Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382552Visninger
AA

33. Sams første skideballe..

Jakes synsvinkel:

 

Hvor fanden var Sam henne? Det lignede hende langtfra at pjække fra skolen. Hun plejede at passe skolen altid! Hun havde ikke taget sin telefon endnu. Jeg prøvede igen, og gik ind i mine seneste opkald. Hun stod selvfølgelig øverst.

(Telefonen ringer op nogle gange..)

"Hej far..", svarede hun med en tydeligvis nervøs dirrende stemme. Hun skammede sig kunne jeg høre.

"Sam for helvede! Hvor fanden er du henne?! Jeg har prøvet at få fat i dig, men alle de andre gange jeg har ringet, har været forgæves! Jeg ved, at du har pjækket fra skolen i dag! For sytten da Sam, hvad fanden er det du lige foretager dig?!", råbte jeg arrigt i røret.

"Far, undskyld...", svarede hun med en dirrende stemme.

"Hvor fanden er du henne?! Så kommer jeg og henter dig!", svarede jeg pænt irriteret.

Jeg kunne høre en motor i baggrunden. Okay, hun var åbenbart ud og køre.

"Det behøves ikke far, jeg er på vej hjem.. Jeg er faktisk hjemme lige om lidt..", svarede hun med en knækket lille stemme.

Jeg sukkede dybt. Hvad fanden havde jeg gjort mig fortjent til, at have en datter, der pludseligt gjorde alt det modsatte af hvad jeg havde opdraget hende til? Altså, hvis den forbandet knægt til Justin stod bag det her, så.... Jeg var næsten sikker, for det lignede ikke Sam at gøre det her.

"Er du sammen med Justin?", udbrød jeg med en irriteret stemme. Jeg frygtede hun ville svare ja på det.

(Stilhed..... )

"Sam, svar mig venligst? Er du sammen med ham?", spurgte jeg endnu en gang småvrissen.

Jeg hørte et suk i røret, "Ja..", svarede hun stille.

Jeg mærkede mine kinder blusse op af vrede. Altså, den forbandede knægt! Jeg vidste det bare!

"Jeg er hjemme om ca fem minutter far..", tilføjede hun yderligere med en dirrende stemme, "Jeg lægger på nu far..", sagde hun videre.

(klik!)

Jeg kogte af raseri. Jeg vidste bare, at ham Justin ikke havde noget godt i sig for Sam. Det var sgu en skidt knægt, som hun havde fundet sammen med. Jeg var langtfra glad for det her! Jeg kiggede på uret, og den var knap seks om aftenen nu.

Jeg havde taget et par timer tidligere fri, siden Jones havde ringet og givet mig den dårlige nyhed at Sam ikke var at finde på skolen. Jeg havde måtte aflyse min fyraftensdate med Sharon, min elskerinde, som jeg havde været sammen med det sidste halve års tid. For fanden Sam!

Jeg havde næsten ikke lyst til at gætte mig til hvad Sam havde lavet alle de timer sammen med den knægt. Noget sagde mig, at det bestemt ikke havde været helt uskyldigt. Sam var desværre ikke nogen lille pige længere. Jo, jeg havde skam lagt mærke til hvor meget hun havde blomstret sig de sidste fem års tid. Hun havde vokset sig smukkere og med mere og mere frodige former. Hun var en smuk ung kvinde, og der var ingen tvivl om at de unge fyre sendte hende lange blikke, men at sådan en slem knægt som Justin absolut skulle falde i hendes smag, ja, det irriterede mig voldsomt.

Hun lignede meget sin mor som ung. Jeg havde hovedkulds forelsket mig i Christine, da jeg var 36 år. Christine var kun 22 år dengang og et par år efter kom Sam til verden. Min egen elskede prinsesse, som jeg passede så godt på, og gav masser af kærlighed og materiel forkælelse ud over alle grænser. Nu var Christine så hærget og en klods om benet, så det battede!

Jeg gik ud til indkørslen og opdagede nu en sort amerikanerbil komme kørende ind. Der var hun jo endelig, sammen med Justin ved sin side.

Jeg tog et ordenligt hvæs af min smøg. Jeg var godt gal i skralden. Justin stoppede bilen et par meter fra mig.

De steg begge ud ad bilen. Sam kiggede skamfuldt ned i jorden, og Justin fulgte med hende ved hendes side. Det sydede og kogte i mig, da jeg bemærkede, at han greb fat med sin ene arm om hendes liv. Jeg gloede olmt på dem begge.

Sam stod stadigt og kiggede ned i jorden, "Hej far...", sagde hun stille og skamfuldt.

"Sam gå lige ind med dig... Jeg kommer om lidt... Jeg skal lige snakke med Justin her...", sagde jeg koldt og ligeud.

Justin så overrasket på mig, og det var ikke af glæde kunne jeg se. Jeg tror godt han var klar over hvor meget jeg hadede ham. Han så noget forskræmt ud og det var med god ret.

"Okay", mumlede Sam stille.

Hun løftede hovedet og så på Justin. Hun nærmede sig ham og hviskede et eller andet i hans øre, der fik ham til at smile lidt og de greb hinanden i et hurtigt kys, men hvad jeg så det som, så var det som om de slugte hinanden. Puha, det syn vendte sig i mig. Jeg var ikke glad.

Hun slap ham og gik et par skridt, hvorefter hun vendte sig omkring et øjeblik, "Vi ses Justin.", sagde hun med en rosenrød stemme. Justin så på hende med et varmt smil, "Vi ses babe!", svarede han selvsikkert. Hun fortsatte op til døren og lukkede den efter sig.

Justin så på mig igen, "Nå men, jeg må hellere smutte!", sagde han køligt.

"Du går ingen steder lige nu!", indvendte jeg hurtigt med vrede i stemmen. Han så forskræmt på mig. Jeg stilte mig tæt op ad ham, så jeg helt sikkert overtrådte hans grænse, "Dig, jeg er sgu udmærket klar over at du har ligget i med min datter! Det gør mig langtfra glad, og at du direkte har ført hende på et sidespor... Det sætter jeg langtfra pris på... Du skal vide knægt at jeg nok skal sætte en stopper for det her!", forklarede jeg spidst, mens jeg prikkede til hans brystkasse.

Han blev bleg i hovedet, "Men.... Jeg elsker hende..", svarede Justin med det mest selvsikre kølige blik han kunne fremdrive til trods for jeg godt vidste, at han rystede skrækslagen i sine bukser.

"Det gør du sikkert! Men min datter skal ikke have sådan en skidt knægt som dig.. Hun skal have en ordenlig mand, der kan forsørge hende på den rigtige måde... Du fortjener hende ikke... Det forsikrer jeg dig!", svarede jeg koldt igen og tog mine solbriller på og forlod ham.

"Smut!", udbrød jeg hårdt og bestemt med ryggen til. Jeg hørte Justin smække bildøren og køre væk igen.

Jeg gik tilbage til huset. Jeg skulle have en alvorssnak med min datter. Jeg ville forbyde hende at se den skide knægt igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...