❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
46308Visninger
AA

21. 20. december | Are you guys together?


2 0.    D E C E M B E R    2 0 1 6

Jeg kørte nervøst hjem til Perrie, for at hente hende. Jeg var mega nervøs i dag. Jeg skulle synge foran hele skolen. Jeg kunne jo egentlig godt, lide at vise mig frem over for andre, men at synge vidste jeg ikke om jeg kunne lide. Jeg skulle synge: Look after you af The Fray. Jeg har altid virkelig godt kunne lide denne sang, den har altid været i min hjerne. Den sang betyder bare noget helt specielt for mig, så derfor var jeg nok ekstra nervøs.

Perrie skulle synge en sang hun selv havde skrevet: Secret Love Song. Allerede nu, lød den helt speciel. Det er egentlig underligt hun har haft skrevet en kærlighedssang, jeg mener det er jo ikke fordi at hun har haft en kæreste. Eller måske har hun haft en kæreste i skjul? Det kunne sangen jo godt spille lidt op til. Der var stadig så mange ting jeg gerne ville vide om Perrie, som jeg ikke vidste noget om.

Jeg skulle synge først, så skulle Charles-Otto synge sammen med hans medspiller, jeg kan ikke lige huske hvad hun hedder, men efter Charles-Otto og hende pigen har spillet skal Perrie spille. Jeg har lovet Perrie, at jeg ville stå på forreste række og kigge på Perrie mens hun spiller sangen. Efter alle dem der har sunget har sunget, skal Prom Queen og King findes. Jeg var nomineret - ligesom alle de andre år. Denne gang var bare anderledes, jeg havde ikke lyst til at vinde. Jeg håbede inderligt, at Harry vinder. Harry havde nemlig aldrig vundet, mens Zayn havde vundet en gang og jeg havde vundet to gange - jeg håber ikke der kommer en tredje gang.

Jeg parkerede min bil i Debbie og Alexanders matrikel. Der blev slet ikke lagt skjul på, at Perrie og hendes familie havde mange penge. Det kunne man allerede se på deres hus. De boede i Doncasters helt dyre kvarter, mens Lexa bord i det der er lidt billigere. Det er jo selvfølgelig ikke billigt der, hvor Lexa bord, men det er billigere end Perries kvarter.

Jeg tog stille den blomst som jeg bevidst havde lagt på forsædet ved siden af mig op. Jeg glinsede en hurtig gang til den sølle blomst, som Perrie skulle have. Den var dog stadig dyr. Det var nemlig meningen, at Perrie skulle have den rundt om hendes hånd - ligesom de gør over i Amerika. Vores skole kunne man sige, var meget inspireret af Amerika.

Jeg gik selvsikkert ud af bilen, med blomsten i hånden. Jeg gik med faste skridt over mod Perries dør. Jeg kiggede en hurtig gang på klokken og så, at klokken var lidt i halv. Det ville sige, at jeg ville komme til tiden. At komme til tiden betyder meget for mig, på trods af at jeg kom for sent til musiktimen i går.  Jeg tog langsomt min frie hånd op og bankede blidt på døren med mine fire knurre.

Der gik ikke lang tid før døren gik forsigtigt op. Mit første syn var Perries flotte ansigt. Et smil skød automatisk over mit ansigt. Perries hvide smil blegede mig og jeg måtte bukke under og give hende et kys. “Du ser fantastisk ud,” hviskede jeg mod Perries læber, inden jeg plantede mine læber på hendes i endnu et lidenskabeligt kys.  

“I lige måde Louis,” hviskede Perrie og trak hendes læber væk fra mig. “Skal vi?” spurgte jeg om, og pegede over på bilen. Jeg kom helt i tanke om, at jeg havde glemt at give hende, hendes blomst. “Når ja, må jeg?” spurgte jeg og bad om tilladelse om hendes hånd. Hun gav mig hurtigt hendes hånd, jeg satte hurtigt blomsten om hendes håndled.

“Den er smuk Louis,” smilede hun og åbnede døren helt op, så jeg kunne se hendes vidunderlige kjole. “Det er en flot kjole,” kommenterede jeg. Hun smilede stille ned i jorden inden hun fik øjnene op for bilen.

“Louis!” udbrød hun. Jeg sendte hende et kort blik. Vi kiggede begge på bilen som jeg havde lejet for i aften. Det var en sort mat Lamborghini. Jeg vidste at Perrie kunne lide de slags biler, det havde Alex fortalt mig. “Jeg ville også havde bestilt en chauffør, men det har jeg ikke råd til,” hviskede jeg stille og tog romantisk fat om Perries arm og førte hende ned til bilen.

❆❆❆

“Louis er du klar?” spurgte Perrie stille om. Jeg nikkede stille og ventede på, at jeg skulle op på scenen. Vi stod begge ‘backstage’ hvis man kan kalde det, for det. “Du lover mig, at du går om og står blandt publikum og støtter mig, ikke?” Perrie nikkede hurtigt og skulle til at gå.

Jeg hev hurtigt fat i Perries arm og kyssede hende lidenskabeligt på munden, mens jeg nussede hendes kind. “Nu kan du gå,” hviskede jeg ind i Perries øre. Perrie smilte en hurtig gang og som så mange gange før, smittede hendes smil. Perrie gik forsigtigt væk fra det rum som jeg stod i. Nu var jeg helt alene i rummet.

Jeg fik ikke lov til at være alene i rummet før en dreng fra de yngre klasser kom over til mig, han var formentlig værten. “Louis er du klar?” spurgte han, mens han sendte mig et skævt smil. Jeg var ikke sikker på om han hed Martin eller Xander. “Jep,” svarede jeg stille, mens jeg bed mig nervøst i læben.

“Jeg smutter op og præsentere dig nu,” sagde han og sendte mig et sidste smil, inden han gik op på scenen. Jeg måtte gøre det her for Perrie. Hvis Perrie kunne optræde kunne jeg også sagtens optræde. Det er egentlig underligt, at tænke på, at for to måneder siden hadede jeg Perrie, og nu elsker jeg hende.

“Må jeg præsentere en elev som går ud til sommer? Det er første gang han nogensinde optræder med en sang. Det er Louis Tomlinson!” hørte jeg ham råbe, jeg gik stille op mod scenen. Jeg kunne høre et kæmpe bifald, jeg havde ikke engang fortalt Zayn, Liam, Harry, Niall, Lexa og Lina at jeg skulle optræde. Det var Perries og min hemmelighed.

Da jeg kom op på scenen kiggede jeg en gang ud på publikummet og fik øje på Perrie, som stod på forreste række med Harry og Niall. Jeg sendte hurtigt Perrie et smil, inden jeg kiggede over på ham der spillede på klaver og nikkede så.

Musikken begyndte stille at spille de første noder til den bekendte sang, som betød alverdens for mig. Jeg kiggede endnu en gang ned på Perrie som sendte mig en tommel. Jeg sendte hende hurtigt et kæmpe smil, inden jeg gjorde klar til at synge. Jeg åbnede stille munden:

“If I don't say this now, I will surely break

As I'm leaving the one I want to take

Forgive the urgency, but hurry up and wait

My heart has started to separate.”

Ordene flød ud af mig, som om det var mig der havde skrevet sangen. Jeg var vild med at stå på scenen, og det lignede også, at publikum var vilde med det. Jeg kunne i hvert fald se, at Perrie var vild med det. Jeg kunne også se flere gange, at Harry prøvede at snakke til hende, men hun svarede ikke, hun havde for travlt med at kigge på mig. Efterhånden så det ud som om Harry opgav med et smil på læben, og fokuserede så på at snakke med Niall, som også havde for travlt med at lytte til mig.

Da sangen desværre kom til en ende, fik jeg en kæmpe klapsalve. Jeg følte mig vildt befriet af, at folk tog så godt imod mig. “Tak,” sagde jeg og slukkede for mikrofonen, mens jeg gik ned fra scenen. Jeg kunne virkelig godt lide, at være der. Det føltes bare så rigtigt, overraskende nok.

Da jeg var kommet ud til de andre, var det første jeg gjorde, var at give Perrie et kys. “Louis! Du var vildt god,” sagde Perrie og kyssede mig endnu en gang. “Jeg er enig!” blandede Lexa sig og gav mig et kram. Jeg krammede hende hurtigt tilbage, men det var kun et hurtigt kram. Jeg havde nemlig travlt med, at kramme og kysse Perrie.

❆❆❆

Jeg stod lige nu på forreste række med Zayn. vi stod og ventede på, at Perrie skulle synge den sang hun selv havde skrevet. Jeg var meget nervøs og spændt. Jeg var nervøs for, at det ville gå galt for Perrie og at hun ville blive mobbet endnu mere end før. Men jeg var spændt på, at høre hendes sang. For at sige det mildt, havde jeg høje forventninger for hende.

“Nu ville jeg præsentere endnu en elev som har udgang til sommer. Dette er ikke første gang hun står på scenen. Dette er hendes selvskrevne sang fra året 2015. Byd velkommen til Perrie Edwards!” råbte drengen fra før. Et stor bifald lød hurtigt. Folk så helt vildt begejstret ud, da de så Perrie, ingen var vant til at se Perrie sådan. Heller ikke mig, det var også nyt for mig. Men jeg kunne lide den nye og selvsikre Perrie. Perrie satte sig stille på klaverbænken.

Perrie sendte mig hurtigt et smil, og som hun gjorde til mig - sendte jeg hende en tummel op. Hun grinte hurtigt og tog derefter mikrofonen op til munden, mens hun kiggede på mig. Hun fjernede ikke sit blik fra mig en eneste gang. Jeg kunne se Perries rystende hænder - udelukkende fordi hun var bange for at lave fejl.

“When you hold me in the street and you kiss me on the dance floor

I wish that it could be like that

Why can't it be like that

'Cause I'm yours.”

Da Perrie var i gang med at synge, slog det mig pludselig. Det var sådan vi havde det med hinanden i starten. Det rørte mig rigtig meget, at hun kunne have skrevet sådan en sang på forhånd. Tænk at et år senere ville hun have det sådan med en fyr som havde været en idiot mod hende. Det skulle være slut nu, nu skulle jeg aldrig nogensinde være en idiot overfor Perrie. Perrie fortjener kun det bedste.

“Why can't we be like that?

Wish we could be like that.”

Da de sidste ord kom ud af Perries mund, kunne jeg ikke mere. Tårerne begyndte at strømme ned af mine kinder, men jeg tørrede dem hurtigt væk, inden nogen kunne nå at se noget. Perrie så bare så arrangeret ud under hele showet. Hun havde rejst sig op fra klaverbænken midt i det hele. Hun havde stillet sig på midten af scenen og skuet ud over hele publikummet.

“Det var virkelig smukt!” var det første jeg sagde til Zayn. Zayn nikkede hurtigt, mens han bed sig i læben. “Det var det faktisk. Hun har virkelig styr på de høje toner,” kommenterede Zayn. Det var faktisk første gang Zayn havde givet Perrie et kompliment. Jeg blev så glad, at jeg af ren refleks gav Zayn et kram. “Okay Louis,” grinede Zayn og krammede mig.

Jeg trak mig hurtigt fra Zayn og kiggede til min højre side, hvor jeg så at Perrie stod med et kæmpe smil på læben. “Perrie, hvor var du bare god,” sagde jeg begejstret og gav hende et kram, mens jeg kyssede hende på kinden. Jeg trak mig stille fra krammet og gav hende et kys på munden. “Tak Louis,” smilede hun og kyssede mig endnu en gang.

“Hvad fanden, er I sammen?” jeg kiggede hurtigt over på Zayn som stod med et kæmpe smil på læberne. Jeg kiggede over på Perrie igen. “Det ved I ikke engang selv,” grinede Zayn. Det var som om, at Zayn endelig havde accepteret at jeg godt kunne lide Perrie. Jeg skulle til at svare, men blev afbrudt.

“Opmærksomhed!” jeg kiggede op på scenen, hvor Mrs. Smith stod - det var hende der sørgede for King og Queen tingene. Det undrede mig virkeligt, at hun skulle snakke nu. “Så i anledningen af Prom King og  Queen, vil vi gerne uddele priserne nu. Vi ved godt, at de skulle udgives senere i aften, men vi kunne ikke vente!” sagde Mrs. Smith spændt.

Jeg kiggede irriteret over på Perrie, som desværre ikke var nomineret. Jeg kunne kun havde ondt Perrie, at blive nomineret. “Det er irriterende det skal kåres nu,” hviskede jeg ind i Perries øre, og kyssede hende derefter på munden. “Jeg håber du vinder det hele,” hviskede Perrie tilbage mens vi kyssede.

“Så de nomineret til dette års Prom Queen er: Lina Valentine, Lexa Gillies  og Jade Thirlwall,” sagde Mrs Smith spændt. Vi vidste alle sammen godt, at Jade ikke havde en chance. Men personligt synes jeg selv, at Jade er meget pænere og sødere end Lexa og Lina.

“Og vinderne er:” sagde Mrs. Smith spændt. Jeg nussede stille Perries ryg, mens jeg skuede ud over de mange mennesker. Der var så mange flere der var meget mere Queen værdige end Lexa eller Lina. Som for eksempel Perrie, Anna, Sophia eller Nanna. Der var så mange pæne, men Perrie var pænest.

“Lexa Gillies!” råbte Mrs. Smith begejstret. Jeg rullede irriteret øjnene, selvfølgelig vandt den mest ufortjente Prom Queen. Det er bare så irriterende, at Lexa altid vinder Prom Queen, hun fortjener det virkelig ikke. “Rolig Louis,” hviskede Perrie ind i mit øre, jeg kiggede over på Perrie og tog fat om hendes hånd. “Hun fortjener det virkelig ikke, du fortjener at vinde det,” hviskede jeg hurtigt. Perrie rystede hurtigt på hovedet og klemte min hånd.

Lexa kom stille op på scenen og tog imod sit diadem, mens hun selvfølgelig skulle holde en tale. “Tak til alle som har stemt på mig. Jeg ville også gerne sige tak til mine venner Zayn, Louis, Liam, Harry Lina og Niall, I er fantastiske! Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg ville vinde, men så igen jeg er den kønneste på hele skolen.. Når ja! Så ville jeg også gerne sige tak til Mrs. Smith, men du udtaler mit navn forkert. Men tak alle sammen!” Lexas tale var lige så irriterende som alle andre år. Den fik mig også kun til at rulle med øjnene. Folk klappede hurtigt af Lexa - også hende selv. Jeg var den eneste der ikke klappede.

“Og sidst men ikke mindst dette års Prom King!” råbte Mrs. Smith i mikrofonen. Alle begyndte at klappe højt, og ventede spændt på det næste som Mrs. Smith ville sige. “De nominerede til dette års Prom King er: Zayn Malik, Louis Tomlinson og Harry Styles!” råbte Mrs. Smith. Alle klappede igen, alle på nær mig - igen.

“Og vinderen er:” alle blev helt stille og ventede spændt. Folk kiggede på skift over på Zayn, Harry og jeg. “Jeg håber ikke jeg vinder,” sagde jeg irriteret. Perrie rystede stille på hovedet, mens hun klappede som alle de andre.

“Louis Tomlinson!” råbte Mrs. Smith. Jeg kyssede hurtigt Perrie på munden, inden jeg irriteret gik op mod scenen. Lexa var hurtigt til at give mig et kram, og skulle til at kysse mig, men jeg undveg hende. Jeg gad virkelig ikke at kysse Lexa. Mrs. Smith gav mig hurtigt kronen på, og overlod mikrofonen til mig.

“Tak alle sammen. Det handler ikke om, at føle sig værdig bare fordi, at man bliver Queen eller King til et latterligt Prom. Jeg behøves ikke vinde det her, og hvis jeg skal være ærlig ville jeg heller ikke vinde det her. Jeg kunne ikke blive mere lykkelig end jeg er nu, jeg har Perrie Louise Edwards - og det gør mig lykkelig,” jeg holdte en kort pause, mens folk begyndte at klappe. Jeg kiggede ned på Perrie som tørrede en tåre væk, mens hun sendte mig et kæmpe smil.

“Dette er bare en krone lavet af plastik, det er så irrelevant som noget kan være. Derfor ville jeg ikke engang have denne her latterlige krone. Så derfor vælger jeg at give den til en der fortjener den meget mere end mig; Harry Styles.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...