Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387535Visninger
AA

101. Tørre tæsk!


Justins synsvinkel:

Jeg gik roligt hen til Jake og stilte mig foran ham. Sam stod på den anden side af bilen. Til trods for mørket havde lagt sig overalt, så havde Jake sine solbriller på, som han nu lagde i sin skjortelomme.

Han så langtfra glad ud...

Han havde en meget stram mine om munden, og hans øjne udstrålede hævntørst, så jeg sank en hård klump over hans kolde blik på mig.

Jeg gruede og frygtede det værste...

"Tænk sig, at du har været så fandens fræk at bortføre min lille pige?", udbrød Jake pludseligt og trådte et skridt nærmere mig.

Jeg sank endnu en hård klump, "Jake.. Du bliver nød til at forstå det her! Sam og jeg elsker hinanden..", svarede jeg.

Jake kiggede et øjeblik i jorden og rettede sit blik op mod mig igen, "Justin... Du af alle... Har fandeme aldrig fortjent min datters hånd! Kan du ikke fatte, at hun langtfra fortjener sådan en uansvarlig knægt som dig, der ikke laver andet end lort og kriminalitet hele tiden?!", forklarede Jake hårdt og vredt.

Jeg blev lamslået, "Say what?", svarede jeg uforstående med et løftet øjenbryn.

Jake rettede sit blik over mod Sam, "Skat, nu fortæller jeg dig det her! Du af alle skal vide, at Justin har været stik-i-rend dreng for en stor narkobaron, som er spærret inde!", forklarede han højt og bestemt hen til Sam, mens han pegede direkte på mig.

Jeg fik en klump i halsen, jeg dårligt kunne synke.

Jeg vendte blikket tilbage over mod Sam, der stod og så forfærdet ud, "Sam, det var dengang før os... Jeg ved det var noget rod, men jeg sværger, at jeg ikke har lavet det lort siden da...", forsvarede jeg oprigtigt med grådkvalt stemme.

Sam så langtfra sur ud, hun nikkede grædende, "Jeg tror på dig Justin! Jeg kan se, at du taler sandt!", svarede hun, og kom hen og omfavnede mig i et knugende knus, som jeg gengældte med desperate kys på hendes hals, mens vi knugede os hårdt ind til hinanden, lige foran hendes far.

Jeg afledte min opmærksomhed fra Jake i dette øjeblik, hvor jeg trak mig en anelse fra Sam og bare stirrede mig blindt ind i hendes forgrædte blik.

"Jeg elsker dig Justin...", sagde hun lavt og grådkvalt.

Jeg nikkede og lagde mine læber over hendes i et desperat og grådigt kys. Alt dette i dette øjeblik, gav mig en stærk, skræmmende og hjerteskærende følelse af, at jeg ville miste min elskede Sam.

Men jeg ville kæmpe...

Vi trak os samtidigt ud af vores knus og desperate kys, hvor hun stilte sig et par meter væk fra mig og lænede sig op ad bilens køler.

Jake så slet ikke glad ud, da jeg atter så hen på ham, "Sam, du skal med mig hjem nu!", beordrede Jake hårdt.

Jeg så hen på Sam og frygtede virkelig, at hun ville gøre, som han sagde og til min lettelse, rystede hun på hovedet, "Nej Jake! Jeg vil være sammen med Justin.. Han er mit liv nu og du kan ikke bestemme hvad jeg skal og ikke skal!", svarede Sam og jeg bemærkede. at hun sagde Jake og ikke far.

Ja, så var jeg hundrede på at hun ikke ville have noget med ham at gøre længere.

"FOR FANDEN SAM!", råbte Jake vredt, så jeg hurtigt så hen på ham, og jeg trådte nogle skridt bagud, så jeg kom til at stå næsten ved siden af Sam.

Han rettede sit rasende blik direkte mod mig, så det løb mig koldt ned ad ryggen i det sekund.

"DU HAR KRAFTEDEME VENDT MIN DATTER MIG RYGGEN!", udbrød han arrigt.

"Jake, der tager du fejl.. Det er netop ikke mig der har gjort det.. Du har selv fået det til at ske! DU HAR VENDT HENDE RYGGEN! Al, den kærlighed hun havde til dig før, har du vendt, så hun nu er bange for dig og frygter dig som det værste! Tag at indse det Jake.. Du har tabt! Sam og jeg skal være sammen, om du vil det eller ej!", svarede jeg vredt.

"FORSTÅ DET SÅ! Vi elsker hinanden! Du kan intet mere gøre!", tilføjede Sam overfor Jake lettere bag mig.

De næste sekunder stod, som stille for mig, da Jake hurtigt trådte frem mod mig og en knytnæve pludseligt ramte mit ansigt...

"Faaaaaar, hvad fanden laver du?!", hørte jeg Sam skrige hysterisk.

Jeg stod og vaklede lidt og rystede på hovedet, mens jeg blinkede et par gange med øjnene og så hen på ham med et målløst blik, "Hvad fanden har du gang i Jake?", spurgte jeg og tog mig gnidende til kinden.

Jeg prøvede at fokusere...

"Du fortjener ikke min datter, dit svin!", svarede Jake arrigt, og jeg så et øjeblik hans lynende øjne.

Mærkede pludseligt et knytnæveslag på den anden side...

"Aaaaarrrrhhhh!", skreg jeg af smerte og tog mig til ansigtet igen.

"Fat det så! Du får hende ikke!", råbte Jake arrigt ind i hovedet på mig, mens jeg tog mig til hovedet.

"Jake! Dit svin!", råbte Sam ved min side og jeg kunne fornemme, at hun stod og slog løs med knyttede næver på Jakes skulder, men ham, "Lad ham være!", råbte hun yderligere, men hun blev skubbet lettere væk fra ham.

"Kom så med mig Sam!", råbte Jake arrigt.

"NEJ!", skreg Sam forfærdet.

"Fint Sam, du bad selv om det!", svarede Jake arrigt.

Pludseligt traf et voldsomt knytnæveslag mit ansigt igen, så jeg ramlede over køleren på min bil..

"Justiiiin!", kunne jeg høre Sam råbe.

Stemmerne omkring mig blev mere og mere sløret, og Jakes skygge var pludseligt over mig igen og inden jeg nåede at fokusere, ramte endnu en knytnæve mig i ansigtet...

Jeg følte jeg sejlede...

Alt blev sløret omkring mig...

"Jake for fanden...", kæmpede jeg mumlende, og endnu en knytnæve ramte mig et sted i ansigtet.

Jeg havde så mange smerter i ansigtet, at jeg ikke vidste hvor slagene ramte mere...

"Jaaaaaaaaakeeeeee! Du er jo sindssyg! Lad ham være.. lad Justin være!", kunne jeg ane Sams slørede stemme.

Hun skreg vidst i gråd, hvad jeg kunne ane. Jeg kæmpede mig alt hvad jeg kunne, med at rejse mig fra kølerhjelmen. Jeg kom op og stå, og bukkede mig forover, for at opdage at der dryppede blod fra mig på asfalten.

Pludseligt så jeg et par slangeskindssko foran mig. En stemme nærmede sig mit øre. "Så du står stadigt dit svin?", spurgte stemmen, og jeg prøvede at kigge op mod Jake. Jeg nåede lige akkurat, at fange hans arrige og hævntørstige blik, inden jeg pludseligt mærkede en ulidelig smerte i min mave, så jeg bukkede sammen, og faldt på knæene i asfalten, så jeg også mærkede smerten brede sig i knæene. Jeg fornemmede, at Sam stod og bankede løs på Jake igen.

"DIN DJÆVEL, JEG HADER DIG, LAD HAM SÅ VÆRE! JAKE JEG HADER DIG! FORSTÅR DU DET!", råbte Sam arrigt og med masser af gråd, og foragt, mens hun bankede løs på ham.

Han skubbede hende væk, og inden jeg nåede at fokusere mere kom en fod og træffede mig i maven igen, så jeg røg helt ned på asfalten...

"Jake for helvede...", mumlede jeg kæmpende og kunne næsten ikke fokusere på andet end de voldsomme smerter, som jeg følte.

Jeg følte, at jeg var ved at dø...

Smerterne ville ingen ende tage. En hånd trak mig lidt op i min sorte t-shirt ved halskraven, og en knytnæve traf mit i forvejen smertende og blødende ansigt... Alt omkring mig slørrede yderligere og endnu en fod ramte min mave, som jeg følte jeg ikke havde mere af...

Jeg krummede mig sammen af smerter på den hårde asfalt...

"Hrrrrrrhh hrrrrhhh hrrrhh...", hostede jeg af smerter og krøb hen ad den nådeløse asfalt og alt i mit hoved gyngede fra side til side. Jeg kunne slet ikke fokusere ordenligt længere.

Smerterne overdøvede mine tanker...

Døden føltes ikke langt væk...

"Justiiiiiiin!", kunne jeg høre Sam kalde på mig, hvorefter jeg så kæmpende op og kunne ane hende blive trukket afsted af Jake, der smed hende ind i hans bil, og smækkede døren, og satte sig ind i sin bil for derefter at køre væk.

Jeg strakte min ene arm efter, og kunne dårligt sige noget, "Saaaaaaaaaam!", udbrød jeg grådkvalt af smerterne i hovedet og maven og smerten i mit knuste hjerte.

Jeg så bilen forsvinde og mit blik sløredes voldsomt og alt blev pludseligt sort for mig....


"Jeg vil kæmpe for dig min elskede Samantha Sullivan!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...