❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
47096Visninger
AA

20. 19. december | Perrie, I need to talk to you

1 9. D E C E M B E R 2 0 1 6

Ingen havde normale timer idag. Vi skulle alle sammen gøre klar til i morgen. Jeg stod i musiklokalet og ventede på vi blev fordelt og kunne komme i gang med at øve. Vi ville få uddelt en sang som var blevet skrevet i løbet af året, af nogle elever, eller vores lære, få var kendte sange.

Rummet blev hurtigt fyldt med snakkende elever. Charles stod og snakkede med mig og Jade, hende der er blevet nomineret til Prom Queen sammen med Lexa og Lina. Hun var en virkelig sød pige havde jeg fundet ud af, vi havde kort snakket sammen til festen i fredags. “Så, alle sammen! Tag plads, også begynder vi,” sagde Mark da han kom stormende ind i lokalet - forsinket som altid. Han satte sig og begynde at krydse os af.

“Perrie Edwards?” han kiggede rundt i lokalet, mens hans blik gik lige forbi mig “Jeg er her,” sagde jeg højt og hans blik kom tilbage på mig. “Waow, Perrie. Jeg så dig ikke, nu du ikke har briller på. Det klær dig,” sagde han og smilede til mig. Jeg kiggede blot ned i jorden og smilede til gulvet.

Døren gik op og ind kom Louis med hans uglede hår som ikke var blevet sat og nogle meget løse adidas bukser. “Undskyld. Jeg sov over mig,” sagde han hurtigt og satte sig på den eneste ledige stol i rummet. Jeg havde ikke regnet med Louis ville komme. Jeg vidste godt han var blevet spurgt, men jeg havde ikke regnet med han havde sagt ja. Jeg kiggede over på ham og smilede kærligt inden jeg satte mig til rette igen.

Mark blev endelig færdig med hans navneopråbning. Hans rejste sig fra stolen og satte sig på bordet med en masse papir i hånden. “Charles Otto og Megan, I går ind i lokalet skråt overfor,” Charles - som sad ved siden af mig og Megan gik op og hentede deres noder inden de forlod lokalet. “Louis, lokalet inden ved siden af,” Louis rejste sig og gik op efter hans sang mens han kiggede ned i jorden og forsvandt ud af lokalet lynhurtigt.

“Perrie, musiklokalet overfor,” Jeg rejste mig og tog imod mine noder og teksten. Jeg gik hurtigt ud og ind overfor. Der stod; Vil ikke forstyrres på næsten alle dørene. Jeg gik ind af den dør, hvor jeg skulle være. Der stod et stort, meget stort flot hvidt klaver midt i lokalet. Jeg vidste udemærket godt hvordan man spillede på det, så jeg nød at jeg kunne spille på det. Jeg satte noderne på klaveret mens jeg skimmede sangen igennem: Secret Love Song.

Jeg begyndte så småt at synge inden mine fingre arbejde på klaveret. Jeg forsvandt ind i min egen lille verden mens jeg sang. Jeg lod ordene flyde naturligt ud af min mund, mens jeg spillede.

“We keep behind closed doors

Every time I see you, I die a little more

Stolen moments that we steal as the curtain falls

It'll never be enough

As you drive me to my house

I can't stop these silent tears from rolling down

You and I both have to hide on the outside

Where I can't be yours and you can't be mine…”

Da jeg havde sunget den igennem første gang lagde jeg mærke til hvem der egentlig havde skrevet den. Perrie Edwards Februar 2015. Så var det derfor alle ordene og melodien virkede så bekendt. Jeg smilede let over det og rejste mig op for at synge den en gang acapella. Jeg gik stille rundt i rummet og faldt helt hen i min egen verden. Jeg dansede stille rundt og gav den fuld skrue mens jeg sang. Jeg kunne lige forestille mig hvordan der ville se ud i morgen. Det fine hvide klaver og den smukke store sorte kjole med et perfekt spotlight.  Jeg blev revet ud af min egen lille verden da der blev klappet over fra døren. Mark stod og klappede mens han smilede.

“Jeg har aldrig hørt dig synge så smukt. Jeg var egentlig i tvivl om du kunne holde de høje toner, men det er vist ikke et problem,” jeg smilede genert ned i gulvet. “Vil du gerne selv spille klaver i morgen?” spurgte han roligt mens jeg trak på skuldrene. “Jeg tænkte at hvis du spiller starten så kan du rejse dig og synge for dine lungers fulde kraft og få hårene til at rejse sig i nakken på alle omkring: But I know this, we got a love that is homeless. Så rejs dig efter det. Kan du klare det?” jeg prøvede at forestille mig det, og egentlig var det en virkelig god ide.

“Ja, vi kan godt prøve,” smilede jeg til ham og gik tilbage med teksten og satte mig på klaverbænken. Mark kom hen og satte sig ved siden af mig. Jeg begyndte at synge og spille starten mens Mark spillede præcis det samme. Jeg nåede til omkvædet og rejste mig mens jeg tog teksten i hånden og gik over til det nodestativ der stod midt i lokalet. Jeg ramte de høje toner og holdte dem perfekt mens Mark spillede. Da sangen var slut smilede både Mark og jeg stort til hinanden.

“Lov mig du ikke gemmer den stemme væk for evigt. Brug den. Folk vil elske den,” komplimenterede han og smilede. “Gå op og hent noget vand, hold en pause, du har styr på det,” smilede han inden han forlod lokalet igen.

Jeg besluttede mig for at gå op i kantinen og hente noget vand og lidt at spise så jeg havde noget mere at køre på. Da jeg kom derop var alle bordene fyldt med dekorationer ned til hallen. Jeg tog en vand i baren sammen med noget chokolade og en sandwich. Jeg betalte hurtigt og begyndte at gå ned i mod mit lokale da jeg stødte ind i Louis. “Hey! Perrie, jeg lede efter dig,” smilede Louis og hev mig med ind i mit ‘øvelokale’.

Louis lukkede døren efter os og kyssede mig hurtigt. “Hej Louis,” sagde jeg let og kiggede ind i hans smukke øjne. Jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber. Vi stod tæt uden at sige noget, eller røre hinanden, men det ændrede Louis. Han tog de ting jeg havde i hænderne og lagde dem på klaveret. “Hvad skal du synge?” spurgte han mens han gik over mod mig “Secret Love Song, jeg skrev den sidste år,” svarede jeg og kiggede spørgende på ham. “Dig?”

“Look after you,” svarede han og smilede let. “Tager du ikke med hjem til mig efter skole? Mine søskende elsker dig,” han små grinede da han nævnte det sidste. Jeg må indrømme jeg også grinte lidt af det. “Jeg kan også virkelig godt lide dem, men jeg tager på kirkegården efter skole. Jeg skal også nå de allersidste gaveindkøb,” svarede jeg og kiggede ned i gulvet “Hmm… Du kan da komme bagefter,” smilede han let.

“Jeg kan skrive når jeg er hjemme og så kan du spise hos mig. Mine forældre arbejder fuld tid fra i dag og til den 23. de kan ikke holde ud at sidde hjemme de dage,” de havde aldrig kunnet lide at være hjemme de dage efter Paige døde. Det var virkelig hårdt for dem - og mig for den sags skyld. Det var det for os alle sammen, men de skulle bare lave alt andet end sidde hjemme. De kørte ikke engang på kirkegården. Jeg gjorde det den 21, 24. og 25. december. Jeg gjorde det jo så idag fordi jeg havde så meget at fortælle, jeg havde jo brugt hele min weekend sammen med Louis, så havde jeg jo ikke nået det.  

“Vil du ikke synge din sang for mig?” spurgte Louis med et smil og holdte mine hænder “Nej, du må vente til festen,” grinede jeg og kyssede ham sødt. “Nå, så går jeg bare ind til mig selv.”

❆❆❆

“Paige, seriøst. Du havde ret. Jeg har det så fedt! Sangen er skøn, Louis er fantastisk og jeg har ikke haft Lexa eller Lina på nakken. Det er fantastisk! Jeg ville virkelig ønske du var her til at opleve det sammen med mig. Være den irriterende storesøster som konstant skulle afbryde os når vi lavede noget eller mobbe os når vi så film i stuen. Jeg mangler dig til at grine med når far synger gamle lorte sange, når mor er pinlig, alle de ting vi gjorde sammen. Jeg mangler dig virkelig!”  

Jeg satte mig på hug foran hendes gravsten og tegnede bogstaverne op med min pegefinger. Det var underligt på en måde. Hun var jo to år ældre end mig, og det er meget snart to år siden hun døde.. Jeg er jo egentlig på alder med hende nu, så ville jeg blive ældre end hende.. Tanken gjorde ondt, jeg kunne ikke holde tårnede inde længere. De strømmede ned af mine kinder og landede i sneen under mig. Jeg tegnede et hjerte i sneen oven på stenen inden jeg kort kyssede mine fingre og lagde dem oven Paiges navn. Jeg sad lidt og stirrede på det med ny dannede tåre. Jeg blev nødt til gå. Jeg kunne bare ikke, der var noget i mig der ikke ville forlade gravstedet. Jeg fik endelig tvunget mig selv til at gå, jeg skulle jo nå at købe fødselsdagsgave til Louis, jeg kunne vel ikke være andet bekendt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...