Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396461Visninger
AA

67. The rescuer!


Justins synsvinkel:

Vi kørte ned til for enden af, hvor vejen slog et sving rundt.

"Hold da kæft! Bor hun her?", spurgte Lance med munden på vidt gab, mens han sad til venstre for mig i bilen.

De andre gloede også temmelig meget fra bagsædet af.

"Jeps!", svarede jeg.

Jeg parkerede op langs det lange hegn ved fortorvet...

"Huset er jo gigantisk!", udbrød Chaz. Det lignede kun næsten, at hans øjne var ved at poppe ud af hans ansigt, mens han næsten sad og trykkede næsen op da vinduet, bare for at få hver eneste detalje med fra Sams pragtvilla.

"Jeps, jeg ved det! Hun er jo ikke en 'prinsesse' for ingenting?", svarede jeg med et smørret og skævt smil.

"Tror du hendes far er hjemme?", spurgte Ryan mig lige bag mig, hvor han havde presset sig lidt op mellem Lances og mit forsæde. Jeg så flygtigt til siden på Ryan med et svagt forskræmt blik og strammede mine kæber i sekunder, hvorefter jeg kiggede mod huset igen, "Jeg ved det sgu ikke?", svarede jeg ham lettere usikkert.

"Der ser sgu ret mørklagt ud i hele huset, bortset fra de vinduer deroppe!", indskød Chaz og pegede.

Jeg fulgte hans pegende finger og smilte smørret, "Ja det er sgu i Sams værelse, der er lys..", svarede jeg med håbet i mig.

"Kellys bil holder derinde!", fløj det hurtigt ud fra Chaz. Så det næsten lød som om, at det kom temmelig meget bag på ham.

"Så er de stadigt sammen...", bekræftede Lance ved min venstre side.

"Mmh... Tøser, der er sammen.. Lækkert!", udbrød Ryan med et frækt grin, så både Lance og Chaz øjeblikkeligt var flade af grin.

Jeg så mig over skulderen på Ryan med et løftet øjenbryn og skævt smil, "Din spade main! Du er sgu så pervers!", svarede jeg og prøvede at lyde alvorlig og voksen, men kunne nu ikke lade være med at grine lidt indestængt over Ryans useriøse konstatering fra før.

"Ja, ja... Se, der fik jeg dig sgu til at grine..", svarede Ryan kækt.

Jeg rystede svagt grinende på hovedet.

"Nå, jeg må hellere!", indskød jeg kort efter, og åbnede bildøren og steg ud og smækkede døren efter mig, hvorefter jeg begav mig over mod hegnet.

"Hvad vil du gøre? Hegnet er jo låst?", spurgte Ryan mig ovre fra bilen af.

Jeg smilte i mørket, men vi kunne godt se hinanden pga de spots der oplyste Sams hus.

"Så må jeg jo bare klatre over?", svarede jeg med et skævt smil.

"For fanden Justin... Du er sgu da ikke rigtig klog! Hvad hvis der er alarm?", spurgte Chaz mig.

Jeg trak på skuldrene, "Tja, det finder vi jo ud af?", svarede jeg med et skævt smil og så derefter op på jernlågen foran mig, for at finde en måde, at klatre over på det på.

"Du er sgu ikke rigtig klog!", udbrød Ryan. Jeg grinte flabet og så mig flygtigt over skulderen, hvor de var ved at stige ud af min bil, "Er der da nogen, der har påstået at jeg skulle være det?", svarede jeg med et flabet grin og så atter væk fra dem og trådte lidt tættere på lågen, hvor jeg stod og mærkede på de ret kringlede jernmønster.

"Hallo, det er sgu på eget ansvar Justin!", indskød Chaz.

Jeg grinte bare og greb ordenlig fat med begge mine hænder om de snoede stænger i lågen og satte nu min ene fod op på et stykke kringlet jern, der var en del af mønstret i hegnet.

"Så lad ham dog.. Drengen er jo forelsket.", hørte jeg Lance grine lige bag mig.

Jeg så mig hurtigt over skulderen, og opdagede at drengene var kommet helt hen til mig og nu stod på fortorvet bag mig.

Jeg smilede med lidt lyd på og så igen over min skulder på dem, "I holder vagt ikke?", sagde jeg nærmest beordrende.

"Jeps Justin, vi dækker dig.", svarede Ryan med et nærmest usikkert ansigtsudtryk.

Jeg nikkede med et skævt smil, og valgte at give lågen al opmærksomheden igen, hvor ved jeg kravlede videre op, og nåede over hegnet.

Da, jeg sad oppe på toppen af jernlågen, vendte jeg hele min front om på grundens side, og jeg valgte at springe direkte ned. Jeg stod stille et øjeblik.

Ingen alarm... Endnu!

Det var sgu lettere nervepirrende det her! Jeg mærkede mit hjerte slog hårdere og hårdere i brystet på mig, for hvert skridt jeg langsomt nærmede mig selve huset.

(Du-dunk.. du-dunk.. du-dunk.. dunk.. dunk.. dunk.. dunkdunkdunkdunkdunkdunk....)

Mit hjerte slog hurtigere og hurtigere, i frygten for at alarmen pludseligt ville gå i gang.

Mine venner stod på den anden side af hegnet og grinte, "For helvede Justin! Jeg fatter ikke at du tør?", grinte Lance højt.

Jeg vendte mig om med et skævt smil, hvorefter jeg vendte mig mod huset igen og tog endnu et skridt. Jeg stoppede et øjeblik. Jeg kiggede flygtigt tilbage på de andre.

"Kæft, det her går sgu for langsomt!", udbrød jeg højt og stak pludseligt i løb.

(Bib bib bib bib...)

Shit! Der lød alarmen, og jeg hørte hunde gø fra nærliggende huse. Fuck! Jeg fik sgu fart på! Jeg stæsede afsted og sprang op ad et efeu, der klatrede sig hele vejen op ad gavlen op til Sams vindue. Jeg koncentrerede mig kun om at klatre op til Sams vindue. Mit hjerte rasede afsted.

"For helvede Justin, vagten kommer kørende herhen nu!", råbte Ryan højt.

"Vi skrider Justin! Good luck! Vi ses!", råbte Chaz yderligere og jeg så dem løbe væk...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...