Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382750Visninger
AA

97. Våde landevejsstrejfende!


Justins synsvinkel:

Damn, hvor havde det bare regnet, men nu stilnede det heldigvis af. Det regnede stadigt, men det var langtfra hvad man kunne kalde en skylle. Himmelen havde klaret mere op, og solen kæmpede sig gennem skyerne, så himmelen var ikke så mørk mere, som den ellers var før.

Sam og jeg kunne dog ikke mærke om det regnede mindre, eftersom vi begge var helt gennemblødte. Lige nu kunne jeg bande og svovle over, hvor hårdt og besværligt det var at gå i de mørkeblå jeans med hængerøv jeg havde på nu, især som var fucking gennemblødte.

Vi gik begge og snøftede for livet løs, ikke fordi vi græd lige nu, men på grund af al den vandmasse vi havde gået i. Ja, det havde været så vildt, at vi var blevet lige så gennemblødte, hvis vi havde svømmet over en sø eller lignende. Det var nærmest det samme. Så meget havde det stået ned, og jeg var sikker på, at den tørre jord havde suget vandet til sig, eftersom der kunne gå længe, før sådan en syndflod dukkede op igen.

"Er der langt endnu Justin?", spurgte Sam mig snøftende.

Kæft, hvor så hun ud. Hun lignede ikke langtfra en fordrukken mus.

"Nej, vi har godt og vel en halv km at gå endnu..", svarede jeg med et lille smil, der bare blev større af at mærke de første varme stråler fra solen, og at det nu kun dryppede nu og da.

"For helvede, hvor er jeg bare glad for at se den skide sol igen!", udbrød Sam med et stort grin.

Jeg så hen på hende og trak på smilebåndet, "Ja, det har sgu været pænt trængt...", svarede jeg med et smil. Sam stoppede pludseligt op, så jeg selv stoppede op undrende.

"Guuuuud Justin, hvad med din iPhone?", udbrød Sam pludseligt.

Jeg stivnede! Frygtede det værste. Jeg stak min hånd ned i min våde bukselomme og trak min iPhone op.

"FUCK!", udbrød jeg højt. Den så helt færdig ud med grønsorte pletter under displayet, og da jeg trykkede på homeknappen lyste den hvid op med grønblå pletter. Den var helt færdig!

"Fucking-lorte-shit-sgu-fanden i helvede!", skreg jeg hysterisk. Ja, den var jo fandeme ikke til at redde, så længe jeg ikke havde en bøtte ris liggende et sted. Typisk, fucking lort!

Sam så opgivende på mig, "Måske kan den reddes, hvis den bliver lagt til tørre et sted?", spurgte hun med et lille skævt smil.

Jeg sukkede dybt, "Jeg tvivler stærkt babe.. Min iPhone er sgu så godt som færdig! For helvede.. Hvorfor tænkte jeg slet ikke på at få den pakket ind i én af de plastposer, som vi har i bilen?", sagde jeg undskyldende til mig selv.

Sam rystede på hovedet, "Altså skat, vi tænkte jo slet ikke på din telefon... Det eneste vi havde i tankerne, som vi stadigt har er at hente noget benzin! Du skal ikke bebrejde dig selv.. Det skal nok gå alligevel... Vi kæmper jo sammen om det her!", svarede Sam trøstende.

"En ringe trøst!", svarede jeg tørt og irriteret på mig selv.

Hun kom hen og lagde sine arme om min nakke. Hun fangede mit blik, "Justin.. Vi skal nok klare den alligevel.. Så længe vi står sammen om det her..., svarede hun yderligere og vi fangede hinanden i et dejligt kys. Vi trak os kort efter fra hinanden og jeg grinte svagt, "Ved du godt at jeg elsker dig Sam?", spurgte jeg med et smil.

Hun nikkede, "Jeg elsker dig mere Justin..", svarede hun med et lille grin.

"Umuligt babe.", svarede jeg med et grin.

Jeg tog hende i hånden og vi gik roligt videre, "Jeg gad vide om min far har på fornemmelsen om hvor vi er?", udbrød hun pludseligt.

Jeg sukkede dybt, "Jeg orker næsten ikke at tænke på det Sam... Det frustrerer mig vildt..", svarede jeg med en stram mine.

Sam så undskyldende på mig, "Sorry, det var ikke for at male fanden på væggen Justin, men jeg er bare så bange... Hvad hvis han finder frem til os? Hvad skal vi så gøre?", spurgte hun frustreret.

Jeg så ned i jorden, mens vi gik, "Jeg ved det sgu ikke babe? Vi må bare love at stå sammen og aldrig give op.. Vi er to om det her! Vi må kæmpe sammen og bare overbevise din far alt det vi kan, hvis vi skulle være så uheldige og komme til at stå face to face med ham..", forklarede jeg og så op og stoppede atter op med hende og stilte mig med fronten til hende, "Du og skal love mig Sam, at du aldrig giver slip på mig, uanset hvad der kommer til at ske? Aldrig slippe min hånd babe!", forklarede jeg bestemt, og så hende alvorligt i øjnene.

Hun nikkede bestemt med et bedrøvet blik, "Jeg vil aldrig give slip på dig Justin.. Aldrig!", svarede hun med et bedrøvet smil.

"Kom her babe..", svarede jeg kort og trak hende ind i mine arme i et stort og varmt knus. Vi krammede et lille stykke tid.

"Justin!", udbrød hun pludseligt højt.

"Ja, hvad er der babe?", svarede jeg opmærksomt.

"Der kommer en lastbil... Skal vi ikke spørge om han giver os et lift til tankstationen?", spurgte hun, mens hun pegede bag min ryg.

"Jo babe!", svarede jeg hurtigt og vi stod og blafrede for fulde gardiner og til vores held, stoppede lastbilen et stykke foran os....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...