Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387711Visninger
AA

120. Revenge.


Justins synsvinkel:

Vi kørte stille op ad North Washington Street med slukkede lys. Klokken var ved at være 2 om natten, så vi håbede på, at der var gevinst.

"Kan nogle af jer se hvilken husnummer vi er nået frem til?", spurgte jeg interesseret.

Lance sad og skulede ud i mørket. "Stop her Justin, så lister jeg lige ud og tjekker på postkasserne...", sagde Lance stille. Jeg nikkede og stoppede vognen.

Lance steg ud af vognen og smækkede bildøren efter sig, hvor ved han listede frem og tilbage mellem postkasserne ved vejen til han nåede et stykke frem og besluttede at komme tilbage hurtigt.

Han åbnede bildøren, "Hus nr 264?", spurgte Lance hurtigt.

"Ja det skulle være det nummer. Har du fundet det?", spurgte jeg nysgerrigt.

Han nikkede med et skævt smil, "Det er det fjerde hus dernede på venstre side. Det er vidst helt pink, total grimt!", svarede Lance med et lille grin.

"Godt jeg kører lige lidt længere frem, så vi ikke skal gå det lange stykke..", svarede jeg og Lance lukkede bildøren og jeg kørte et lille stykke længere frem.

Jeg bremsede hurtigt og slukkede motoren, "Godt, hør her; Vi går ud i tre hold. Pigerne kan vidst godt gå sammen, kan i ikke?", spurgte jeg Kelly og Britany bag i bilen. "Jo, vi skal nok klare den Justin...", svarede Kelly med en nervøs stemme.

"Jeg er bange!", udbrød Britany med grådkvalt stemme.

"Kom nu Britany, du sagde selv, at du ville være med til det. Når man først har sagt A, så kan man for helvede ikke sige B! Desuden skal du og Kelly kun tage jer af Sam. I kommer ikke til at skulle overvære det vi gør over for Jake. Ham klarer drengene og jeg jo! Kan du følge mig Britany?", forklarede jeg helt alvorligt. Hun nikkede med et par tårer trillende ned ad kinderne.

"Her Justin!", sagde Chaz og rakte mig en hue.

"Tak!", svarede jeg og tog huen ned over mit hoved, og det samme gjorde de andre.

"Godt så, Lance og jeg går sammen om ved baghaven og Ryan og Chaz, I går rundt foran! Piger? I ser om i kan finde Sam og forklare hende, at det hele går løs nu!", sagde jeg bestemt til dem alle, så de alle nikkede dem enige.

"Klar?!", sagde jeg højt.

"Klar Justin!", svarede de andre i kor, og vi steg alle stille ud af bilen og listede os fra hver vores retning mod huset.

Jeg listede mig om mod baghaven sammen med Lance. Huset var helt mørklagt. Jeg og Lance kiggede forsigtigt ind ad vinduerne.

"Kan du se noget?", hviskede jeg.

"Nej intet endnu... Jeg tror vi ser køkkenet her...", hviskede Lance tilbage.

Vi listede videre bag om, så vi nåede den store baghave, "Der har vi havedøren Justin...", hviskede Lance ved min side.

Jeg nikkede, "Lad os snige os derhen og se om der er til at komme ind?", hviskede jeg tilbage.

Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere og hårdere  mod brystet. Mit adrenalin var virkelig på det højeste. Det føltes næsten, som om jeg var på stoffer eller noget. Ja jeg var helt ved siden ad mig selv.

"Jeg prøver lige at åbne her...", hviskede jeg til Lance. Han nikkede. Jeg prøvede at åbne døren, men den var åbenbart låst.

"Shit Justin, der kommer nogen der inde fra... Hurtigt... Væk...", hviskede Lance højt og jeg havde godt selv set det.

Vi gemte os bag havemøblerne. Vi var helt stille og pludselig hørte jeg, der blev grebet i havedøren.

"SHIT!", tænkte jeg.

(Øjebliks stilhed..)

"Justin?", blev der hvisket med en ret velkendt stemme.

"Sam..", hviskede jeg glad tilbage og rejste mig.

Jeg fjernede huen fra mit hoved. Lance rejste sig også. Det var hende og jeg var ikke sen til at gå hen til hende og kysse hende.

"Pigerne fandt mig, de er ude i køkkenet...", hviskede Sam stille.

Jeg nikkede, "Hvor er Ryan og Chaz?", hviskede jeg hurtigt.

Sam kiggede forvirret på mig, "Er de ikke med jer?", hviskede hun målløst.

"Vent jeg ser lige om jeg kan finde dem...", hviskede Lance og skulle til at gå, til vi alle blev afbrudt af et højt hyl et sted fra huset af.

"Det var Jake..", sagde Sam målløst. Vi hørte rumlen og brag indenfor.

"De har sgu overmandet Jake!", sagde jeg højt og mit adrenalin gik endnu mere amok.

"Vi ses babe, bliv hos pigerne i køkkenet og sørg for, at din farmor ikke ringer efter hjælp.", sagde jeg hurtigt og hun nikkede.

"Justin?", spurgte Sam hurtigt.

"Ja?", svarede jeg.

Sam gav mig et hurtigt kys på munden, "Pas nu på Justin..", tilføjede hun.

Jeg nikkede og løb med Lance mod Jakes værelse. Synet, der mødte os, var lige noget jeg kunne lide. Ryan og Chaz havde fandeme overmandet Jake i søvne, så han havde både fået gaffatape om munden og så var han blevet lænket fast til hovedgærdet med en masse strips.

Mødet med Jake var fedt!

"Mustin mig?! Mit mede min!", mumlede Jake højt gennem gaffatapen, da han så mig. Jeg løftede undrende mit ene øjenbryn med et ledt grin, "Haha, hvad fanden prøver du på at sige Jake?", spurgte jeg ham på grund hans mumlen.

Jeg gik med et flabet grin helt over til ham. Jeg stirrede bed på ham indgående med mit dræberblik, "Hvad sagde du Jake?", spurgte jeg flabet igen.

Hans blik sagde alt! Han var fandeme skrækslagen og gal.

"Mede min!", råbte han mumlende gennem gaffatapen. Gutterne og jeg grinte, og Ryan og Lance stod med hver deres bat og klaskede dem hævnlystne i deres hænder.

"Skal vi høre hvad svinet har at sige?", spurgte jeg de andre.

"Jah, lad os høre hvad den klamme stodder har på hjertet!", svarede Chaz med et skulende og koldt blikned på Jake, i det sekund jeg så hen på Chaz.

"Jeg tror sgu ikke, at svinet har noget hjerte?", svarede Lance med et flabet grin.

Jeg hev gaffatapen af fra Jakes mund, så han jamrede højt over den øjeblikkelige smerte, "JUSTIN DIT SVIN! JEG BURDE HAVE VIDST AT DET VA.......", råbte Jake arrigt, og jeg lukkede hurtigt sylten på ham igen med gaffatapen, så Jake bare mumlede arrigt videre gennem gaffatapen.

Jeg satte mig på en stol ved siden ad ham med ryglænet foran mig, så jeg kunne slappe af i mine arme oppe på ryglænet. Jeg kiggede indgående på  ned på ham. Han lå og vred sig rasende i sengen og kunne intet gøre. Det eneste han var kommet til var vidst et par klask fra de andre, for han så ikke ud til, at have lidt skade.

"Jake... Har du overhovedet tænkt på hvilket endeløst mareridt du har bragt over din egen datter Sam? Er du klar over hvor meget hun har måttet lide, netop på grund af dig? Dit psykiske terror, dine trusler mod mig og mine venner, dit voldelige temperament, og her taler jeg ikke kun om din vold på Sam, men også på Chaz og mig især. Kæft main.. Du har fandeme ikke været sød, ikke engang tæt på sød! Jeg er fuldkommen klar over, at jeg ikke er nogen duksedreng selv og ja jeg har fandeme selv været ud i noget lort, men det er ligesom overstået for længst. Ved du hvad Jake?", forklarede jeg og rejste mig fra stolen, for at vende den rigtigt og satte mig igen med armene hvilende på min lår. Jake lå bare og gloede skrækslagen op på mig.

"Jeg er ret så sikker på, at du har skjult en hel del for Sam og jeg. Ja, jeg er fandeme ikke et geni, men jeg er fandeme heller ikke født i går. Har jeg ret i at du arbejder i noget kriminelt? Jeg kunne snildt forestille mig noget med nogle bander eller noget i den dur?", fortsatte jeg.

"Eller for mafiaen Justin?", tilføjede Lance med et ledt grin.

Jeg så nikkende bestemt hen på Lance, "Findes de da endnu?", spurgte jeg overrasket.

"Jeps, de gør så! Jake er lige typen for det!", svarede Lance mig.

Jeg nikkede lettere overrasket, "Mmhm, ser man det?", svarede jeg overrasket og så atter ned på Jake, der lå med et målløst blik op på os.

Døren gik op og fik straks min opmærksomhed, hvor Sam åbenbart kom ind. Jake blev helt hysterisk igen.

"Aaaam! Aaaam!", skreg Jake op.

Sam begyndte at grine af ham, "Ej, hvor han dog ter sig? I har jo ikke engang gjort ham noget?", grinte Sam flabet.

"Nej babe... Han er en tøsedreng ikke?", svarede jeg flabet. Sam nikkede med et fnis, mens hun så fra mig og ned til Jake, der lå og vred sig lettere i sengen. Jake kiggede underligt op på Sam og hvorfor mon?

Jeg grinte frydende, "Nå, har dit eget kød og blod vendt dig ryggen? Hvor har jeg dog ondt ad dig Jake Sullivan..", sagde jeg på en tuttenuttet flabet måde, så alle bare grinte.

Jake lå og vred sig i sengen, "Mfff mffff..", mumlede han videre.

"Vil du sige noget Jake?", spurgte Sam overrasket. Jake nikkede. Jeg smilte flabet og hev gaffatapen af hans mund endnu engang.

"Sam, hør på mig skat! Hvad er det egentligt du foretager dig?!", spurgte Jake hende frustreret.

Sam grinte flabet. "Haha, ej altså Jake? Hvordan kan du dog tro at det kun er mig, der har lavet det her?", spurgte Sam sarkastisk.

"Jamen Sam, jeg elsker dig jo!", svarede Jake frustreret.

Sam sukkede og gik over og satte sig ved siden ad ham på sengekanten på den modsatte side af hvor jeg sad, "Jake..", startede hun og han drejede hovedet hen mod hende, "Jeg hader dig... Jeg hader dig for alt den smerte du har forvoldt mig og Justin.. Jeg hader dig for, at du bare forlod Justin så kvæstet, at han måske ikke havde overlevet det...", forklarede hun, hvorefter hun virkede til at skulle tage det hele til sig - 

(Pause..)

"- Og jeg hader dig allermest, for at du har løjet for mig, teet dig som en sindssyg og slået din egen datter!", tilføjede Sam spydigt.

"DIN EGEN DATTER!", skreg hun op, og begyndte at banke løs på Jakes brystkasse med knyttede næver, så han jamrede højt over hendes slag.

"Jeg hader dig...", græd hun hysterisk og jeg rejste mig hurtigt fra stolen og gik direkte hen til hende og måtte hive hende væk. Jake ømmede sig lidt over Sams "kærlige" slag.

"FOR HELVEDE SAM! DU MINDER OM DIN MOR!", råbte Jake frustreret.

"JA OG HVAD SÅ?!", skreg hun grådkvalt tilbage. Sam hev op i sin natkjole og blottede lige sine smækre ben.

"God damn for et syn!", tænkte jeg og de andre så det også, men hvad der virkeligt blev afsløret var, at hun trak en Colt frem.

"For helvede Sam, hvor har du den pistol fra?!", råbte jeg, da hun stod og sigtede mod Jake, der lå helt forstummet.

"Ja.. Den fandt jeg faktisk lige før gemt nede i wc-cisternen da wc'et ikke ville trække op.. Jeg siger tak Jake..", svarede hun spidst og trykkede på aftrækkeren.

"NEJ SAM!", råbte jeg forfærdet og sprang på hende, for at vifte hendes arme op i vejret. Alt var stille et øjeblik. Jake var skrækslagen og kneb stadigt øjnene sammen.

Sam begyndte at grine hysterisk, "Hahaha... Jake, troede du seriøst jeg ville blive en morder ligesom dig? Selvfølgelig, har jeg jo ikke ladt pistolen! Så dum er jeg sgu ikke!", tilføjede Sam koldt.

"Hold da kæft babe! Der gjorde du sgu lige os andre bange!", svarede jeg med hjertet i halsen og slap hende forsigtigt igen.

Hun så fnes fjantet med blikket på mig, "Haha, ej.. Gjorde jeg Justin? Jeg kunne aldrig i mit liv finde på at myrde et menneske, men lide? Det skal han..", svarede hun med et flabet smil og kastede sine arme om nakken på mig og trak mig ind i et grådigt snav.

Hun trak sig kort efter lettere fra mig, "Gud, hvor jeg elsker dig Justin...", sagde hun med et øjebliks varme i hendes blik.

Jeg grinte smørret og krammede hende blidt på hendes hofter, uden at se væk fra hendes dejlige øjne, "Og jeg elsker dig babe.. Du fandeme sjov med dine små narrestreger..", svarede jeg lavt med et flabet smil.

"Det ved jeg Justin...", svarede hun med et blink med øjet, og hun trak sig ud af mine arme og med et smørret smil vinkede hun flygtigt ned til den ret chokerede Jake, der lå og så målløst til, og sekunder efter, var Sam gået ud til de andre piger. Døren lukkede i efter Sam, og Jake vendte sit chokerede blik på gutterne og jeg.

"Justin.. Hvad vil I?", røg det frustreret ud af Jake, der bed sig i underlæben, så det var tydeligt, at hans tanker helt sikkert gik amok lige i nuet.

"Tja Jake, jeg syntes ligesom, at vi har været enormt søde ved dig indtil nu..", svarede jeg hævnlysten.

"H.. h..hvad.. g..gør i?", spurgte han skrækslagent igen, da vi alle begyndte at omringe ham og sengen. Jeg stod og så lige ned på ham. Lance, Chaz og Ryan stod alle rundt om sengen om ham.

"Jake, nu skal du kraftedeme fortælle mig sandheden om dig selv.. Mener du, at du er meget bedre end mig?", spurgte jeg stille og skræmmende tæt ved hans øre.

"D..d..du...", fnøs han.

Jeg rystede på hovedet, "Jake, jeg giver dig én chance til, ellers så får du det kraftedeme på den hårde måde.", tilføjede jeg med arrigt blik. Ja, hvis øjne kunne dræbe, så var det bestemt mine lige nu. Fuck, jeg følte mig godt tilpas med det!

"Arbejder du for mafiaen? Svar mig?!", spurgte jeg spydigt. Han nikkede svagt.

"Hmm.. Det anede mig..", svarede jeg på hans nikken.

"HVAD VIL I?", råbte han skrækslagent.

"Jeg synes blot, at Chaz og jeg fortjener at give lidt tilbage af al den kærlighed du har givet os..", svarede jeg med et flabet smil.

"H.. hv.. hvad mener du?", spurgte Jake med en dirrende stemme.

"Det finder du ud af Jake Sullivan..", svarede Chaz med et flabet grin, og straks kastede Chaz sig over ham med et kvælertag på Jake.

"Hrrrrrrhrrr hrhrrhhhrrrr hhrrrrrhhrr!", kæmpede Jake luften ud, men hvor det ikke rigtigt lykkedes ham, og han blev temmelig ildrød i hovedet, ja næsten lilla.

"Det nok Chaz!", sagde jeg bestemt, men Chaz slap ikke kvælertaget på Jake. Chaz virkede til, at befinde sig et sted, hvor der kun var had og hævn omkring ham Han så ingen nåde.

"For helvede Chaz! Fjern nu de hænder! Manden skal sgu ikke slås ihjel!", råbte jeg højt og måtte fjerne Chaz' ivrige greb.

Jake var ikke sen til at hoste kraftigt ud, for at genvinde luften i sine lunger, da jeg fik fjernet Chaz fra ham. Chaz var villig til at give mere.

"Det nok Chaz! Rolig nu!", sagde jeg beroligende til ham, mens jeg holdte fast omkring ham bagfra. Chaz var helt oppe at ringe.

"Rolig Chaz... Det er overstået for dit vedkommende..", sagde jeg stille til ham, mens jeg stadigt holdte ham i et fast greb. Jeg fjernede mine arme omkring Chaz, og han trådte lettere tilbage og stilte sig ved siden af Ryan og Lance.

"Så Jake! Nu bliver det grimt..", udbrød jeg olmt og indebrændt af vrede og hævn, at jeg kunne mærke det hele vælde ud af mig nu. Det grimme ansigt, som havde været gemt helt inde i mig. Den grumme og magtgale Justin, der havde ligget og ulmet langt inde i mig.

Jeg nærmede mig Jake og strammede min højre hånd i en hård knyttet næve...

"Justin nej! Du gør det ikke!", udbrød Jake skrækslagen, da han så hvor gal jeg så ud og min knyttet hånd.

"Man siger, man ikke skal sparke til én, der i forvejen ligger ned Jake, men i nat bryder jeg det ordsprog!", nåede jeg at sige til ham inden min knyttet næve fløj hårdt i fjæset på ham.

"Jeg bederr dig Justin..", mumlede Jake lettere omtåget.

Jeg smilte falsk, "No mercy!", svarede jeg koldt og den anden knytnæve røg i ansigtet på ham.

"Justin for fanden...", mumlede Jake stadigt lettere omtåget.

"Neeej tænk, det sagde jeg fandeme også til dig, da du var over mig ved bilen. Husker du det Jake? Jeg var forsvarsløs, og ønskede kun, at slutte fred med dig der, blot fordi jeg altid har elsket din datter Samantha Sullivan.. Jeg ved fandeme hvordan det er, at ligge som et forsvarsløs offer, som du selv er nu. Én, der ikke kan gøre en skid modstand. Hvor er det ærgerligt, hva' Jake?", forklarede jeg hårdt og koldt tæt ved hans lettere forslåede ansigt.

Jeg bed tænderne snerrende sammen og tyrede endnu en knytnæve i hans ansigt. Jeg var ret sikker på, at jeg slog hårdt, for han begyndte at bløde voldsomt ud af næsen.

"Justin! Stop så, jeg beder dig!", begyndte Jake at klynke til en begyndende gråd. Damn, jeg græd jo ikke engang, da Jake tæskede mig på parkeringspladsen den aften i Albuquerque, i alt fald ikke før han stak af med Sam, og nu lå manden kraftedeme og græd efter et kvælertag og tre knytnæver. Han var fandeme nem at knække. Mon det at Sam havde optrådt sådan over for ham, som hun gjorde før, der fik filmen til at knække for Jake?

Jeg skulle til at tyre endnu et slag i hovedet på ham. "Justin...", hulkede Jake foran mig, "Jeg beder dig..", blev han ved. En par tårer rendte ned ad den ellers så altid hårdkogte mand.

"Du Justin?", afbrød Ryan mig, så jeg så hen på ham, "Jeg tror det er nok..", tilføjede Ryan bestemt.

"For fanden! Jeg har langtfra givet ham det han fortjener main!", udbrød jeg frustreret.

"Jeg er enig med Ryan..", tilføjede Lance. Jeg kiggede over på Chaz, "Og du Chaz? Mener du det samme som dem?", spurgte jeg ham frustreret.

Chaz nikkede, "Manden lider voldsomt nok i forvejen, kan du ikke se det? Vi har knækket ham. Vi ved han arbejder for mafiaen og han har garanteret flere uskyldige mennesker på samvittigheden..", sagde Chaz roligt.

"For fanden Justin, kan du ikke se det? Vi kan fælde ham! Politiet tager sig af resten!", tilføjede Ryan.

Jeg nikkede med anspændte kæber og fjernede mig fra ham, hvorefter jeg så ned på Jake, "Vid blot dette Jake Sullivan...", sagde jeg bestemt og fik hans opmærksomhed.

"H..hvad Justin?", småsnøvlede Jake på grund af næseblodet, der rendte ud ad ham.

"Et øjeblik Jake..", svarede jeg og gik hen til værelsesdøren og åbnede den, "SAM!", råbte jeg gennem gangen.

"Ja Justin? Hvad er der?!", råbte Sam tilbage.

"Kom lige! Du skal lige være med til det her babe.", svarede jeg lavere, eftersom Sam allerede var på vej.

Hun trådte ind. Hun så ned på Jake og derefter mig.

"Jeg troede han skulle bankes gul og blå ligesom du blev Justin?", spurgte hun forundret.De andre grinte svagt. Jeg rystede på hovedet.

"Nej babe, planen er lagt om. Vi melder Jake i stedet. Vi ved nu, at han er med i mafiaen, og han har sikkert flere mennesker på samvittigheden. Yderligere, er hans Colt også et spor, der kan tyde på det... Jeg vil sige noget til Jake, som jeg virkelig mener og du skal vide det..", svarede jeg bestemt og Sam nikkede med et lille smil.

"Jake, hør her! Du skal på ingen måde nogensinde finde på eller bare tænke på, at jagte mig, for det nytter ikke noget! Sam har taget sin beslutning for sit eget liv. Hun vil ikke have en dannet mand, eller én der er rig og kan forsørge hende til overdådigheder. Hun ønsker ikke ren tryghed, for så kunne hun jo bare have fået en hvilken som helst vatpik, hvis det var tilfældet? Jeg ved, at Sam har en svaghed for spænding og der kan jeg tilføje Jake, at det hun bestemt have arvet fra dig! Jeg er en bad-ass og Jake, det er du også! Du er blot meget slemmere end jeg! Stol på hvad jeg siger, jeg er skam udrustet til livet. Jeg har mødt meget modstand, især de sidste par år og især her inden for de sidste par måneder - Kun på grund af dig Jake! Jeg burde have stukket halen mellem benene på grund af dig, men nej! Ingen skulle stoppe mig overhovedet, for jeg havde et mål, noget jeg ønskede mig mere end magt, mere end selvtillid, mere end penge, mere end kriminalitet. Du Jake Sullivan, du ejer det mest dyrebare i hele universet for mit vedkommende. Det du påstår du så højt elsker, elsker jeg endnu højere. Din datter Sam betyder alt for mig. Jeg vil kæmpe for hende altid, og også de dage, hvor jeg vil være syg, svag og træt. Der vil jeg også kæmpe for hende. Hun er mit et og alt, mit liv. Mit livs kærlighed! Jeg vil gerne have din tilladelse til at tage hende med mig hjem! Jeg vil dele mit liv med hende, elske hende betingelsesløst, som jeg har gjort siden jeg så hende første gang i mit liv på skolen!", forklarede jeg, og jeg bemærkede Sam stå og snøfte ind mod min skulder.

"Hvor var det smukt Justin.. Jeg elsker dig så højt...", sagde hun stille med små snøft.

"Kæft en poet vi har her! Hva'?", udbrød Ryan og lagde sin arm om min skulder, mens han sendte mig et smørret smil, så jeg trak lettere på smilebåndet over det.

Jake nikkede stille, "Du har min tilladelse Justin... Lov mig at passe godt på hende... Hun kommer nok til at stå alene i mange år, uden mig ved hendes side, hvis politiet mener jeg skal fængselsstraffes..", svarede Jake helt sammenbrudt.

Det var for vildt det her. Jake tilstod og gav mig hans velsignelse med Sam.

Det var fandeme på tide!

Sam hvinede jublende af lykke og omfavnede mig. Jeg lagde selv mine hænder om hendes hofter og smilte forelsket til hende, "Jeg fik dig babe, min elskede Sam...", sagde jeg lavt mod hendes læber, så mine læber pirrede hendes. Hun så mig dybt i øjnene, "Endelig...", svarede hun med et lille lykkeligt fnis og vi trak hinanden ind i et dejligt tungekys...

~

Jeg vil beklage, at det lovede kapitel kom så sent, men jeg var først hjemme kl 21.00 til aften, fordi jeg har været hjemme hos min bror og svigerinde i Store Maglesø ude på Amager.

Så ja, kapitlet kom desværre sent :(

Men vi ses i morgen til flere kapitler!

Nat nat herfra Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...