pandekager til morgenmad, alene. Mine forældre er på arbejde, igen. Det er de hele tiden. Det var altid værst i December, og ærligt, jeg har det bedst med ikke at køre bil den 20, 21. og 22. det er bare min ting.

Jeg fik et chok da jeg fik en besked fra Louis.

Louis: Hey! Skal vi lave fysik eller er det bad timing?

Perrie: Øhhh.. Det kan vi godt

Louis: Fedt! Hos mig om en halv time?

Perrie: Ja. Hvad er adressen?

Mens jeg ventede på han sende mig adressen ryddede jeg op efter maden så jeg kunne nå et bad og komme i tøjet. Jeg havde egentlig travlt. Hvorfor var jeg så nervøs og spændt på en måde? Jeg nærmest løb op af trapperne og ind på badeværelset hvor jeg lynhurtigt smed tøjet og hoppede i bad. Det skulle bare gå hurtigt. Jeg skyndte mig at vaske mit hår med min melon shampoo og derefter min krop med en neutral body wash, da jeg ikke ville lugte for kraftigt.

Da jeg gik ud af badet skyndte jeg mig at svinge et håndklæde om min krop. Jeg små løb ind på mit værelse efter noget tøj. Der var et kvarter til jeg skulle være der. Jeg havde egentlig travlt.

Jeg rev febrilsk alt tøjet ud af mit skab for at finde noget der så nogenlunde ud. Jeg endte i en sort tætsiddende langærmet trøje. uden skulder og nogle hvide skinny jeans. Jeg føntørrede hurtigt mit hår og lagde en meget let make up inden jeg skyndte mig at binde mine sorte boots. Jeg smed derefter alle mine fysik bøger og hæfter ned i min taske samt min computer. Derefter hoppede jeg bogstavligt talt ned af trappen og fandt hurtigt min sorte vinter frakke inden jeg greb mine nøgler og hoppede ud i bilen.

Jeg kiggede hurtigt på min mobil hvor adressen stod og kørte hurtigt der over. Jeg havde været i området før med min søster, så jeg kunne vejen, men jeg havde aldrig været hos Louis. Jeg var virkelig nervøs, og spændt. Jeg frygtede virkelig, at det ville være den samme Louis jeg så oppe i skolen. Eller endnu værre, hvad nu hvis han har Lexa, Lina, Harry, Zayn, Liam og Niall med hjemme? Jeg blev nødt til at slå koldt vand i blodet, og glemme tankerne.

Jeg drejede ind på den rigtige vej og kørte stille og roligt ned af vejen mens jeg holdte øje med numrene. Jeg holde ind til siden da jeg fandt det rigtige nummer og hoppede ud af bilen med min taske over skulderen. Jeg smækkede bildøren i og tog en dyb indånding inden jeg gik ind af haveindgangen.

Tomlinson, stod der med store sorte bogstaver på postkassen. Jeg gik hen til den store hvide dobbelt dørs hoveddør og ringede på dørklokken.

Jeg stod lidt og trippede nervøst mens jeg ventede på der var en der åbnede for mig. Der kom en meget smuk lyshåret, næsten hvidhåret pige ud til døren og smilede sødt da hun åbnede.

“Hej,” smilede hun let, mens hun kiggede nøje på mig. Det var dog ikke på en ubehagelig måde. “Hej, er Louis hjemme?” spurgte jeg roligt og lettere nervøst om. “Vi skulle lave fysik sammen nu her,” tilføjede jeg meget hurtigt, for jeg var bange for at hun troede vi ikke havde en aftale.

“Ohh! Du må være Perrie, jeg kalder lige på ham. Kom endelig ind,” smilede hun ægte og åbnede døren ordentligt mens hun trådte til side.

“Tak,” hviskede jeg og gik ind. “Du kan bare hænge din jakke op og stille dine sko på måtten,” smilede hun og forsvandt igen. Huset var stort og lyset, det var meget stilrent. Jeg hang min jakke op og smed mine boots ved siden af de andre sko på måtten. Der hang nogle store billeder på væggen af familien. Jeg talte de mange børn på billedet. 2, 4, 6, 7 børn med Louis og så, hvad der måtte være hans mor og far. Han lignede nok mere sin mor, end han lignede sin far. De eneste af børnene som lignede deres far var de to yngste tvillinger.

Jeg blev afbrudt i min betragtning af billederne ved en der rømmede sig bag mig. Jeg drejede hurtigt rundt og kiggede på Louis som stod med korslagte arme og kiggede på mig. Han stod i nogle stramme sorte jeans og en hvid tank top, som ikke lagde skjul på de tatoverede arme. Tænkt han havde så mange. Mon ikke det også bar et par stykker på brystet? Jeg kunne ihvertfald skimte en, måske to.

“Und… Undskyld, jeg kiggede bare,” fik jeg frem stammet. Han gik hen ved siden af mig for at kigge på billederne. Jeg holdte mine øjne på ham da jeg synes han opførte sig mærkeligt. Jeg lagde pludselig mærke til hans markerede kindben og jawline. Jeg fik tid til at studere hans ansigt ordentlig, for første gang.

Han kiggede over på mig, så jeg slog hurtigt øjnene ned i gulvet. “Hvad siger du til vi går op og kommer i gang?” spurgte Louis med et lille skævt smil. “Ja, jo. Det kan vi godt,” svarede jeg usikkert.

“Vi går op til mig,” sagde han hurtigt og begyndte at gå op af trapperne. Jeg stod lidt og trippede i jorden, inden jeg fulgte efter ham op af trapperne. Han drejede hurtigt ind på et af værelserne og lod døren stå åben til jeg kom.

Jeg trådte ind i hvad jeg troede ville være det typisk drengeværelse, men nej. Det var mere stilrent. der stod en stor king size bed og der var meget lyst, med nogle få billedrammer rundt omkring. Enkelte billeder med vennerne ellers familie billeder. Der stod en sofa i hjørnet af rummet foran tv’et som stod på tv bordet med forskellige dvd’er og PlayStation spil, men mest FIFA. Den ene hylde i hans reol var også fyldt med fodbold. En gammel bold med autografer, nogle billeder af hans hold og kampene. “Sæt dig endelig ned. Vil du have noget at drikke?” Spurgte han om, mens jeg satte mig akavet ned på kanten af den store seng.

“Vand er fint, tak,” svarede jeg nervøst. “Ikke så nervøs Perrie. Jeg er tilbage lige om lidt. Du kan jo bare gå i gang,” sagde han inden han forsvandt ud af døren.

Jeg fandt min computer frem og åbnede den mens mit blik igen gik rundt i værelset, det undrede mig egentlig at hele huset så sådan ud. Det var så meget mere anderledes end jeg havde forestillet mig. Louis’ måde at opføre sig på var meget anderledes end den plejer, og jeg tror faktisk godt jeg kunne lide det.

Døren gik stille op og den lyshåret pige stak hovedet ind som jeg havde set på de mange familiebilleder. “Uh, er Louis her ikke?” Spurgte hun sødt om. “Ehm, nej. Han gik ned.. ee..efter noget at drik..ke,” tøvede jeg en smule usikkert, men fik fremtvunget et smil.

“Nårhh okay, vil du sige til ham at jeg er smuttet og kommer hjem i morgen?” spurgte hun stadig smilende. Jeg nikkede hurtigt og hviskede et ja. Hun nikkede hurtig og smilede en form for et tak.

Jeg åbnede et dokument på min computer og begyndte så småt på vores projekt, da døren igen gik op og Louis kom ind med en bakke i hænderne der stod to glas, en kande vand og en skål med vindruer.

“Er du begyndt?” spurgte han stille. Jeg nikkede en smule nervøst. “Mmm, men jeg blev afbrudt af din søster. Je- jeg skulle sige hun var gået og kom hjem i... morg..en,” mumlede jeg og pillede ved min simple ring som jeg havde fået i julegave af min søster, det var så underligt at åbne gaven fra hende tre dage efter hun døde. Det var en simpel snoet sølvring med et lille sølv fjer på toppen.  

Louis begyndte at hælde noget vand op til os. Jeg kiggede langsomt over på Louis da han vendte sig rundt med både hans og mit glas vand i hånden. Han gav mig det ene glas mens han smilede sødt. Han satte hans eget på sofabordet og smed sig i sofaen med sin computer.

Jeg synes pludselig stemningen blev en smule mere akavet, og jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige, så jeg forblev tavs.

Da vi i fællesskab havde fået skrevet et par sider var Louis begyndt at kede sig og sad og kastede vindruer efter mig. “Kom nu Perrie! Luk din computer og snak med mig! Jeg keder mig,” brokkede han sig med en sød stemme som fik mig til at trække på smilebåndene.

Jeg gjorde tøvende hvad han sagde. Jeg vidste ikke hvad jeg eller skulle gøre. Jeg klappede langsomt min computer sammen, og lagde den på sofabordet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg blev bare siddende lidt i sengen, inden Louis afbrød mig. “Kom herhen,” sagde Louis og klappede på den tomme sofaplads ved siden af ham.

Jeg gik tøvende over til Louis, og satte mig to pladser væk fra ham. Jeg ville ikke ture sidde ved siden af ham, så kunne det jo være han syntes jeg var alt for påtrængende. Så gad han mig jo slet ikke, og så ville jeg også bare blive mobbet endnu mere..

“Hvad vil du.. du snakke om?” spurgte jeg usikkert om og rettede på mine briller, som var alt for store til mig. Det mindede mig også om, at jeg virkelig snart bliver nødt til at spendere i nogle nye flotte briller. Eller måske endda nogle kontaktlinser, hvem ved? 

“Hvad betyder den dato der står på alle dine hæfter?” spurgte han en smule usikkert om, og mig seriøst ind i øjne. Jeg flyttede hurtigt mig blik fra hans smukke blå øjne ned i gulvet. Havde han lagt mærke til datoen? Var det virkelig så tydeligt, at se den dato. Jeg måtte seriøst stoppe med, at skrive den ned. Men det er som om, jeg bare vil indgravere den dato i alle mine ting. Så jeg ville jo næppe kunne stoppe, igen.  

“Slap af Perrie, jeg har ikke tænkt mig at bruge det mod dig. Jeg er bare nysgerrig,” fortsatte han, jeg kiggede kort op på ham inden mit blik røg ned på min ring som jeg igen sad og pillede ved. Hvor jeg dog bare savnede min søster, hun var så fantastisk. Jeg så hende ikke kun som min søster, men også som min bedste veninde.

“Det er ikke noget, bar..e ee.en dato” svarede jeg kort og nervøst. Han tror sikkert ikke på mig, men jeg er sikker på, at han vil bruge den dato mod mig, hvis jeg fortalte ham sandheden. “Skal jeg ikke tæve dig i FIFA i stedet for?” spurgte han om, inden jeg nikkede tvivlende på hovedet. Jeg har ingen andeles om, hvordan man spiller FIFA.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...