Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
403178Visninger
AA

24. Truslen.

Justins synsvinkel:

 

Så tak. Nu kyssede vi igen. Satans svaghed!

"Hallo Justin! Vågn op! Det går altså ikke det her. Din plan ramler snart!", tænkte jeg ved min indre evindelige kamp.

Jeg måtte skubbe hende væk på én eller anden måde. Jeg løsnede roligt hendes foldede hænder om min nakke.

"Beklager, skal altså på toilettet smukke...", hviskede jeg undskyldende mod hendes læber og smilede svagt.

Dårlig undskyldning - I know, men det var ligesom den eneste idé, som jeg kunne komme med lige nu. Sam så lidt paf ud i ansigtet..

"Øh okay.. Selvfølgelig...", svarede hun med et overrasket blik og fjernede sig roligt fra mit skød, hvorefter jeg møvede mig ud af hendes store seng og fik rejst mig fra sengen, men fornemmede hendes skuffelse over vores brudte kys fra før.

Så ja.. Jeg måtte hellere redde den. Jeg vendte mig flygtigt mod hende og  sendte hende lige det mest charmerende smil jeg kunne komme frem med. Hun rødmede straks bemærkede jeg.

"Sådan Justin!", tænkte jeg og vendte mig atter omkring og begav mig hen til døren til badeværelset.

Hun bed sgu på krogen.

Jeg lukkede døren efter mig til hendes badeværelse. Jeg skulle faktisk slet ikke på toilettet, men jeg ventede alligevel med at gå ud med det samme. Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet. - Og tænkte bare, som en besat!

"Justin, hvad fanden går der ad dig? Det går virkelig ikke, det her...", hviskede jeg til mit spejlbillede og sukkede tungt lige efter.

"Du ender med at såre pigebarnet! Kan du ikke se, hvor fortabt hun er i dig?", fortsatte jeg hviskende.

Jeg gik hen til wc'et og trak op i toilettet, blot for at lade som om jeg havde lavet noget. Jeg tændte derefter for vandhanen og plaskede noget vand i hovedet på mig selv.

"For helvede Justin...", bandede jeg sagte.

Jeg var langtfra stolt ad mig selv. Jeg behøvede virkelig en tænkepause, og en hel del plads til at være mig selv igen. Jeg blev sgu nød til at smutte ud ad vagten nu, og det kunne bare ikke gå hurtigt nok. Pigebarnet ville mere eller mindre kysse næsten hele tiden og jeg følte det for meget for mig efterhånden. Jeg mærkede at jeg blev svagere og svagere af at være i nærheden af hende. Jeg lukkede for vandet og gik ud ad hendes badeværelse. Jeg mødte hendes smil hvilende på mig. Jeg smilede igen.

"Smukke, jeg bliver sgu nød til at smutte nu, for jeg skal nå noget vigtigt.. Jeg beklager virkelig. Jeg ville ellers gerne blive her noget mere, men jeg kan sgu ikke. . Og vi ses jo i skolen i morgen..", forklarede jeg uden antydning af den nervøsitet jeg havde lige nu.

Det passede jo ikke at jeg skulle noget, men jeg måtte bare smutte inden det hele blev alt for tilspidset for mig. Det var jo ikke fordi at jeg ikke kunne lide Sam, men alt det der forelskelses-shit, drev mig mere eller mindre til vanvid. Sam rejste sig smilende.

"Det er helt i orden Justin.. Skal jeg følge dig ned til lågen?", spurgte hun. Jeg nikkede.

"Det må du gerne babe.", svarede jeg med et lille smil.

Kort tid efter, var vi godt på vej ned ad trappen, og vi blev mødt af Sams far. Ja altså, han så langtfra venlig ud, hvis nogen skulle spørge mig? Gal, hvor han bare gloede spydigt på mig. Jeg følte, at det løb isnende ned ad min ryg.

"Hej far, jeg følger lige Justin ned til vejen.", sagde Sam til Jake.

Han sendte endnu engang sit iskolde og borende blik mod mig. Han nikkede dog efterfølgende over Sams konstatering.

"Det er helt fint min skat!", svarede han hende.

Jeg gad virkelig godt vide hvad fanden han havde gang i med sine djævelske blikke mod mig. Ja, jeg følte mig ikke specielt velkommen. Sam gik først ud ad døren og det kom egentligt ikke helt bag på mig, da jeg mærkede Jakes hårde greb om armen på mig, inden jeg nåede at gå helt ud ad døren. Sam bemærkede intet - ikke en skid! Jakes blik borede sig i mit. Han løftede fingeren mod mig mens han holdte sit hårde greb fat i min arm.

"Dig.. hvis du så meget som prøver på noget over for Sam eller sårer hende på én eller anden måde? Så krrrrrrssh...", hviskede han truende mod mig, mens han kørte sin pegefinger langs sin hals.

"Fuck!", tænkte jeg chokeret.

Jeg turde ingenting sige imod ham, og sekunder efter slap han grebet om min arm med et lille hårdt rusk og lod mig gå. Jeg var lamslået. Jeg havde sgu ret! Han var virkelig en skræmmende mand. Garanteret én man ikke skulle stille sig op imod. Jeg fulgte efter Sam, og sammen nåede vi ned til den store jernlåge. Jeg var i mindre chok. Sam vendte sig smilende mod mig, men hendes smil blegnede hurtigt.

"Sig mig, er der noget galt Justin, du ser så bleg ud lige nu?", spurgte hun bekymrende.

Fedt! Hun kunne se det på mig. Ikke godt, slet ikke godt!

"Din far......", mere kunne jeg ikke sige, mens jeg sank en sindssyg hård klump i min hals.

Jeg kiggede ned i jorden. Jeg var stadigt i chok. Måske var den plan med Sam slet ikke så god alligevel? Jeg tvivlede big time!

"Min far hvad?", spurgte hun undrende og prøvede at fange mit blik.

Jeg kiggede op på hende.

"Måske vi sgu....", prøvede jeg endnu engang, men jeg var mundlam, chokeret og jeg kunne intet sige.

"Justin?", spurgte hun med stor undren.

"Ikke noget alligevel, babe...", mumlede jeg med et skævt smil, og kyssede hende blidt på kinden.

"Vi ses..", sagde jeg yderligere.

"Vi ses Justin...", svarede hun med et lykkeligt smil.

Jeg nikkede med et falsk smil og hoppede derefter op på mit skateboard og stæsede væk fra Sam og deres grund. Jeg skulle finde bussen hjem, for der var sgu pænt langt hjem herfra, og nu hvor jeg tænkte over det, så kunne jeg vel og mærke smutte omkring auto-værkstedet og høre om min bil var klar igen. For jeg havde jo pengene til det. Men Jakes trussel sad stadigt i mig.

"Hvad nu Justin?", tænkte jeg ved mig selv...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...