Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388524Visninger
AA

92. Tanker.


Sams synsvinkel:

Jeg vågnede tidligt og kiggede på mit armbåndsur, der lå på sengebordet. Klokken var kun lidt i seks om morgenen. Jeg havde sovet frygteligt i nat, og det var ikke, fordi at sengen havde bulet forkert eller noget. Det var en ganske udmærket seng, men jeg  havde en dundrende hovedpine, der stadigt snurrede for fuld knald, efter den lange tudetur sammen med Justin i aftes, inden vi havde formået at falde i søvn i hinandens arme.

Justin havde faldet i søvn med meget af hans tøj på. Han havde stadigt sine bukser, sokker og t-shirt på, og jeg havde ligget i undertøj, hvorved jeg tror at Justin havde trukket sengetæppet over os, inden vi var faldet hen. Vi havde ligget på tværs af sengen. Et var sikkert; at til trods for min bankende hovedpine, så havde det været godt for både Justin og jeg, at få frit løb for vores indestængte frustrationer.

Jeg følte nu, at jeg bare ikke kunne sove mere. Det eneste, der svirrede i mine tanker, var at komme i tøjet, og så bare komme væk, for hvad hvis min far, havde kørt hele natten igennem efter os, uden rigtige stop undervejs? Hvis han havde James med, som jeg næsten var sikker på, så ville de nok ikke være særligt langt væk fra os. De vidste dog intet om Justins nye bil, men der var trods alt noget der hed, at man kunne spørge folk omkring, om de skulle have set et ungt par, som os et sted omkring?

Hvad der slet ikke kom bag på mig, ville helt sikkert være, hvis han havde et billede med sig af mig, som han bare kunne vise til hvem pokker han ville, for derefter at udspørge de folk om de skulle have set mig et sted?

Jeg var bange...

Jeg havde brug for at slappe af et øjeblik, men jeg havde desværre ikke flere Mistrals i min cigaretpakke, så jeg tillod at snuppe en Marlboro fra Justin, til trods for jeg ikke var vildt begejstret for almindelige smøger, men det var ligesom bedre end ingenting.

Justin sov stadigt, så jeg ville ikke vække ham med det samme. Jeg hoppede i noget af mit nye tøj, som bestod af en stram hvid t-shirt med noget farvestrålende print foran, og jeg fik taget hul på et par hvide ankelsokker og hoppede i et par velsiddende lyseblå stramme jeans.

Jeg snuppede en smøg fra Justins pakke, der lå på det ene sengebord og tændte den stående. Jeg tog askebægeret med mig og gik hen og satte mig over i en armygrøn velour-lænestol. Gammel og tudegrim, men ganske god at sætte sig til rette i. Jeg greb ud efter en elastik i én af K-mart-poserne, og lod smøgen sidde i min mundvige, mens jeg bare rodede mit hår sammen i en uglet knold og viklede elastikken løst om.

Jeg kiggede ud ad vinduet og nød bare udsigten af den morgenrøde sol og den orange og pink himmel. Alt virkede stille med undtagelse af et par biler, der strejfede forbi fra landevejen af.

Jeg tænkte så det knagede...

Hvordan mon alt dette ville ende? Jeg havde aldrig rigtigt været bange før, men jeg måtte indrømme, at de sidste tre måneder, havde gjort mig mere og mere skrækslagen. Efter Justin og jeg begyndte vores kæresterier, så forsvandt min sikre opvækst hos min daværende elskede far mere og mere dag for dag. Sandheden om min far gik mere og mere op for mig. Det kunne i realiteten godt være, at min far elskede mig betingelsesløst, men jeg ville være et stort skarn, hvis jeg påstod at hans måde at vise sin "kærlighed" til alle dem jeg nu elskede af hele mit hjerte, var rigtig? Det var helt sikkert, at jeg vidste nu, at min far var syg i hovedet, for det havde chokeret mig enormt, at min far havde truet Justin psykisk. Det var én ting, men at han så havde taget kvælertag på Chaz, altså direkte vold på Justins bedste ven, generelt bare være fysisk voldelig på mine kæreste venner. Jeg fattede ikke min far, og jeg kunne simpelthen ikke acceptere min far mere efter alt det han havde gjort.

Jeg sukkede dybt og fik et lille chok, da jeg pludseligt mærkede et par hænder på mine skuldre bag mig.. Jeg kiggede op og smilte svagt, mens jeg pustede røgen ud.

"Gav jeg dig et chok babe?", spurgte Justin sødt.

Jeg smilte og rystede svagt på hovedet, "Jeg tror bare, at jeg sad alt for langt væk i mine tanker.. Jeg har da slet ikke hørt dig stå op?", svarede jeg med et lille smil.

Justin svang sine arme om mig og fangede mig i et blidt snav. Et snav så blidt, at det kildede skønt i alle mine erogene zoner i min krop. Justin trak sig lettere fra vores kys, men han slap ikke sin omfavnelse om mig bagfra.

Det varmede mig...

Jeg følte mig sikker i hans arme, "Jeg kunne godt se, at du var langt væk.. Jeg kender efterhånden dit ansigtsudtryk og dit fraværende udstråling, når du er dybt begravet i dine inderste tanker... Jeg ved du bekymrer dig meget og med god grund..", forklarede Justin lige bag mig, mens han hovedsagligt kiggede samme vej ud ad vinduet som jeg, eftersom jeg kunne mærke, at han hvilede sit hoved på min ene skulder.

"Du kender mig godt skat... Du kender mig bedre end min far..", svarede jeg med et tungt suk, og kunne mærke Justins arme knuge sig strammere om mig, uden det gjorde ondt.

"Ja selvfølgelig Sam.. Det er jo dig jeg elsker betingelsesløst... Du er hele mit liv.. Jeg ville ikke kunne leve uden dig ved min side..", hviskede Justin ind i mit øre, som om hele nuet med den orange himmel, bare handlede om at være stille.

Jeg kyssede hans hånd med så meget kærlighed jeg overhovedet havde i mig. En tåre pressede sig på i min øjenkrog. Han kyssede mig blidt på kinden, så al varmen bredte sig til det punkt, hvor hans læber havde været placeret sekunder forinden.

"Jeg tror desværre, at vi må tænke på at komme videre der ud af... Vi kan ikke opholde os her meget længere babe..", sagde Justin blidt og bestemt ved mit øre og løsnede grebet om mig.

"Ja, du har ret skat..", svarede jeg og gned den begyndende tåre væk.

"Vi må væk Justin.", tilføjede jeg yderligere, og rejste mig og redte mit lange uglede hår med den nye hårbørste. Han nikkede og begyndte at samle vores tøj og sager....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...