Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388524Visninger
AA

23. Sam og Justin.

Sams synsvinkel:

Jeg lå på maven i min seng med hovedet mod fodenden. Justin sad op af hovedgærdet. Vi havde smækket en god film på. Det var ganske vidst en halvgammel film, men vi så "Hunger games". Justin indvilligede i alt fald i at han gerne ville se den.

Jeg havde givet Justin lov til at ryge på mit værelse, selv om jeg ikke brød mig specielt meget om røg. Jeg havde åbnet et vindue så det gik lige. Min far var også en storryger. Jeg lagde lige mærke til at Justin røg det samme mærke som min far. Jeg grinte lidt over det faktum, at de begge røg samme mærke. Justin smilte charmerende. Han så ud til at slappe godt af her i sengen sammen med mig, og med en god film, og ej at forglemme hans elskede smøg i kæften på ham.

"Hvad griner du ad smukke?", spurgte han interesseret, mens han sad og askede lidt i askebægeret, der stod ved siden ad ham i sengen. Jeg smilte med et lille fnis.

"Dit cigaretmærke! Du ryger præcist det samme mærke som min far!", konstaterede jeg med et lille fnis og vendte mig om på ryggen.

Jeg slangede mig lidt tættere på Justin, så jeg pludseligt lå på tværs af sengen. Justin grinte lidt.

"Seriøst?", spurgte han med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede med et lille smil.

"Ja, I har vel åbenbart det til fælles?", svarede jeg med et lille flabet grin.

Justin grinte smørret.

"Forhåbentligt er det også det eneste, som jeg har til fælles med ham..", konstaterede han kraftigt med et sarkastisk grin.

Jeg vendte mig om på siden og støttede min arm og albue ned i min madras og min håndflade støttende ved min tinding.

"Hvad mener du med det?", spurgte jeg undrende.

Justin tog endnu et hvæs af sin smøg og pustede stille ud.

"Din far... Han er sgu vildt skræmmende synes jeg..", svarede han uden antræk til noget smil.

Jeg satte mig lettere besværret op i sengen.

"Skræmmende? Han er sgu verdens sødeste far, han gør ikke engang en flue fortræd!", slog jeg fast og med en hel del overbevisning over for Justin. Justin rystede grinede på hovedet på en flabet facon.

"Altså babe, så er det nok kun dig han er så overkærlig overfor,", grinede Justin med et flabet smil.

"Sig mig, kan du slet ikke lide ham ellerhvad?", spurgte jeg måbende.

Justin tog et sidste hvæs af sin smøg og skoddede resten i det askebæger han havde stående ved sig på sengen. Han pustede ud.

"Altså smukke, jeg kender jo ikke engang manden? Men helt seriøst, så han gav mig virkelig myrekryb på én eller anden mærkelig måde! Det er absolut ikke for at gøre dig sur, at jeg siger det her; men det er bare sådan jeg opfatter ham! Seriøst, jeg følte virkelig at hans blik kunne dræbe mig, da jeg hilste på ham. Jeg kender de typer, babe... Eller nej, jeg mente det ikke sådan. Jeg mener bare, at han minder mig om de hårdkogte typer, som man kan støde på. Don't get me wrong babe!", forklarede han bestemt med et meget svagt smil.

Okay, sådan havde jeg aldrig opfattet min far. Gav min far virkelig Justin myrekryb? Det virkede jo fuldkommen latterligt. Jeg kendte jo ligesom min far bedst. Min far havde et respektabelt arbejde i børsen. Det var ligesom på den måde han havde skrabet vores formue sammen på. Jeg så altid min far, som noget af det kærligste væsen man overhovedet kunne tænke sig. Han var min helt og passede altid godt på mig.

"Måske har han bare haft en dårlig dag på jobbet i dag? Så har han sikkert virket sur i din synsvinkel taget i betragtning! Du har absolut ingen grund til at føle dig skræmt over ham Justin. Han bliver god igen - det forsikrer jeg dig..", svarede jeg med et sødt smil og kravlede hen til ham og fangede ham i et kys på hans fantastiske læber.

Gal, han kyssede dejligt, det var så jeg fik sommerfugle i maven igen og igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...