Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382942Visninger
AA

76. Optakten til flugten.


Justins synsvinkel:

Jeg kunne ikke fatte det her? Jeg havde fået sat Sam af hos Kelly i stedet. Alle vidste nu, hvad der skulle ske inden for de næste  24 timer. Sam og jeg ville ikke dukke op i skolen på mandag. Planen var nu, at Sam tog hjem og pakkede noget tøj, og så ville jeg finde ud af en plan, om hvordan vi skulle stikke af fra det hele. Jeg var helt sikker på, at hvis Sams far ville få fornemmelse for noget, så burde jeg helt sikkert skifte min elskede sorte Chevrolet ud med en anden bil, eftersom han garanteret ville mistænke mig og min bil.

Det skulle slet ikke undre mig. at Jake Sullivan havde noteret min nummerplade, som noget af det første, dengang Sam præsenterede mig for hendes far, ved vores første date hjemme hos hende. Jeg indrømmede blankt, at jeg var usikker i vores flugtplaner, men jeg gav selvfølgelig Sam ret i at Jake Sullivan  virkelig var skræmmende!

"Alle hans trusler mod mig.. Alle de fucking trusler, blot fordi jeg elsker hans datter betingelsesløst.. Hun er mit liv!", tænkte jeg vredt. Han skulle fandeme ikke få skovlen under mig.

Jeg havde sendt Ryan afsted med min elskede bil. Chaz, Lance, alle de andre og Ryan havde gjort alt hvad de kunne, for at finde én der var villig til en fair byttehandel. Michael kendte heldigvis én der havde en bil lignende min egen, men bare i grå og som  var en lukket vogn. Den gut var sgu villig til en direkte byttehandel, mod at han betalte lidt ekstra, eftersom min bil havde steget lidt mere i værdi, efter den havde fået ny forskærm på, men så røg der også på den måde lidt ekstra penge på lommen, og det var jo ingen dårlig ting. Det ville jo være det bedste, at Sam og jeg havde nogle penge på lommen, så vi kunne klare os lidt på flugten.

Chaz, havde jeg bedt om at finde den mest billige og utænkelige flugtmetode for Sam og jeg. Vi var blevet enige om at toget væk ville være godt, så jeg og Sam ville kunne slette de værste spor efter os. Chaz havde fundet et godt tidspunkt for et senere tog i retning mod østkysten. Ja, jeg havde tænkt mig at vi skulle stikke af til et sted retningen af New York, eller noget i den retning?

"Hvad vil I gøre, hvis planen går i vasken?", spurgte Chaz mig bekymrende, mens jeg stod og pakkede alt det tøj jeg kunne i min rejsesæk.

Jeg trak på skulderne, mens jeg stod med blikket koncentreret på tøjet på min seng, der lå i flere bunker. Ja, jeg kunne ligesom ikke tage hele mit tøjskab med mig, så det måtte bare være det bedste af det bedste, som jeg ville pakke med - og nok også det der var mest praktisk, at have på.

"Jeg ved det ærligt talt ikke Chaz? Vi må vel bare håbe på det bedste..", svarede jeg lavt med et dybt suk.

"Fik du Kelly til at aflevere beskeden om togtiden til Sam?", spurgte jeg yderligere og så til siden på Chaz.

Chaz nikkede roligt. Han var rigtigt trist kunne jeg fornemme. Det var heller ikke så mærkeligt. Ca 10 års venskab lige ud i vasken.

"Du og Sam skriver og ringer vel alt hvad i kan, ikke?", spurgte han.

Jeg nikkede med et svagt smil, "Selvfølgelig Chaz! Og selvfølgelig også til Ryan... I er er jo kraftedeme mine allerbedste venner... Uden jer er jeg nærmest ingenting..", svarede jeg trist og satte mig med et suk ned ved siden af Chaz.

"Hallo er i der?!", råbte Ryan ude fra gangen af.

"Ja, inde i soveværelset!", råbte jeg tilbage, og sekunder efter kom Ryan til syne.

"Værsgo! Her har du nøglen til din nye bil og ekstrabetalingen..", sagde Ryan, mens han kom hen til Chaz og jeg, der begge sad på min seng, hvorefter Ryan stak mig en bilnøgle og en stak sedler i hånden på mig.

"Tak...", mumlede jeg stille.

"Er det en okay bil?", spurgte jeg med et svagt smil, blot for at tænke på noget andet i nuet.

"Den er rocker-fed, og den ligger skidegodt på vejen!", svarede Ryan med et skævt lille smil.

Jeg trak på smilebåndet, "Så det er ikke en byttehandel, som jeg bliver ked af?", spurgte jeg yderligere med et løftet øjenbryn.

Ryan rystede på hovedet, "Nej, det tror jeg sgu ikke Justin.. Jeg er 100% på at den bil lige er dig!", svarede Ryan med et blink med øjet.

Jeg smilte svagt, "Tak.. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skulle have gjort uden jer? I er sgu de bedste venner i hele verden!.. Jeg elsker jer sgu..", svarede jeg og kunne ikke holde tårerne tilbage.

Ryan satte sig ved siden ad mig. Jeg kunne høre på både Ryan og Chaz at de også begyndte at hulke lavt.

"Gruppekram..", udbrød Chaz med et knæk i stemmen.

"Vi elsker sgu også dig brormand..", svarede de i kor.

"For fanden.. Lov os, at vi kommer til at se hinanden igen en dag?", hulkede Ryan til venstre for mig, så jeg klappede ham let på ryggen.

"Helt sikkert.. Jeg lover det.. Det er slet ikke sidste gang vi ses.. En skønne dag, så skal vi alle være sammen igen..", svarede jeg med tårerne løbende ned ad mine kinder.

Jeg rejste mig og tørrede mine øjne, og gav min husnøgle til Chaz, "Du passer på lejligheden buddy..", sagde jeg med et lille trist smil.

De rejste sig begge to og vi krammede alle tre endnu engang, "Pas på hinanden venner..", tilskyndede jeg med et lille snøftende smil.

"Og du passer på Sam og dig selv selvfølgelig..", svarede Ryan mig.

Jeg nikkede med et lille  bedrøvet smil, "Nå gutter, det er vidst ved at være tid.", sagde jeg med trist stemme og sukkede enormt tungt, hvorefter jeg tog min rejsesæk over skulderen.

De nikkede begge meget trist.

"Og Kelly havde fået afleveret beskeden til Sam?", spurgte jeg endnu en gang, bare for at være sikker på, at min elskede fik beskeden, eftersom det var uhyre vigtigt, så Sam og jeg kunne være sammen.

Chaz nikkede med et svagt smil, "Ja, Sam skulle gerne have modtaget den.", svarede Chaz sikkert.

Jeg nikkede stille, "Følger i mig ned til bilen?", spurgte jeg trist.

"Selvfølgelig Justin..", svarede de i kor.

Kæft, det var hårdt det her!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...