Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382736Visninger
AA

64. Sandheden måtte frem!


Sams synsvinkel:

Vi ankom til det store skolestadion. Hold da op, der var mange, som var mødt op. Der var dårligt til at finde siddepladser og kampgejsten var høj med bannere. Mange forældre var også dukket op, så det var måske alligevel ikke så mærkeligt, at vi var rigtigt mange. Desuden mistænkte jeg lidt, at næsten hele skolen, var dukket op. Band-orkestret var i fuld vigør nede på plænen, hvor de trampede rundt på plænen i takt og der var ingen mislyd i deres optræden.

Justin måtte bære mig op til midtvejs, da de andre havde fundet pladser til os alle seks midt i hele tilskuerpladsen. Alle var bare i højt humør og heppekoret var så småt gået i gang med deres lille opvisning foran alle os tilskurer. De skulle rigtigt få gang i os alle, så vi alle kom i rette kamp-ånd.

Jeg fik møvet mig ind på en plads ved siden af Ryan og Justin satte sig på den anden side af mig. Jeg fik øje på Leighanne. Hun sad nogle rækker nede foran os. Jeg fandt det stadigvæk underligt, at Justin havde været en rigtig slem ballademager og en rigtigt player, hvis jeg bare tænkte tilbage på mandags. Når jeg sad og kiggede på ham, så så han slet ikke sådan ud.

En dum tanke ramte mig pludseligt.. Hvad hvis Leighanne, Jessica og Arianna ikke havde været de eneste piger, som han havde "hygget" sig med? Var der så stadigt flere piger fra skolen, eller udenfor skolen, som han havde været sammen med på den måde? Hvad hvis han ikke havde fortalt hele sandheden?

I det øjeblik, hvor jeg burde have nydt at være sammen med ham udenfor skoletiden, så sad jeg pludseligt bare og spekulerede over alle mulige dumme ting, som fik Justin til at miste troværdigheden lidt efter lidt.

Jeg mærkede pludseligt en hånd flette sig ind i min højre hånd. Det var selvfølgelig Justins. Jeg kiggede på ham, og han sad og så så pokkers glad ud. Han var dybt optaget over hvad der foregik nede på banen. Han grinte og virkede langtfra flabet, som han sad der. Det virkede underligt! Jeg huskede det, som blot sekunder tilbage hvordan hans idiotiske opførsel var i mandags. Den idiot han var, til han ændrede sig markant til den søde, flabede og omsorgsfulde Justin, som han var nu.

Jeg trak min hånd til mig selv. Justin kiggede hurtigt forundret på mig. Og det var helt sikkert pga, at jeg bare pludseligt rev min hånd til mig. Hans smil blegnede. Der var noget i mig, der fik mig til at spekulere hvor vidt, reelle Justins hensigter havde været med hensyn til mig? For jeg sad pludseligt og undrede mig voldsomt over, at Justin bare havde ændret sig så meget siden mandags.

Han havde gået for at være en total bad-ass, player, mobber med iltert temperament, og han havde opført og teet sig, som en rigtig "Troublemaker!" Der stak vitterligt noget under her! Hvorfor skulle netop jeg: Sam Sullivan vende ham 180 grader?

Virkeligheden slog mig, som et lyn fra en klar himmel... Jeg vidste Justin ikke var i nærheden, af at være rig, mens jeg der imod svømmede i penge. Jeg var bange for, at mine anelser virkelig havde noget med sagen at gøre. Jeg huskede i mandags, hvor han blev helt målløs over, at jeg faktisk var velhavende.

Jeg følte mig forrådt..

Havde han kørt et spil om at score mig, blot for at score min formue eller noget af den? Havde min far faktisk ret i at Justin var en skidt knægt med ureelle hensigter?

Jeg blev dårlig, følte mig pludselig frygtelig svimmel og min mave gjorde knuder - Skulle jeg kaste op?

"Er der noget galt babe?", spurgte Justin med et bekymret blik på mig.

Jeg følte, at alle stemmer omkring blev mere og mere sammenblandede. Jeg kunne ikke fokusere... Det hele vendte sig i mig.

Jeg rystede på hovedet, "Jeg må væk..", mumlede jeg usammenhængende.

"Hvad?", spurgte Justin en gang mere.

Jeg følte mig mere og mere dårlig...

"Er du okay?", hørte jeg Ryans stemme bag mig.

Jeg rystede på hovedet. Pludselig så jeg med lede på Justin. Han så selv ret utilpas ud og det virkede til, at han strammede hans kæber, mens han øjensynligt sank en klump, for han kunne sikkert godt fornemme, at jeg slet ikke havde det godt lige nu.

Jeg fik mine ord frem... Mit spørgsmål, "Er jeg dit spil?", spurgte jeg med ræsende hjerte.

Jeg var bange... Justin så chokeret på mig og han rystede med forvirring på hovedet, "Spil? Hvad mener du babe?", spurgte han.

Jeg kunne se det på ham. Jeg kunne se, at jeg havde ret i mine bange anelser.

Jeg vendte mig hurtigt mod Ryan, så at både han, Chaz og Lance så hvide ud i hovedet og Kelly så bare uforstående ud.

Jeg vendte mig hurtigt mod Justin igen, "Er jeg et fucking spil? Vil du blot score mine penge eller hvad?!", udbrød jeg højt med tårerne klar til at bryde ud af tårekanalerne, når og hvor det skulle være.

Justin så vildt utilpas ud. Han bukkede sig forover i stolen og holdte sig til hovedet, og han begyndte at hulke.

"Det er sandt?!", spurgte jeg ham endnu engang.

Han så grædende op på mig, "Sam for helvede... Du må ikke....", begyndte han med forstummede i sekunder.

(Justin hulker voldsomt..)

"Ja du var i starten, men jeg forelskede mig i dig.. Mine hensigter har været reelle siden onsdags.. Du må tro på mig Sam..", forklarede han grædende og så på mig.

Jeg brød ud i gråd, mens jeg så på Justin. Det drømmebillede jeg havde haft om ham, krakelerede lige foran mig - Jeg var sønderknust!

"Kelly, kør mig hjem!", beordrede jeg grædende.

Justin rejste sig protesterende foran mig, da jeg rejste mig.

"Flyt dig!", hulkede jeg. Justin rystede på hovedet.

"Sam, Nej! Du må ikke! Jeg beder dig.... For helvede Sam.. Jeg elsker dig jo!", svarede han dybt ulykkelig.

Han greb fat om min arm, "Sam... Undskyld.... Du må ikke gå fra mig... Jeg beder dig...", tiggede han hulkende.

(Justin hulker endnu mere hysterisk...)

"Du må ikke Sam.... Du må ikke....", bad han mig hele tiden grædende og holdte bare fast om mine arme, men jeg vristede mig ud af hans greb. '

Jeg holdte mit ulykkelige blik skarpt med hans. Jeg følte så meget lede over ham, "Lad mig gå...", hviskede jeg spidst og med et knust hjerte. Tårerne rendte ustandseligt ned ad mine kinder, som et vandfald.

Han slap grebet om min arm og faldt hulkende tilbage i hans sæde, hvor  han holdte sine hænder for sit ansigt og sank helt ned dybt ulykkelig. Jeg humpede forbi ham og fortsatte forbi flere målløse tilskuere, der gloede undrende op på mig, men jeg ignorerede dem og fortsatte humpende ud til mellemtrappen og fortsatte ned ad trapperne med Kelly støttende ved min side.

Justins kærlighed til mig, var bygget på en stor fed løgn...

~

Det var dagens kapitler.

Nå, den var ikke god, hva? Er alt nu slut mellem Sam og Justin?

Hvad tror i?

Nye kapitler i morgen - Fortsat god mandag!

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...