Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387528Visninger
AA

110. Livstegn.


Justins synsvinkel:

Jeg lå på sofaen og så film sammen med Lance og min mor. Det var sgu okay hygge. Pludseligt ringede Lances mobil og han gjorde det sædvanlige ved at rejse sig for at gå ud køkkenet for at tale. Det var garanteret en pige, som han havde gang i?

Jeg grinte smørret over tanken om det, og min mor lagde åbenbart mærke til det, "Hvad griner du ad Justin?", spurgte min mor med et nysgerrigt smil. Jeg rystede på hovedet med et skævt smil.

Nogle få øjeblikke efter dukkede Lance hurtigt frem i døråbningen til stuen igen, "Justin... Du vil bestemt gerne tage denne telefonsamtale!", sagde han bestemt.

"Er det politiet?", spurgte jeg undrende, mens Lance kom hen til mig og rakte mig hans mobil, og Lance rystede på hovedet.

"Ja, det Justin!", svarede jeg i mobilen.

(Øjebliks stilhed..)

"Justin?", sagde en bedrøvet stemme, og jeg sprang op ad sofaen og tænkte slet ikke på mine smerter i ribbenene, "Sam?!", udbrød jeg helt ved siden ad mig selv og kunne slet ikke fatte, at det var min elskede pige, der var i telefonen.

"Justin.. Hør her; Jeg kan kun snakke et kort øjeblik.. Jeg står ved en telefonboks i et indkøbscenter.. Min far må ikke opdage mig... Hør her... Min far holder mig nærmest fangen, som et gidsel hos min farmor i Jacksonville i Florida... Min farmor hedder Ellen Sullivan, og vi bor på North Washington Street nummer 264.. Find mig Justin! Hjælp mig! Jeg må lægge på nu, for jeg kan se, at min far kommer hen mod mig.. Fik du det?!", spurgte Sam desperat.

"Ja babe, North Washington Street 264 - jeg skriver det ned med det samme...", svarede jeg, "Og Sam.. Jeg elsker dig!", sagde jeg hurtigt, og uden svar fra hende, havde hun lagt på i samme sekund. Jeg følte mig anspændt i kroppen i dette øjeblik. Dette her bekymrede mig virkelig!

Min mor begyndte at græde. Jeg sad selv målløs. Sam havde det tydeligvis ikke godt. Det vidste jeg nu.

"Så for fanden..", udbrød jeg og så nu op på Lance, mens jeg rakte ham hans mobil,  "Så ved vi hvor vi skal hen!", tilføjede jeg med stort flabet smil og gav Lance knohilsen.

Min mor græd, "Var det Sam?", spurgte hun snøftende.

Jeg nikkede med et lille smil, "Ja det var det... Jeg og gutterne skal afsted...", svarede jeg og rejste mig med mindre besvær fra sofaen.

"Jamen Justin, lægen sagde du skulle holde dig i ro og hvor skal i hen?", spurgte min mor forfærdet og rejste sig og gik over og omfavnede mig.

"Der er gået næsten to uger nu mor.. Jeg kan ikke blive ved med at krydre min røv her, når Sam er i fare. Jeg må hjælpe hende og jeg ved præcist hvor hun er henne..", svarede jeg uden omtanke for mine smerter i ribbenet. Min mor trak sig lettere væk fra mig og så undrende på mig.

"Jamen hvor?", spurgte min mor helt ude af sig selv.

"Hvor går turen hen bro'?", spurgte Lance og jeg så hen på ham , hvor han stod med et lumsk smil. Et smil jeg vidste betød hævn over Jake Sullivan.

"Vi skal sgu til de solrige stater.. Florida for being excact!", svarede jeg med et skævt smil.

"FLORIDA HERE WE COME!", råbte Lance op i vilden sky og hoppede nærmest ud i køkkenet.

"Justin...", sagde min mor lettere afbrydende og greb fat i min arm.

Jeg kiggede på hende, "Hvad mor?", spurgt jeg.

Hun stod med tårer rendende ned ad hendes kinder, som hun flygtigt tørrede væk med hendes ene hånd, "Jeg kan ikke lide det her... Burde i ikke lade politiet om det? Nu har vi jo beviser på hvor Sam befinder sig henne..", bad hun med et bekymret blik på mig.

Jeg sukkede nikkende, "Jo, vi skal nok kontakte politiet mor, men vi tager alligevel afsted mor..", svarede jeg og løj nok lidt.

Jeg ville sgu ikke fortælle min mor hvad jeg og gutterne havde for. Politiet skulle tids nok blive kontaktet, men vi ville sgu lige have fingrene i Jake først. Han skulle sgu få lov til at føle vores "kærlighed" Men det skulle min mor slet ikke vide.

"Pas nu på! Det må du love mig Justin! Han er en farlig mand!", svarede min mor bekymrende og omfavnede mig igen med et varmt knus, som jeg villigt tog imod og kærtegnede hende flygtigt på ryggen i blide strøg, "Vi skal nok passe på mor... Jeg vil bare have Sam tilbage, det er alt...", svarede jeg omend løj jeg omkring det med at passe på, for det havde jeg langtfra i sinde at gøre.

Jake Sullivan skulle bare tæskes igennem, og lide så meget at han ville ønske at han var død! Vi ville absolut ikke myrde ham, men lide for hans usle gerninger, det skulle han kraftedeme! Jeg var sgu så meget kampklar! Det var en indestængt arrigskab og det værste uhyre, der ulmede i mit indre, der blot ventede på at komme ud og vise sit grimme ansigt. Når blot jeg kunne se Jake ligge og lide, så ville mit indre uhyre forsvinde for stedse..

"Bare vent Jake! Du kommer til at fortryde alt hvad du har gjort.. Du kommer til at fortryde hvem du har messet med.. Du kommer til at fortryde at du har mødt mig.. Du kommer til at sande at din fødsel var en kæmpe fejltagelse! Du vil ønske dig død, men du skal kun lide! KUN LIDE JAKE!", tænkte jeg hævnlysten....

~

Det var dagens kapitler her fra

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...