❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
46842Visninger
AA

27. 26. december | Disaster

 


2 6.      D E C E M B E R      2 0 1 6

Vi stod netop nu igen, i kø foran Winter Wonderland. Det var en tradition de fleste i England havde, at de skulle i Winter Wonderland den 26. eller bare en forlystelsespark. Vi havde personligt altid selv valgt Winter Wonderland. Det har altid været vores foretrukne forlystelsespark her om vinteren. Om sommeren tager vi aldrig i forlystelsesparker, da vi mener, at der intet er ved at tage til forlystelsesparker om sommeren. Derfor glæder vores familie os altid ekstra meget til vintermåneden.

I dag havde jeg valgt, at tage Perrie med. Perrie og hendes familie plejede også tit, at gøre det førhen i tiden - altså før Paiges usete død kom. I dag havde både Alex og Debbie taget med i Winter Wonderland, for Perries skyld. De havde dog også lovet Perrie og jeg, at få noget privatliv, så vi kunne gå rundt for os selv.

Jeg havde altid kun taget i Winter Wonderland, på grund af forlystelserne. Men i dag var anderledes, i dag havde jeg taget i Winter Wonderland, for at tilspørge Perrie til, at blive min kæreste. Jeg var nervøs, men samtidig kunne jeg ikke vente til, at ordene ville få kringlet sig vej ud af min mund.

Vi viste vores tasker til sikkerhedsvagterne, så de kunne tjekke om vi havde våben eller andre ulovlige genstande med os. “Tak,” sagde den stressede vagt hurtigt og gav os lov til, at træde ind i Winter Wonderland. Jeg tog hurtigt Perries hånd i min, inden vi rigtigt gik ind i Winter Wonderland.

“Her er smukt,” kommenterede Perrie hurtigt, og jeg kunne ikke andet, end at være enig med Perrie. “Her er virkelig smukt,” tilføjede jeg hurtigt, mens jeg kiggede rundt i den store forlystelsespark som kun var her om vinteren. Der var julelys over det hele, samt julemusik og en duft der sneg sig rundt i hele Winter Wonderland af kanel og varm kakao.

Jeg kom hurtigt i tanke om sidste gang vi var i Winter Wonderland, som også var i december. Det var dengang vi skulle op i pariserhjulet. Et smil sneg sig hurtigt ind på mine læber. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig over, at jeg havde Perrie. Perrie var det bedste der nogensinde var sket for mig. “Skal vi ikke prøve den?” spurgte jeg og pegede med min frie hånd på nogle radiobiler. Perrie nikkede hurtigt.

“Jeg vinder,” hviskede jeg, inden vi gik over til billetautomaten for, at købe billetter. Køen var enorm kort taget i betragtning af, hvor mange mennesker der egentlig var samlet i Hyde Park, eller nemmere den midlertidige forlystelsespark.

“Kan jeg hjælpe?” spurgte manden bag disken, jeg nikkede hurtigt inden jeg klemte i Perries hånd. “Vi skal have to billetter til radiobilerne,” sagde jeg og kyssede Perrie på kinden. Jeg vidste udmærket godt, at vi var de kærestepar som alle virkelig hadede. Men når man selv var i situationerne kunne man ikke bare lade hver med, at tage sin næsten kæreste og vise omverdenen, at Perrie snart var min.

“Fire pund,” sagde manden hurtigt og langede to billetter ud som ganske rigtigt var til radiobilerne. Jeg tog hurtigt imod billetterne og gav manden sine fire pund. Han takkede høfligt og sagde, at vi måtte have en god aften i Winter Wonderland. Perrie og jeg gik hurtigt over til køen ved radiobilerne, hvor køen selvfølgelig var lidt længere end til billetsalget.

“Jeg er glad for dig,” hviskede jeg ind i Perries øre, mens jeg nussede hendes hånd. “Og jeg er glad for dig,” hviskede hun tilbage, hvilket fik mit smil til at blive ti gange større end det allerede var i forvejen. Jeg havde lige nøjagtig chancen for, at spørge Perrie om vi skulle komme sammen nu. Men skulle jeg? Hvad nu hvis hun ville sige nej? Men så igen, jeg lever kun en gang, og jeg ville jo også gå og fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke spurgte Perrie.

“Perrie må jeg lige spørge dig om noget?” spurgte jeg om, mens jeg sank en kæmpe klump. Jeg gav stille slip på Perries hånd, inden jeg gned mine hænder nervøst mod hinanden. Jeg kunne mærke mine svedige håndflader blive svedigere og svedigere, og til sidst begyndte jeg at knække mine fingre. Jeg knækker kun mine fingre i ultra sjældent tilfælde. Hvis jeg er nervøs, sur eller ked af det.

“Kom med det,” sagde Perrie roligt, mens hun kiggede ud i luften. Jeg vidste virkelig stadig ikke, hvordan jeg skulle formulere mig, men jeg måtte vel bare prøve mig frem. Det kunne jo som sagt kun gå galt. “Det er fordi.. jeg øhm.. jeg tænkte på, at øhm.. om du ville øhm..” - “Så kan I komme til bilerne,” jeg blev afbrudt. Jeg blev afbrudt, af manden der skulle kontrollere vores billetter. Jeg tog stille billetterne op fra min pung og gav dem til ham. Han tog stille i mod dem og viste os vej over til  to radiobiler.

Perrie fik en lilla radiobil, mens jeg fik en sort radiobil. Jeg satte mig langsomt ned i bilen som ville fortælle om jeg ville komme til, at vinde eller tabe overfor Perrie. Det var jo ikke fordi der var en decideret vinder, men jo. Den der kørte ind i hinanden flest gange havde jo nok vundet, og jeg er sikker på at jeg vinder.

Hallen begyndte stille, at blive fyldt op med mennesker. Inden længe var hallen fyldt helt op, og menneskene havde indviet deres biler. “Tre, to en, go!” blev der råbt i højtalerne. Det første jeg fokuserede på var, at få ramt på Perrie. Det så også ud til, at Perrie tænkte at hun ville ramme ind i mig.

“Nej,” mumlede Perrie lavmælt, da jeg ramte ind i hende. Jeg sendte hende et hurtigt flabet smil, inden jeg kørte ind i hende en gang til. Perrie lavede et hurtigt comeback og kørte ind i mig med det samme. “Det gør du ikke en gang mere,” sagde jeg med en alvorlig stemme og kørte ind i Perrie endnu en gang.

❆❆❆

Perrie og jeg havde sat os på en bænk, så vi kunne skue ud over Winter Wonderland. Vi var begge meget trætte og ville virkelig gerne hjem. Dog havde vi tre timers kørsel hjem, men turen havde været det hele være. Perrie og jeg havde virkelig hygget os. Men jeg havde glemt at spørge Perrie om én ting. Jeg havde glemt, og spørge om Perrie ville komme sammen med mig. Men på den anden side, ville jeg jo også kunne spørge Perrie lige inden vi skulle hjem.

“Er det ikke underligt at tænke på, om sommeren er Winter Wonderland helt væk? Der er det bare den normale Hyde Park,” sagde Perrie mens hun lagde sit hovede på min skulder. Jeg nussede stille Perries hænder  inden jeg nikkede. “Jo, det tager jo også lang tid og meget arbejde at sætte det op,” sagde jeg og legede videre med Perries iskolde hænder.

“Vil du have kakao?” spurgte Perrie hurtigt om. Jeg nikkede hurtigt og skulle til, at rejse mig. “Sid ned Louis, du har gjort så meget for mig i hele december månede, nu er det på tide, at jeg gør noget for dig,” sagde Perrie stille og skulle til, at gå. Men jeg hev hurtigt fat i Perries hænder. “Hvorfor kan vi ikke bare gå begge to?” spurgte jeg om, mens jeg kiggede Perrie i øjnene.

“Ellers bliver vores bænk taget,” sagde Perrie stille og gik sin vej. Det efterlod mig helt stille og alene på bænken. Jeg hev stille min telefon op af lommen, mens jeg kiggede på min baggrund. Min baggrund var stadig et billede af mig og drengene. Det havde det været lige siden sommers. Jeg smilede stille da minderne fra vores camp kom op i mit hovede.

“Hey,” jeg kiggede hurtigt forskrækket til min venstre side, hvor jeg så Lexa sidde. Jeg rullede automatisk med øjnene, og låste min telefon, inden jeg kiggede på Lexa. “Hvad vil du mig?” spurgte jeg irriteret og kiggede den anden vej som Lexa sad i.

“Jeg ville bare sige undskyld, undskyld for at jeg har behandlet Perrie som lort. Jeg håber virkelig at du kan tilgive mig, og jeg forstår selvfølgelig, hvis du ikke kan, for jeg har virkelig været en idiot overfor dig og overfor Perrie. Det var bare det jeg ville sige,” Lexa rejste sig langsomt fra bænken, men jeg hev hurtig fat i hendes hånd. Lexa kiggede hurtigt forbavsende på mig og satte sig så på bænken igen.

“Lexa.. Du er jo kun et mennesker som mig og Perrie. Jeg tilgiver dig, men hvis du nogensinde så meget som tænker på at gøre Perrie noget ondt.. så.. så er vores venskab officielt ovre,” sagde jeg mens jeg holdte en intim øjenkontakt med Lexa.

“Fuck det. Jeg kan ikke holde mig tilbage mere,” sagde Lexa hurtigt og rykkede sine læber tættere på mine. Jeg skulle til, at fjerne mig, men jeg kunne ikke. Lexa og mines læber var blevet sat sammen som et puslespilsbrik. Jeg trak mig stille tilbage fra Lexa med et smil på læben. Jeg kiggede hurtigt ud i den store mængde af mennesker, og der stod hun, hende jeg faktisk er forelsket i, hende der var så sky i starten, hende jeg elsker; Perrie Louise Edwards.


 

Jeg havde lige været over i den lille bod, hvor jeg havde købt varm kakao til Louis og jeg. Det var virkelig dyrt, men så igen alt for Louis. Jeg havde købt en speciel julekakao til os, den skulle vidst være rigtig god. Det havde den også bare at være til den pris.

Jeg gik stille ned til bænken, hvor jeg vidste Louis sad. Det var en udfordring for mig, at balancere med den varme kakao i mine hænder som heller ikke måtte skvulpe over, for så havde jeg kakao ud over mig. Jeg spottede hurtigt bænken og nærmest spurtede over til den, dog med et øje på kakaoen så den ikke skvulpede over.

Det første der mødte mit syn var Louis der kyssede en eller anden blondine. Det var som om en pil gik igennem mit hjerte. Mine hænder begyndte stille, at ryste og kakaoen der var i mine hænder, havde jeg ingen kontrol over mere. Kakaoen røg ud af mine hænder og blev smurt ind i mine hænder, som blev skoldet af den varme drik. Men det var lige meget, jeg lagde ikke mærke til smerten - den eneste smerte jeg havde var at Louis sad og kyssede med en anden, som ikke var mig.

Da kysset var ovre, kunne jeg nu sætte ansigt på hvem det var. Lexa. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, dette var det værste der kunne ske nogensinde. Uden jeg havde tænkt over noget begyndte jeg at løbe hurtigere end jeg nogensinde kunne før. Jeg kunne høre Louis råbe mit navn utallige gange, men jeg kunne ikke stoppe. Jeg kunne samtidig mærke tårerne ned af mine kinder. Dette var til dato en af de værste dage nogensinde.

❆❆❆

Turen hjem fra Winter Wonderland havde været den længste nogensinde. Mine forældre havde spurgt mig hele vejen hjem, hvad der var galt, men jeg havde afvist dem hver gang. De vidste udmærket godt, at et eller andet var fuldstændigt galt, og de havde ganske ret. Men de vidste godt nok ikke hvad der var galt.

Jeg havde siddet i mit bad hele aftenen og tænkt over tingene der var sket. Jeg var sikker på, at der var et eller andet galt med mig. Jeg ved, at der var intet galt med Louis. Det var mig der var fejlen som altid. Jeg sad stadig i badet med vandet der hviskede mine tårer ud. Jeg havde ikke engang beskæftiget mig med, at fjerne mit tøj. Det var det der kunne komme i sidste række.

Jeg tog langsomt barberbladet op, som lå på fliserne i badet. Jeg sad krøbet sammen i badet og holdte mit barberblad oppe i lysets stråler. Nu kunne det være nok, jeg ville ikke mere. Det her liv venter ikke på at ting sker, og at ville have Louis så meget destruere mig. Det vil virkelig ikke stoppe.

Jeg tog barberbladet i min hånd og lavede tre dybe snit i mit håndled. Jeg kunne langsomt mærke livet strømme ud af mig. Det var en fantastisk følelse, og med tiden blev jeg mere og mere påvirket af hele situationen. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at dette var det rigtige valg. Jeg lukkede stille øjnene i, og vidste, at nu var det ovre..

“Perrie?!”
“Alexander ring efter en ambulance!”

♡♡♡

Historien er officielt færdig nu, tak for de mange likes og favoritter.

♡♡♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...