Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382544Visninger
AA

121. Retssagen nærmer sig!


Sams synsvinkel:

Jeg følte det underligt, at jeg skulle i retten og vidne. Jeg skulle vidne mod min egen far, Jake Sullivan. Inderst inde elskede jeg ham vel et eller andet sted, men jeg kunne bare ikke tilgive ham på nuværende tidspunkt. Justin var også én af de vigtige vidner, da det havde været ham, det havde gået mest ud over. Desuden skulle Chaz, Ryan, Lance, Kelly, Britany, Pattie, Michael og Bryan også vidne. Jeg var ret nervøs for udfaldet. Hvad hvis det vendte sig? Nu var Justin og de andre heldigvis ikke blevet anholdt. Nok havde politiet fundet det lidt lidt grotesk, at vi havde pint Jake på den måde, selv om det kun var blevet til tre knytnæveslag med næseblod til følge.

Jeg havde lige været i bad og befandt mig langt om længe hos min elskede kæreste i hans lejlighed i Los Angeles. Jeg fandt et par pæne bukser frem og en sød top, samt en blazer der passede til bukserne. Justin havde ordnet sig og det havde overrasket mig, at hans tøjvalg godt kunne være sådan pænt, som man siger det i de finere kredse. Han havde dog som altid taget et par pæne sorte baggybukser på, en løs hvid skjorte ud over, så man ikke så hans typiske boksershorts titte frem og til sidst en smart mørk blazer ud over skjorten. Han havde undladt cappen helt bevidst. Man skulle jo se præsentabel ud sådan et sted.

Jeg blev endelig færdig og begav mig ind i mod stuen, hvor jeg mødte Justin og Pattie, der begge sad og nød en kop kaffe hver og Justin røg selvfølgelig. Det havde blevet til mange smøger for ham de sidste par døgn, for jeg vidste hvor nervøs han var. Ligesom jeg. Pattie havde været så sød ved mig, og jeg var helt sikker på, at vi klingede godt sammen.

"Sæt dig ned og tag dig en kop kaffe min pige..", sagde Pattie med et smil til mig. Pattie havde sovet på Justins flydesofa de sidste par dage op til retssagen.

Det havde været helt hyggeligt for mig med en voksen under samme tag som jeg, der hverken slog eller bandede eller gjorde ulovlige ting. Pattie var sådan en mor, som jeg altid havde drømt om. Justin var heldig, at han havde sådan en kærlig mor i hende.

Jeg satte mig ned ved siden af Justin, der smilte nervøst til mig, derefter for at plante en blidt kindkys på mig, "Du skal ikke være nervøs skat.. Jeg er sikker på det nok skal gå godt..", sagde jeg med et lille kærligt smil til ham og flettede mine fingre ind i hans.

Han pustede røgen tungt ud, så det var tydeligt for mig, at mærke, at han nok var et mindre nervevrag indvendigt. Pattie hældte kaffe op til mig, og jeg tændte selv en smøg, som jeg tog fra Justins pakke af. Han havde været noget overrasket, da han opdagede, at jeg også var gået over til Marlboro. Men jeg indrømmede også, at var et godt mærke.

"Hvad hvis Jake snører os og det ender med at jeg og gutterne bliver straffet?", spurgte han nervøst.

Jeg sukkede og tog en tår kaffe, "Sådan kommer det heller ikke til at gå skat, det ved du..", svarede jeg med et lille forsigtigt smil. Pattie var blevet klar over, at hendes søn havde langet nogle tæsk ud på Jake, men hun var vidst alligevel lykkelig for, at det ikke havde været værre, da det i værste tilfælde kunne betyde at Justin også ville få en dom, omend nok én af de mindre, men alligevel. Jeg forstod hende udmærket. Ingen mor ønskede, at deres børn skulle ruske tremmer, især ikke, hvis det havde været nærmest uden skyld.

"Nå, skal vi se at komme afsted?", spurgte Pattie os. Justin og jeg nikkede os enige. Vi skulle møde i retten klokken 10.00 og den var ved at være halv.

Vi begav os alle ned til Justins bil....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...