❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
46110Visninger
AA

17. 16. december | What about protection?

1 6. D E C E M B E R 2 0 1 6

Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, inden jeg forlod mit værelse. Jeg gik hurtigt ind i stuen til min mor, og gav hende et kram. “Jeg smutter nu, jeg skal nemlig lige hente en på vejen,” smilede jeg hurtigt inden jeg kyssede hende i håret. Jeg trak mig hurtigt fra hende, og ventede på hendes respons.

“Det er bare i orden. Hvem skal du hente?” jeg bed mig hurtigt i læben, inden jeg åbnede min mund: “Perrie,” et lille smil kom frem. Selvfølgelig gjorde det det, jeg kunne jo pisse godt lide Perrie. Hun er en fantastisk pige, med en fantastisk personlighed.

“Det lyder lovende,” grinede min mor hurtigt. Jeg sendte hende et hurtigt smil, inden jeg sagde farvel en sidste gang. Jeg gik stille ud i gangen og tog sko og jakke på. Jeg kiggede en sidste gang tilbage, inden jeg gik ud af døren.

Jeg gik hurtigt ned til min bil og satte mig ind i den. Jeg glædede mig virkelig meget til, at se Perrie. Hun er så pæn, selv med bøjle og briller. Hvis det ikke var for det fysikprojekt, havde jeg aldrig nogensinde endt op med at holde så meget af Perrie som jeg gør nu.

❆❆❆

Jeg bankede stille på Perries hoveddør, og der gik ikke længe før, at døren gik op. “Louis!” nærmest råbte Alex op, da han så det var mig. Jeg gav ham hurtigt hånden, inden jeg åbnede min mund; “Jeg kom for at hente Perrie,” jeg smilede let inden jeg bed mig i læben.

“Jeg henter hende lige,” sagde Alex med et stort smil på læben. Jeg mimede hurtigt et tak. Jeg blev efterladt alene, da Alex gik ud for at hente Perrie. Jeg glædede mig virkelig til at se Perrie. Ikke at jeg tror der er det store forandret ved hende, for det tror jeg ikke. Hun ligner nok bare sig selv, men jeg glæder mig stadig til at se hende.

“Louis,” jeg kunne høre Perrie åbne døren langsomt op. Hun så vidunderlig ud. Perrie havde ikke længere briller på, og hendes outfit var perfekt. Jeg kunne se hun havde mere makeup på, end hun plejede. Det klædte hende virkelig.

“Wow, Perrie,” var alt jeg kunne sige, Perrie sendte mig hurtigt et nervøst smil. “Ska..skal vi?” spurgte hun en smule nervøs. Jeg nikkede hurtigt, inden vi gik ned til min bil. Jeg kunne simpelthen ikke komme mig over, hvor godt Perrie så ud.

Perries makeup, hår og tøj var perfekt. Jeg har aldrig før set Perrie så pæn. Hun er lige ud sagt lækker. Jeg kunne ikke stoppe med at kigge på Perrie, hun er simpelthen bare så tiltrækkende. Jeg syntes også, at Perrie var pæn før, misforstå mig ikke. Men nu er hun jo bare ubeskrivelig perfekt. Jeg forstår bare ikke, hvordan ingen aldrig nogensinde har kunne se, hvor lækker Perrie egentlig er. Hun er meget pænere end Lexa og Lina - og for den sags skyld, så er hun også meget sødere. Men svaret er simpelt, ingen kigger på Perrie fordi hun er en nørd. Men nu kunne det være nok, nu ville jeg vise folk, hvad de går glip af, i Perrie. Jeg er sikker på, at når jeg har vist dem, hvem Perrie virkelig er, så ville de alle have hende - sådan var det jo med mig.

Jeg er sikker på, at Perrie er jomfru. Selvfølgelig er hun det, hvem skulle have taget hendes mødom? Altså jeg mener, hvem ville hun nogensinde havde givet tilladelse til det? Det er jo heller ikke fordi, at der er mange mennesker der snakker med Perrie. Den eneste person, som nok rigtig snakker med hende, er mig. Men det var jo kun i starten tvang, fordi at vi blev sat sammen i fysik-projektet. Jeg er virkelig taknemlig over, at vi blev sat sammen.

Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan jeg har kunne mobbe Perrie så meget. Jeg mener, jeg har jo aldrig nogensinde snakket med hende, og så viste det sig jo at hun er mega sød, og pæn. Folk der hader Perrie, har virkelig brug for et liv. Der er jo ingen der har stoppet op, og kigget på Perrie, fordi alle har så travlt med sig selv. Jeg er sikker på, at folk i aften ikke kan genkende Perrie, fordi hun ikke har briller mere.

“Louis?” jeg kiggede hurtigt over på Perrie, mens jeg stadig holdte mine øjne på den abstrakte vej. Jeg kunne se Perrie smile, denne gang med tænder. Jeg lagde hurtigt mærke til noget, hendes bøjle var væk. Hvornår havde hun fået fjernet den? Jeg mener hun var også pæn med bøjle, men bedre uden. Ikke fordi, at jeg syntes det er grimt, med bøjle, for det er det ikke. Resultaterne er jo pæne, når den kommer af.

“Hvornår har du fået din bøjle af? Det klæder dig helt vildt,” jeg kiggede hurtigt over på Perrie, inden jeg igen kiggede på vejen. Jeg slyngede hurtigt ned af en sidevej, hvor jeg vidste at Lexa boede. Lexa boede selvfølgelig i byens bedste kvarter, det var så typisk.

“I går, og ta..tak,” mumlede Perrie stille ned i hendes lår, mens hun rødmede i hele hovedet. Det er så typisk Perrie, hun er så dårlig til komplimenter. Men jeg kunne godt lide, at hun var nervøs. Det gjorde hende så meget anderledes.

❆❆❆

Jeg sad med en øl i hånden, mens Perrie sad på stolen ved siden af mig. Jeg tog langsomt min joint som jeg havde i min anden hånd op til munden, og inhalerede dette ulovlige middel. Jeg sendte hurtigt jointen over til Perrie, som tog nervøst imod den.

Perrie tog den langsomt op til munden, mens hun kiggede nervøst over til mig. “You go, Perrie,” sagde jeg halvstiv. Perrie inhalerede hurtigt, som jeg gjorde. Jeg sendte hende et hurtigt smil, inden jeg tog imod jointen igen. Jeg tog den op til min mund, inden jeg lagde den på det askebære som Lexa bevidst havde stilt foran mig.

“Perrie drik noget mere!” råbte Zayn igennem den rungende musik, mens han skævede et glas med vodka. Hvad Perrie dog ikke vidste, var at det vodka. Perrie troede sikkert, at det var en mild blanding med lidt vodka og noget Sprite.

“Perrie, du skal ikke tænke på at tage Louis!” jeg kiggede hurtigt over på Perrie, hvor Lexa og Lina stod og direkte sagt skællede Perrie ud. Perrie rystede hurtigt på hovedet, inden hun bællede hendes glas i sig. Jeg kiggede hurtigt over på Zayn som lavede store øjne. “Var der kun vodka i?” hviskede jeg stille, så kun Zayn kunne høre det. Zayn rystede hurtigt på hovedet, “der var også lidt meget lidt Sprite i.”

“Lexa og Lina,” sagde Perrie irriteret og gav mig hendes nu tomme glas. Jeg tog hurtigt imod glasset og stillede det på bordet. “Jeg er så træt af, at I behandler mig som lort fordi jeg er en nørd. Det skal slutte nu,” snerrede Perrie, mens hun langede ud efter min joint. Jeg gav hende hurtigt min joint, mens jeg måbede over, at hun lige havde svaret Lexa og Lina igen.

“I to er så svage alene,” sagde Perrie meget stivt, inden hun tog jointen op til munden igen. Hun to jointen op til munden et par gange mere, inden at Lexa og Lina forlod Perrie. De havde ingen ord, at sige til Perrie, hvilket ville sige, at Perrie havde gjort det rigtige. Hun havde endelig brudt tavsheden, og sagt noget til Lexa og Lina.

“Perrie for fanden, kom!” sagde jeg og rejste mig med et kæmpe smil på læben fra stolen. Jeg langede hurtigt ud efter Perries hånd. Jeg tog Perrie i hånden og gik ind på Lexas værelse, hvor jeg lagde Perrie blidt i sengen. “Er du klar?” spurgte jeg Perrie om, mens jeg kyssede hende på munden. Perrie nikkede hurtigt inden, hun kyssede mig videre.

Jeg begyndte langsomt at hive Perries hvide croptop af. Indenunder viste sig en hvid bh, som Perrie helt sikkert havde matchet med den hvide croptop, som nu lå på gulvet. “Louis?” jeg stoppede hurtigt mine bevægelser, og kiggede Perrie i øjnene. “Hvad?” mumlede jeg en smule flyvsk.

“Hvad med beskyttelse?” hviskede Perrie, mens hun kiggede rundt i Lexas værelse. “Bare rolig, der sker intet,” forsikrede jeg Perrie om. Jeg vidste ikke engang om det ville ske noget. Det ville sikkert ende ud i, at Perrie bliver gravid. Men lige nu, er jeg bare alt for ivrig til at lade hver.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...