Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382958Visninger
AA

95. Thunder!


Sams synsvinkel:

"Er du helt sikker på du er okay Justin?", spurgte jeg bekymret. Jeg kunne tydeligt se det på ham. Han så dybt utilpas ud med spændte kæber, og han virkede ualmindeligt dybt optaget af sin kørsel. ja, det var som om, at han sad og var helt anspændt i sin krop.

"Der er ikke noget Sam, rolig nu.", svarede han med en anspændt.

Der var noget galt! Jeg kunne mærke og føle det på ham. Jeg satte mig med et dybt suk tilbage i mit sæde og kiggede ud af mit vindue. Den ulidelige varme var pludseligt blevet for meget for luftfugtigheden, for skyerne trak sig tungt sammen, og inden ret kort tid, forsvandt solens skarpe lys.

Der blev dunkelt på himlen og det første tordenskrald lød over os.

"Babe, jeg stopper lige bilen, vi må få lukket de vinduer bagved, ellers bliver alt bare vådt...", udbrød Justin bestemt, og han kørte lettere ind til siden og standsede bilen. Jeg nikkede svagt. Jeg kunne stadigt mærke, at der var et eller andet der nagede ham. Jeg rullede selv mit vindue op ved min side, da jeg mærkede de første dråber dryppe på min højre skulder.

Justin havde fået lukket vinduerne bag i, og stod nu og rullede sit sidevindue op i døren. Han stod udenfor, da det begyndte at styrte ned.

"Justin, skynd dig ind i bilen.. Du bliverr jo helt gennemblødt!", udbrød jeg højt.

Han satte sig hurtigt ind og fik smækket døren i efter sig. Han var allerede blevet pænt våd. Hans hvide oversize t-shirt var i alt fald blevet pænt gennemsigtig, så jeg kunne ane hans brystvorter og aftegningen af hans biceps på hans overarme. Han grinte og jeg kunne heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.

"Puha, det er sgu da en slem skylle, der pludseligt kom.", udbrød han med et smørret grin og startede bilen igen, for at dreje ud på vejen og  fortsætte. Ja, hold da op! Det var ikke ligefrem nogen lille skylle, som vi fik. Vandet stod ned som en syndflod, så det var som om vi næsten var ude og sejle. Vejen var allerede pænt oversvømmet af vand.

"Det er jo helt vildt skat!", udbrød jeg med et målløst grin, og selv om det ikke var mig, der kørte bilen, så kunne jeg godt mærke, at bilen skred en smule til siden fordi vejen var så våd af vand.

Justin grinede, mens han kørte ekstra forsigtigt, for ikke at miste kontrollen over bilen, "Ja, skal vi tage et bad smukke?", grinte han.

Pludseligt blitzede det kraftigt op fra himlen.

"En, to, tre, fire, fem, seks.......", talte jeg til et kæmpe skrald over os afbrød mig, "Cirka 6 km væk!", sagde jeg og så hen på Justin.

Han grinte, "Jeps, det er vidst ikke helt ved siden af... Nå der har vi tankstationen babe! Lad os få tanket op...", sagde Justin med et skævt smil, og drejede ind på tankstationen. Vi gloede begge noget.

"Ikke for noget skat, men her ser altså temmelig forladt ud...", sagde jeg slemt overrasket.

"FUCK NEJ! Det kan kraftedeme ikke være rigtigt?!", udbrød Justin frustreret og bankede sine knytnæver ned i rattet.

"Hvad skal vi gøre Justin? Der er vel ikke meget benzin tilbage i tanken, er der?", spurgte jeg små-frustreret.

Justin bankede sit hoved ned i rattet så hornet lød et øjeblik.

"Jeg ved det ikke babe? Vi må bare fortsætte med bilen og så bede for alt til, at der dukker en tankstation op om ikke så længe....", svarede han frustreret ned i rattet, inden han rettede sig op igen og så nærmest fortabt hen på mig.

"Hvorfor fanden tankede jeg ikke også op, ved den tankstation, som vi kørte forbi et par km inden vi nåede Holbrook?", udbrød han frustreret.

Jeg lagde min hånd på hans fugtige skulder, "Skat... Vi tænkte jo slet ikke over det lige der... Vores tanker har jo været andre steder lige her de sidste par dage...", svarede jeg ham med trøst i stemmen.

Justin sukkede dybt, "Jamen, så må vi jo bare fortsætte ud ad vejen, og så håbe på en fungerende tankstation vil dukke op inden for kort tid..", svarede han med endnu et suk og kørte ud på vejen igen.

Jeg nikkede med et trist blik. Sikke noget lort, som vi var kommet ud i og så her midt ude i ingenmandsland. Regnen stod stadigt ned, og jeg lagde mærke til, at Justin både koncentrerede sig om kørslen på det våde glatføre samtidigt med, at han holdte øje med benzinnålen op til flere gange.  Jeg kiggede så godt jeg kunne på de skilte, der nu dukkede op langs vejen.

Pludseligt følte jeg en glædesrus i maven, "Justin se! Et skilt, der viser en tankstation ikke langt herfra!", udbrød jeg glad.

Justin så smilende hen til mig, "Yes Sam... Det kører for os... Om godt og vel to km babe, så er vi der!", svarede han glad og i det samme gik bilen i stå..

"Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej! Det er fandeme ikke sandt det her? Kraftedeme noget lort main!", udbrød han frustreret og slog sit baghoved op til flere gange i sin nakkestøtte, mens han bankede flere gange på rattet.

"Så bliver vi åbenbart nød til gå dertil, og hente benzin skat..", svarede jeg frustreret.

Han kiggede olmt på mig. Ja jeg forstod sgu godt hvorfor. Frustrationen lyste ud af os begge. Vi var fanget midt på vejen, uden benzin på bilen, med  vandmasser fra himlen, og på flugt fra min far, som jeg ikke vidste hvor var henne. Jeg håbede bare inderligt, at han var langt pokker i vold og ikke ville finde os,

"Babe, hvor end jeg gerne ville have, at du blev her i tørvejret, så tør jeg ikke efterlade dig her alene..", udbrød Justin bekymrende.

Jeg forstod ikke og rystede let på hovedet, "Jamen, jeg kan da sagtens passe på mig selv?", svarede jeg med antydningen af et lille smil.

Justin rystede kraftigt på hovedet, "Sam... Jeg så både din far og James, og din fars bil i byen Holbrook, da vi kørte videre derfra tidligere...", svarede Justin med et alvorligt udtryk i ansigtet.

"WHAT? Har de allerede fundet os?", svarede jeg chokeret.

"Jeg ved det ikke babe! De så os heldigvis ikke, da vi kørte forbi dem... De leder jo nok efter min gamle bil, du ved?", svarede han bestemt.

Jeg nikkede, "Så de kan i princippet være meget tæt på os nu, hvis visse mennesker har lagt mærke til os Justin?", spurgte jeg med en knude i maven, der på splitsekunder var opstået. Han nikkede med en smal streg om munden.

Jeg sukkede med næsten ingen håb i mig, "Okay.. Jeg går med dig til tankstationen skat..", svarede jeg med en rynkende pande.

Justin nikkede, og vi gik begge ud i det strålende vejr.

"Kæft, vi bliver jo gennemblødte af det her vejr Justin!", råbte jeg til ham i det voldsomme vejr.

"Det ved jeg babe! Kom!", svarede han højt, og jeg løb over til ham og tog ham i hånden og vi fortsatte sammen langs vejkanten.

"To km i det her vejr.. Overlever vi det skat?", spurgte jeg med en masse vand løbende ned ad ansigtet.

"Vi skal babe!", svarede han bestemt og jeg nikkede, mens vi gik så hurtigt vi kunne....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...