Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




55Likes
41Kommentarer
434312Visninger
AA

3. Samantha Sullivan


Justins synsvinkel:

Jeg smækkede flabet mine ben op på bordet. Klassen lod sig ikke bemærke af det. De turde sgu ikke sige mig imod. Haha, sådan en samling mider hele bundtet! Jeg nikkede hen til Ryan. Vi fik ikke lov til at sidde klods op ad hinanden.

"Fuck-regel!", tænkte jeg.

Regler var sgu til for at blive brudt. Vores engelsklærer remsede et eller andet op. Jeg var fucked ligeglad med hvad det var. Timerne var sgu som fuglekurser, ment på den måde at man bare skulle flyve gennem timerne. Stod det til mig, kunne skolen rende mig, men min irriterende mor, skulle absolut bestemme, at jeg skulle gå i skole. Gad jeg? Nope!

Hun administrerede min økonomi, så jeg trods alt havde et sted at bo. Jeg havde ikke kunne holde ud at bo hjemme hos min mor i Stratford. Ja du hørte sgu rigtigt. Jeg var oprindelig fra Canada, men var flyttet til Los Angeles. Spørg mig ikke, hvorfor det lige netop blev LA? Det var sgu nok Ryan og Chaz, der lokkede mig der tilbage?

De var selv fra Stratford og havde været mine bedste venner i pænt mange år. Lance, min tredje kammerat havde sgu taget pænt godt imod mig, da jeg i sin tid startede på den her slaveskole. Jeg havde sidenhen præsenteret ham for mine venner og nu var vi skolens berygtede firkløver, hvis man kunne sige det så "pænt"?

Jeg fiskede min iPhone op af lommen. En lækker side-gevinst jeg havde fået af Brad. Brad var en fed narkobaron. Hah! Det lød sgu fedt! Han var virkelig fed og sort, som bare pokker. Han havde penge i spandevis og stoffer i kæmpe mængder. Jeg solgte for ham og tjente på den måde til dagen og vejen, for den økonomi min mor administrerede for mig, blev brugt på fucking husleje og el.

Jeg havde lidt til overs, men de blev sgu hurtigt brugt på mine fornødenheder, som sprut og på ludere hvis ikke jeg formåede at få en bitch hjem fra skolen af. Kæft jeg levede sgu livet. Anyway, jeg var blevet tørlagt for penge, og vi havde kraftedeme kun den 22 januar i dag. Der var ikke andet for, at jeg måtte kontakte Brad igen. Penge, skulle man sgu have. Koste hvad det ville!

Jeg sendte lige en sms til Brad.

"Mayday! Har du et lille job til mig? - JB".

Jeg sendte den med det samme. Blev kaldt for JB af Brad. Han var sgu fin nok, og han gjorde mig altid så komfortabel i hans selskab. Han havde altid gang i en lille fest. Flink fyr, men rockersyg i hovedet, hvis man fuckede med ham. Det havde jeg heldigvis ikke formået selv, men der var sgu engang en dealer, der var tilknyttet ham, som jeg lige nåede at lære at kende til en anelse. Han fik sgu kuglen for panden, fordi han snød Brad for godt og vel 200.000 dollars. Ham dealeren var også sygt langt ude. Det var sgu sikkert.

Mine tanker blev afbrudt af vores lortelærer, der præsenterede os for....

"Fuck! Det sgu hende den lækre bitch fra gangen!", tænkte jeg hurtigt, da jeg så hun stod der oppe ved siden af læreren og smilte pænt ud til klassen.

"Allesammen, byd pænt velkommen til Samantha Sullivan. Hun er lige flyttet til LA med sin familie, derfor er det tilfældet at hun starter her midt i semestret!", præsenterede Mr Wistler, som vores dødssyge engelsklærer i realiteten hed.

Samantha rømmede sig.

"I må altså meget gerne kalde mig for Sam, for det har jeg altid været vant til!", forklarede hun med et smukt blændende smil.

Greg, én af skolens footballere, der var en komplet intetsigende sportsidiot og bare mente, at bitches var piger og at man sagtens kunne score dem ved at være mors "englebarn", "Pffr, spasser!", tænkte jeg ved mig selv.

Nå men, jeg lagde sgu mærke til at han sad og storsmilede til Sam, om end nok flirtede med hendes blik.

"Forget it brormand! Hun er sgu min! Jeg så hende kraftedeme først!", tænkte jeg med et flabet smil.

"Sam du kan tage plads nede bagved ved den tomme pult ved siden af Justin.", forklarede Mr Wistler.

Jeg smilte frydende til Greg, da han så tilbage på mig med jaloux blik. Sam satte sig ned ved siden af mig og gloede olmt på mig.

"Dig? Hvis du bare prøver på noget, så...", udbrød hun halvt hviskende til mig.

Jeg tog benene ned fra mit bord, og smilte bare frækt til hende.

"Bare rolig babe.. Mig skal du sgu ikke være bange for..", svarede jeg med et smørret smil.

Hun slog en lille skæv latter op.

"Godt så, babe!", svarede hun sarkastisk og rettede blikket mod vores lærer.

Damn, den tøs var sgu ikke bange ad sig. Jeg nærstuderede hende. Hun havde smukke blågrønne øjne, en sød lille næse og de lækreste lipgloss-læber. Hun havde en sød lille skønhedsplet på brystkassen. Damn, de bryster så sgu gode ud. Bare ærgerligt, at de var pakket ind i den hvide top og den lyseblå cardigan, som hun havde på.

Hun havde yderligere et par smækre lyseblå stramme jeans på og hvide sandaler, der havde en lille hæl, som blot gjorde hende nogle cm højere. Damn, hun var sgu lækker. Bestemt toppen af min top ti her på skolen. Hun drejede hovedet hen mod mig.

"Burde du ikke tage et billede, mens du er i gang?", udbrød hun flabet til mig.

"Auch!, den sad!", svarede jeg med et skævt smil, mens jeg tog mig med en knugende hånd i min shirt til brystet.

Jeg anede et lille smil og fnis fra hende, da hun igen kiggede op på Mr Wistler. Hun rykkede ikke ansigtet, men jeg så at hun vendte øjnene hen mod mig og udbrød endnu et lille fnis. Jeg smilte stort til hende. Stort? Damn, hvad var det lige hun gjorde ved mig? Det smil jeg kom med var sgu ikke engang koldt eller falsk!

"For fanden Justin, hvad fanden har du gang i?", tænkte jeg ved mig selv, til jeg blev afbrudt ved en brummen fra min iPhone.

"JB, du kommer bare! Jeg har et lille job til dig, ses senere! - Brad", stod der i min sms.

Fedt! Endelig kom jeg til penge igen. Jeg kiggede hen på Sam igen. Hun var dybt begravet med hendes noter. Damn, en duks hun var!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...