Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387711Visninger
AA

63. Vejen frem.


Justins synsvinkel:

Drengene og jeg stod op ad min bil på skoleparkeringen og osede for vildt. Der var også lige en joint, der gik på hurtig omgang, blot for at live vores humør lidt mere op. Vi stod og fjantede og jeg havde ladet mit bilanlæg spille i en nogenlunde lydniveau. Bare lige så vi kunne have lidt lækkert "baggrundsstøj"

Gal, hvor vi bøvsede om kap hele tiden, efter alle de burgere og sodavand. Vi mandehørmede 100%. Chaz havde aftalt med Kelly, at vi skulle vente på pigerne her, så vi kunne mødes og følges med dem hen til stadionet. Det var selvfølgelig bare en knaldfed idé.

"Der er de sgu!", udbrød Chaz og pegede hen mod en lille lyseblå åben tøsevogn, der kørte hen mod os på parkeringspladsen. Jeg kunne høre, at de hørte Jennifer Lopez "I'm into you" for fuld skrue.

"Typisk tøser!", tænkte jeg med et lille grin.

Jeg gik over for at tage imod Sam, "Hey babe..", sagde jeg glad, da Kelly endelig havde slukket for Jennifer Lopez og bilmotoren.

Sam smilte stort. Hun så sgu dejlig frisk ud og jeg kunne snildt forestille mig, at hun havde fået sin skønhedssøvn efter nattens fest.

"Hej skat!", svarede hun vildt glad, og jeg åbnede døren for hende og hjalp hende op og stå med hendes krykker. Vores munde mødtes i et dejligt blidt lille kys, "Jeg har savnet dig smukke...", svarede jeg med en lav og hæs stemme.

Hun smilte med en smule rødmen i kinderne. Kæft, hvor var hun dejlig at se på. Hun så helt afslappet ud i sit tøj til aften. Jeg var faktisk vild med det. Okay, indrømmet.. Jeg var sgu vild med hende, uanset hvor meget eller hvor lidt tøj hun havde på og uanset hvilken stil det var, for hun kunne umuligt være grim i noget som helst andet tøj. Jeg elskede hende uanset hvad.

"Jeg har også savnet dig skat...", svarede hun næsten hviskende, og vi kyssede lidt igen. Jeg kunne sagtens vænne mig til at kysse med hende hele tiden, hvis det stod til mig.

"Skal vi smutte?", afbrød Ryan os. Jeg grinte flabet og nikkede, "Ja lad os smutte hen til kampen,", svarede jeg med et smil.

Vi gik stille og roligt og pga Sams knap så hurtige fremdrift, så var de andre et godt stykke foran os. Det gjorde ikke mig noget, for så kunne jeg nyde en lettere intim gåtur med min dejlige kæreste, og jeg gik pænt i roligt tempo ved min elskedes side.

"Du Justin?", sagde hun pludseligt, mens vi gik.

Jeg pustede røgen ud fra min smøg og rettede min opmærksomhed hen på hende med et lille spørgende smil, "Mmh?", mumlede jeg i svare til hende.

"Ville du nogensinde holde mulighederne åbne, for at stikke af sammen med mig, hvis min far slet ikke vil acceptere dig med tiden?", spurgte hun alvorligt.

Jeg knipsede mit skod væk og blev ikke det mindste chokeret over hendes pludselige spørgsmål, eftersom vi havde vendt det spørgsmål en gang eller to før-

"Ja selvfølgelig smukke... Jeg vil sgu gøre alt for, at være sammen med dig.. Det ved du da...", svarede jeg med et lille smil.' Sam stoppede op og kiggede seriøst på mig, "Så du er altså helt enig med mig, at vi to stikker af, hvis alt vil gå ad helvede til i fremtiden?", spurgte hun endnu en gang.

Jeg nikkede bestemt uden at smile, "Selvfølgelig babe.. Du siger bare til? Jeg vil sgu' gøre alt for dig...", svarede jeg og lagde straks mine arme om ryggen på hende. Jeg trak hende tæt ind til mig og kyssede hende i nakken, og hun omfavnede min nakke med begge hendes arme, så hendes krykker røg ned på græsset.

"Jeg vil ikke være uden dig Justin.. Du er blevet mit liv...", hviskede hun med små snøft i hendes stemme i mit øre.

Hun var åbenbart begyndt at græde. Det kunne jeg bestemt ikke lide. Det kunne kun betyde, at hun var ret så sikker på, at en flugt ville være den eneste løsning for os. Men jeg havde selv tænkt på, at lade der gå lidt tid endnu, før jeg ville tænke i flugtbaner.

"Og du er mit liv babe...", hviskede jeg igen i hendes øre.

"Jeg elsker dig så højt...", hviskede jeg yderligere.

Hun rykkede hovedet væk og kiggede mig nu dybt i øjnene. Ja, hvor havde jeg ret.. Hendes tårer rendte stille ned ad hendes kinder. Jeg tørrede dem forsigtigt væk med mine fingre.

"Du må ikke græde babe... Vi skal nok klare det her... Det forsikrer jeg dig...", hviskede jeg med et lille kærligt smil til hende. Hun så ned mellem os et øjeblik, men vendte hurtigt blikket op mod mit igen, "Jeg elsker dig..", sagde hun stille og et lille smil kom over hendes læber.

Jeg nikkede med et lille varmt smil og kyssede hende på panden og trak hende ind i endnu et knus, så hun stod og puttede sig ind i min hættetrøje. Jeg stirrede bare ud i luften og tankerne svirrede rundt i mit hoved. Jeg spekulerede, som en tosset. Hvor mon alt dette ville ende henne? Jeg ville lyve over for mig selv, hvis jeg påstod at jeg slet ikke var skrækslagen. Jeg var ikke skrækslagen for Sams far, men mere skrækslagen for hvis Sam pludseligt ville blive taget fra mig. Jeg ville seriøst dø indvendigt! Det var ufatteligt, at jeg havde fået opbygget så stærke og dybe følelser for hende. Det gjorde voldsomt ondt i hjertet, bare at tænke tanken om ikke at kunne holde hende i mine arme for altid.

Vi blev afbrudt vores lille intime øjeblik sammen.

"Hey? Kommer i ikke snart?", råbte Ryan et langt stykke fra os. Vi trak ud af hinandens arme.

"Jah, lige straks!", råbte jeg tilbage med blikket henne på Ryan, der stod godt og vel 50 meter væk fra os. Jeg bukkede mig ned og samlede Sams krykker op for hende. Hun gav mig et lille smil.

"Der er en kamp, der venter os smukke..", sagde jeg med et lille skævt smil og et hint med hovedet mod stadionet. Hun grinte lavt.. "Ja, det tør siges..", svarede hun...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...