Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382922Visninger
AA

143. Opvågningen.


Justins synsvinkel:

Jeg vågnede ved et skarpt lys. Det var vidst solen, der blændede mig? Jeg fokuserede og så pludseligt nogle store vinduer. Jeg flyttede blikket ned på min hånd og opdagede straks et drop, der sad i min håndryg med blod, der pumpede ind i mig. Jeg drejede hovedet, da jeg kunne mærke en hånd holde om min anden hånd.

Jeg blev mødt af det smukkeste syn jeg nogensinde havde set. Sam holdte i min hånd, mens hun sad op ad min seng og sov. Ja, jeg havde allerede fornemmet, at jeg var på hospitalet. Det var virkelig en weird følelse. Jeg kunne sværge ved mig selv, at jeg havde prøvet at være død.

"Sam?", spurgte jeg stille. Hun vågnede ikke. Jeg trak min hånd ud af hendes hånd og begyndte, at nusse hendes ansigt.

"Sam?", gentog jeg stille.

"Mmh..", mumlede hun. Jeg smilte ad hende. Hun så ud til, at have været i bad, siden jeg sidst så hende, da vi havde været låst inde i det ækle rum på havnen. Sig mig, hvad havde været sket? Alt virkede jo til at være godt igen? Jeg nussede hende yderligere.

"Babe? Du må godt vågne? Din Jack Dawson er ikke død..", sagde jeg stille. Jeg anede sgu ikke lige hvorfor jeg lige sagde Jack Dawson? Det var sgu da ham Leonardo DiCaprio i Titanic? What the fuck? Sam glippede med øjnene og vågnede. Jeg smilte til hende.

Hun rejste sig hurtigt med et overrasket smil, "Du er vågnet!", udbrød hun lykkeligt og rejste sig fra stolen og hun omfavnede mig straks med hendes arme om nakken på mig. Mmh, det her kunne jeg godt vænne mig til. Hun kyssede mig lettere desperat på min kind. "Mmh babe, kunne jeg ikke få ét på munden også?", grinte jeg smørret.

Hun rykkede sig lidt fra mig og kiggede på mig og smilte med megen lykke i hendes dejlige øjne, "Selvfølgelig..", svarede hun kækt, og jeg smagte straks på hendes dejlige bløde læber og hendes tunge.

"Mmh, hvor har jeg været bekymret for dig Justin...", mumlede hun midt i vores snav og slap roligt min underlæbe med et lille svup. Jeg smilte sikkert som en forelsket idiot lige nu, men jeg var fandeme ligeglad! Jeg havde endelig min dejlige pige hos mig igen.

"Jeg er her jo endnu babe..", svarede jeg kækt. Hun nikkede med en lille forvildet tåre ned ad hendes ene kind. Jeg kyssede den væk.

"Du må ikke græde babe... Nu er vi endelig sammen igen...", sagde stille. Hun nikkede.

"Vi var bare så tæt på at miste dig Justin... Du var død i godt og vel 7 minutter...", svarede hun med et bedrøvet blik.

Jeg blev rimelig overrasket, "Wow, så længe?", svarede jeg forundret med et lille smil.

"Men godt du overlevede Justin.. Jeg og Ryan kæmpede virkelig for dig...", sagde Sam med et lille kærligt smil.

Jeg smilte overrasket, "Du og Ryan? Var det jer, der fik mig tilbage til livet?", spurgte jeg forundret.

Sam nikkede med et kærligt smil og satte sig op på sengekanten ved siden ad mig og flettede sin ene hånd ind i min, "Ja, ved hjertemassage og mund til mund..", svarede hun med et kærligt smil.

Jeg nikkede og grinte, "Sig ikke, at det var Ryan, der gav mig mund til mund?", grinte jeg flabet.

Sam rystede på hovedet og smilte smørret, "Nej, det var mig, der havde den ære..", fnes hun kækt.

Jeg smilte frækt til hende, "Det var derfor vågnede jeg babe... På grund af dine fantastiske kys..", grinte jeg.

Hun grinte smørret, "Tosse, jeg kyssede dig ikke, men pustede luft i dig..", svarede hun med et smørret grin.

Jeg grinte flabet, "Det ved jeg sgu godt babe.. Jeg driller sgu bare...", grinte jeg. Jeg rejste mig lidt op hvad jeg nu kunne.

"Nå, kan jeg få en smøg, jeg er sygt smøgtrængende..", spurgte jeg yderligere.

Sam grinte kækt, "Dig og dine smøger skat!", grinte hun smørret.

Jeg smilte kækt til hende, "Vil du joine mig babe?", spurgte jeg kækt. Hun nikkede.

Jeg ringede efter en sygeplejerske, der kom lidt efter.

Hun smilte, "Justin, du er vågnet. Tak du din kæreste for, at du lever endnu...", grinte sygeplejersken. Jeg nikkede med et smil.

"Det har jeg også!", svarede jeg og kiggede på Sam, der så pokkers lykkelig ud.

"Må Sam og jeg godt gå ud og ryge?", spurgte jeg sygeplejersken.

Hun så skeptisk på mig, "Justin, det er ikke det bedste for helingen af dit sår du har?", svarede hun med et skævt smil. Jeg sukkede opgivende.

"Aaarrh, come on main? Jeg har ikke haft en smøg i kæften i jeg ved ikke hvor længe! Bare én please?", lokkede jeg sygeplejersken.

Hun nikkede svagt, "Godt så, jeg henter lige en kørestol til dig Justin.", svarede hun.

Jeg undrede mig, "For helvede, jeg skal vel ikke sidde i kørestol resten af livet?", spurgte jeg måbende.

Hun kiggede med et skævt smil, "Nej Justin, det er bare så det er lettere for dig, så du ikke skal humpe med krykker og samtidigt have dit blod med dig?", svarede hun.

"Okay..", nikkede jeg kort og sygeplejersken var ude igen min stue igen.

"Du Sam?", spurgte jeg stille. Hun så på mig.

"Ja hvad Justin?", spurgte hun med et smil.

"Minder jeg om Jack Dawson fra Titanic, du ved Leonardo DiCaprio?", grinte jeg hæst. Sam grinte.

"Hmm, hvorfor spørger du om det?", spurgte Sam.

Jeg rystede på hovedet, "Det ved jeg sgu ikke? Det må have været en drøm så?", grinte jeg.

Sam så på mig med et specielt smil, "Da du var nær døden Justin, så var jeg så bange, ked og frustreret, at jeg sagde at du ikke måtte dø ligesom Jack Dawson i Titanic..", grinte Sam smørret.

Jeg så forundret på hende, "Hmm, så har jeg da registreret noget alligevel inden jeg døde? Damn, det lyder sgu klamt, at jeg har været død!", svarede jeg lamslået over mig selv. Sam nikkede med et lille kærligt smil. Jeg havde fandeme været heldig!

Sygeplejersken kom ind med en kørestol, og hun hjalp mig op i den og hang min blodpose på et stativ, der sad fast på kørestolen. Sam skubbede bag på mig og ikke længe efter kom vi udenfor. Hun havde heldigvis smøger selv, for jeg havde ingen.

"Du siger det ikke til nogen babe, men jeg kan sgu ikke nøjes med én smøg..", grinte jeg flabet og hun rakte mig Marlboro-pakken. Sam grinte frækt.

"Det ved jeg sgu godt Justin, når bare du har det godt, så har jeg det godt.", smilte hun kækt.

Jeg løftede kækt det ene øjenbryn, greb efter en smøg og tændte den med min zippolighter, Sam tændte også én. Det var bare det mest hyggelige, at Sam og jeg endelig sad. Bare os to og hyggede med smøger ude på bænken.

Jeg pustede ud, "Hvordan går det med gutterne?", spurgte jeg stille.

Sam smilte, "Det går godt. De har været lidt medtaget de sidste par dage, men de er kommet vel ovenpå det hele. Lance har det også godt med sin arm..", svarede hun og hun tog et hvæs af sin smøg.

Jeg nikkede og tog endnu et hvæs af min egen smøg og nød følelsen af røgen i mine lunger et øjeblik. Ja, det var pokkers usundt at ryge, det vidste jeg, men man skulle vel dø af ét eller andet og jeg havde jo lige snydt døden. Lad os bare håbe at døden ikke ville hævne sig på mig, ligesom i Final Destination filmene.

Jeg pustede ud igen, "De sidste par dage? Har jeg da været væk så længe?", spurgte jeg undrende.

Sam nikkede, "Tre dage, for being excact!", svarede Sam med et lille smil.

Jeg nikkede, "Det må have været meget blod jeg måtte have mistet, siden jeg har sovet så meget?", grinte jeg.

Sam smilte svagt, "Det var det også.. Du havde forblødt ud af dit ben. Kuglen havde ramt en stor blodåre..", svarede Sam mig.

Jeg nikkede kækt, "Jeg har været heldig så?", smilte jeg flabet.

Sam nikkede med et smil, "Ja, og det er jeg lykkelig for. Tanken om at skulle leve uden dig, ville jeg slet ikke kunne holde ud..", svarede Sam og hun lænede sig over mig med et blidt og varmt kys. Hun slap kort efter og jeg elskede bare at se gløden i hendes smukke øjne.

"Du og jeg Sam, vi skal aldrig skilles.. Det ved jeg bare..", sagde jeg forelsket til hende.

Hun grinte lykkeligt, "Nej, jeg havde ligesom også regnet med at vi skulle være sammen. Har du lyst til at flytte ind i mit store tomme og kolde palæ?", spurgte hun med et grin.

Jeg nikkede kækt. "Hellere end gerne min dejlige Sam..", svarede jeg med et frækt blink med øjet.

"Jeg gad vide hvad min far siger til det?", grinte Sam smørret.

Jeg blinkede frækt, "Jeg er sikker på, han vil sætte pris på, at jeg passer på dig.. Han ved jo nu, at jeg vil gå gennem ild og vand for dig..", grinte jeg smørret.

Sam grinte, "Ja, og du vil tage skudkugler og dø for mig, bare for at redde mig...", grinte hun. Jeg nikkede med et kækt grin, mens jeg knipsede mit skod væk.

"Ja, men du og Ryan reddede også mig, og det er jeg sgu dybt taknemmelig for..", smilte jeg smørret.

Sam smilte kærligt. "En smøg mere skat?", spurgte hun med et kækt smil. Jeg skulle til at tage en smøg mere.

"Eller sådan én her?", tilføjede hun med et grin og trak et cone-hylster op fra sin bh af. Jeg gloede overrasket.

"Sam, din lille frækkert! gi mig, gi mig, gi mig!", grinte jeg flabet.

Hun stod flabet med det i hånden, "På én betingelse skat..", sagde hun flabet.

Jeg løftede det ene øjenbryn, "Ja?", spurgte jeg med et flabet smil.

"At du deler lidt med mig?", grinte hun.

Jeg nikkede kækt, "Sure babe, lad os gå der over i parken og ryge den. Jeg vil sgu ikke opdages her ved hospitalet..", svarede jeg med et flabet smil.

Sam nikkede bestemt, "Du holder den imens, og jeg kører dig der over..", sagde hun med et grin.

Jeg nikkede og vi gik over mod parken.

"Hvem har lavet den babe?", spurgte jeg nysgerrigt. "Gæt?", grinte hun bag mig.

"Hmm, den behøver jeg jo ikke at gætte på.. Det må være Lance? Har jeg ret?", grinte jeg flabet.

Jeg mærkede et kys på kinden, "Wrong honey..", grinte hun.

Jeg vendte ansigtet op mod hende, "Har du?!", spurgte jeg forundret.

Hun grinte og nikkede, "Men Lance hjalp mig. Han forklarede hvordan jeg skulle gøre..", grinte hun.

Jeg smilte smørret og rystede på hovedet, "Du overrasker mig sgu babe.", grinte jeg kækt.

Jeg så et indhak med masser af buske og træer i parken.

"Lad os stille os der over babe..", kommanderede jeg og pegede over mod stedet.

"Helt sikkert elskede!", svarede hun og vi nåede endeligt der over.

Damn, det skulle gøre godt med en fed. Jeg havde godt nok savnet det. Jeg pakkede den ud af plastichylstret.

"Jeg vil indvie den babe..", smilte jeg flabet. Sam nikkede overlegent. Jeg placerede den fede i kæften og tændte den med min zippolighter.

(Mmh.. Salighed.. Den dejlige snurrende fornemmelse..)

Jeg rakte feden til Sam og hun inhalerede kraftigt. Hun fniste fornøjeligt og gav mig den fede igen. Jeg tog endnu et hvæs. Jeg havde det sgu skønt sammen med min dejlige kæreste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...