Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
402217Visninger
AA

136. Like father and son!


Justins synsvinkel:

"Hvordan fanden skal vi gribe det her an Justin?", spurgte Ryan mig skeptisk.

"Ja, helt let bliver det jo ikke?", tilføjede Lance, mens han kløede sig i håret.

Jeg nikkede, "Jeg tror sgu, at jeg må aflægge svigerfar et besøg igen.", svarede jeg bestemt.

"Jake? Jamen, hvordan fanden skulle han kunne hjælpe? Han sidder jo bag lås og slå?", spurgte Chaz undrende.

"Jeg ved det! Men jeg er sgu sikker på, at han ved hvor vi får fat nogle våben.", svarede jeg kort.

"For fanden Justin? Våben? Det er sgu da ikke dit rivende alvor?", udbrød Ryan målløs. De andre så lige sådan ud.

"Gutter, hør her! Det er gangstere vi skal op imod for helvede! De har selv våben på sig og Sam er i fucking livsfare! Jeg vil ikke have, at der sker hende noget. Forstået?!", svarede jeg koldt og kontant. De nikkede forstående.

"Gutter! I skaffer alle de her ting, imens jeg aflægger Jake et besøg, okay?", sagde jeg yderligere og lagde en huskeliste på sofabordet foran dem. De nikkede.

"Du kan sgu regne med os Justin.", svarede Ryan med et flabet smil. Jeg og Ryan gav håndklask.

"Fedt Ryan!", svarede jeg taknemmelig, og rejste mig fra sofaen og gik ud i min lille entre, hvor jeg trak i dørhåndtaget og kunne høre de andre mumle inde fra stuen af,

"Nå, vi ses gutter!", råbte jeg yderligere og åbnede hoveddøren og smuttede ud.

"Ses Justin!", råbte de fra stuen af, inden jeg fik smækket døren i efter mig.

Kort efter kom jeg ned på gaden, og jeg gik hen til min bil og fik åbnet døren og satte mig ind bag rattet i min sølvgrå Chevrolet. Jeg startede bilen og stirrede bare tomt ud af forruden.

"Hvordan skal det her dog ikke ende?", mumlede jeg sukkende og mærkede et par tårer rende ned ad mine kinder.

"Justin for helvede! Nu tager du dig kraftedeme sammen! Du skal slet ikke bryde dig om at bukke under nu, hvor Sam har allermest brug for dig! Mand dig op for helvede! Find din inderste vrede frem! Du kan godt!", talte jeg højt til mig selv, mens jeg så mig i spejlbilledet i bakspejlet og rettede lettere på det. Jeg blev kraftedeme skør, hvis jeg blev ved med at tale til mig selv på den måde.

Jeg sukkede og trådte på speederen. På vej til Jake der sad inde i fængslet. Jeg håbede inderligt, at Jake kunne hjælpe...

~

Jeg sad og ventede i det store møderum. Her var der flere besøgende med venner og familier. Ja, jeg turde godt møde Jake "face to face", nu hvor alt var forandret mellem os. Jeg havde sat mig ved et lille bord og havde taget to store starbucks kaffe og en lille pakke Oreós med. Jeg så Jake kom ind. Til min overraskelse havde han sluppet for hånd og fod lænken og havde nu kun håndjern på.

Jake smilte stort som en hel anden mand, da han så mig. Jeg tænkte straks, at jeg godt kunne tillade mig, at give ham et kram. Det ville i øvrigt blive det første kram, som jeg nogensinde ville give Jake Sullivan. Jeg rejste mig, mens vagten åbnede Jakes håndjern.

"Justin, sikke en overraskelse!", sagde Jake med et stort smil. Jeg nikkede og gav ham det allerførste knus med rygklap. Han holdte sgu godt stramt, ikke så det gjorde ondt på mig, men jeg kunne mærke, at det vidst var noget han havde haft brug for længe.

"Du sgu helt i orden knægt...", sagde han lavt ved mit øre.

"Godt at se dig smile Jake.", svarede jeg med en stor glæde i mig og vi slap knuset. Vi satte os på hver vores stol over for hinanden.

"Jeg har taget starbucks med Jake.", sagde jeg med et smil.

Jake nikkede med et smil, "Det ser godt ud knægt..", svarede han med et brummende grin, og han var ikke sen til at åbne pakken med Oreós.

"Skål i kaffe, der smager af mere end det jeg får her..", sagde Jake med et skævt smil.

"Skål Jake.", grinte jeg og tog en slurk af kaffen.

"Nå knægt! Hvad bringer dig hid? Jeg er ret så sikker på, at du ikke kun kom for at hyggesnakke?", begyndte Jake med et lille skævt smil.

Jeg nikkede bestemt, "Du har ret Jake. Du er vidst udmærket klar over, at jeg har gang i en plan, ikke?", svarede jeg med et skævt smil og et blink med øjet.

Jake nikkede bestemt, "Har du en smøg knægt?", spurgte han. Jeg blinkede kækt.

"Selvfølgelig Jake.", svarede jeg med et smil, og tog to pakker Marlboros op ad min jakkelomme.

"Her Jake. Den ene pakke er til dig!", svarede jeg med et smil og kastede pakken over til ham.

Et stort smil bredte sig over hans læber, "Tak Justin! Du sgu en knag.", svarede han med et smil og stak pakken i hans brystlomme.

Jeg stak ham en smøg fra min åbne pakke og tændte smøgen for ham, mens han havde den i sin kæft. Jeg tændte der efter min egen smøg. Jeg tog et ordenligt hvæs og lod nikotinen dulme lidt inden jeg pustede røgen stille ud igen. Jake var ikke sen til at følge trop.

"Det er sgu alletiders, at vi deler samme mærke knægt.", grinte Jake, mens han studerede sin smøg med stor nydelse.

Jeg grinte, "Ja, det sgu rart og din datter med..", tilføjede jeg med et skævt grin.

Jake nikkede med et lille grin, mens han tog endnu et hvæs. Han sad rigtigt afslappet med det ene ben hvilende over det andet. Gal, han så ud til at nyde det.

"Det sgu hygge, det her knægt..", grinte han fornøjet.

Jeg nikkede med et lille smørret grin, "Ja, jeg kan mit kram med hygge Jake.", blinkede jeg kækt og tog min hånd ned i lommen og greb fat i fire færdigrullede joints, som jeg havde pakket ind i sølvpapir.

Jeg lagde dem foran ham på bordet. Han smilte skeptisk, "Hvad er det for en lille gave knægt?", spurgte han nysgerrigt.

Jeg grinte smørret, "Lad os bare sige, at du bør nyde den godt, da den let går op i røg.. Nyd den, når du syntes livet er mest uretfærdigt..", svarede jeg med et flabet grin.

Jake kiggede skeptisk på mig og tog den lille pakke ned ved sit skød og pakkede let ud under bordpladen. Han gjorde store øjne et øjeblik, men det blev efterfulgt af et hjerteligt grin, og han proppede den straks ned i sin skjortelomme.

"Du sgu noget for dig selv knægt, men jeg kan sgu godt lide dig.. Jeg skal sgu nok nyde gaven..", grinte Jake smørret.

Jeg nikkede med et flabet smil, "Det regnede jeg sgu også med..", svarede jeg med et kækt grin.

"Nå Justin! Nu til alvoren i det her møde. Hvad vil du?", spurgte Jake nysgerrigt.

Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og pustede derefter ud igen lidt efter. Jeg tog min sorte lædercap af og kløede mig lidt i hovedbunden inden jeg tog cappen på igen.

"Jo ser du Jake.. Jeg ville høre, om du muligvis kender nogen, der sælger våben, hvor de ikke kræver våbentilladelse?", spurgte jeg mindre flovt. Det var sgu ikke det fedeste, at spørge ham om, men han var på nuværende tidspunkt den eneste jeg kendte der havde ejet et våben. Han nikkede bestemt og tog en slurk kaffe, for derefter at tage et stort hvæs af sin smøg.

Han rømmede sig, "Tja knægt.. Det anede mig, at du ville noget og ja jeg kan sgu godt hjælpe dig her.. Har du noget at skrive med?", svarede Jake med et skævt smil.

"Nej, men jeg kan skrive det på min iPhone her..", svarede jeg med et skævt smil. Han nikkede.

"Lån mig den lige knægt. Jeg nævner ingen navne her, så jeg skriver det ned..", svarede Jake bestemt, med smøgen i kæften.

Jeg nikkede og rækkede ham min iPhone. Han sad og skrev lidt.

"Værs'go Justin... Jeg har tastet navn og nummer ind i dine kontakter..", sagde han lidt efter og langede min iPhone tilbage til mig. Jeg nikkede bestemt.

"Du må have en god hukommelse, siden du husker både navn og nummer?", spurgte jeg med et lille grin.

Jake nikkede med et lille smil, "Jeps! Jeg har sgu ligesom også været i foretagendet i mange, mange år Justin..", svarede Jake med et sarkastisk grin hvorved han tog endnu et hvæs af sin smøg.

Jeg grinede flabet, "Ja, du er en slem fætter Jake Sullivan.", grinte jeg flabet.

Han rystede på hovedet med et lille grin mens han pustede røgen roligt ud, "Ja, hvad jeg dog ikke har udsat dig for Justin. Jeg forstår sgu godt hvis du hader mig?", svarede han med et lille grin og tog endnu et hvæs af sin smøg. Jeg rystede på hovedet med et lille indestængt grin.

"Det gør sgu ikke noget Jake. Jeg har sgu tilgivet dig efterhånden. Der er stadigt håb for dig Jake, jeg tror på det!", svarede jeg med et lille skævt smil.

Han nikkede bestemt, "Kæft, hvor har jeg bare været blind! Du er jo en helt igennem fantastisk dreng Justin. Jeg forstår sgu godt hvorfor Sam er så glad for dig. Hun fortjener dig og omvendt!", svarede Jake fuld af taknemmelighed. Jeg tror sandelig jeg rødmede lidt.

"Tak Jake, og jeg er heller ikke i tvivl om at Sam elsker dig af hele hendes hjerte.", svarede jeg med et lille smil.

Jake nikkede med et lille smil, men smilet forsvandt hurtigt, "Jeg stoler på dig Justin! Find hende og få hende sikkert hjem!", svarede Jake bestemt.

"Det lover jeg Jake! Jeg vil gøre alt mit bedste for det!", svarede jeg med et usikkert smil.

Vi blev pludseligt afbrudt.

"Sullivan! Besøgstiden er ovre!", sagde Jakes vagt højt henne fra døren, der førte ind til gangen med fængselscellerne.

Jake nikkede med et opgivende blik, "Det var sgu ærgerligt. Jeg nød sgu lige min svigersøns selvskab..", sukkede Jake.

Jeg nikkede og rejste mig og gav ham et knus med rygklap, hvor ved Jake gjorde det samme ved mig.

"Find hende...", sagde han lavt i mit øre.

"Gør jeg også..", svarede jeg lavt.

Vi slap knuset og Jake fik sine håndjern på igen. Han gik hen til bordet og pegede med begge sine pegefingre på den åbnede pakke Oreós, "Må jeg tage dem med mig?", spurgte han med et skævt smil.

Jeg grinede og gav ham dem, "Selvfølgelig Jake!", svarede jeg med et smil. Han nikkede taknemmelig.

"Hils dine venner fra mig!", sagde han højt til mig, inden han gik med vagten hen mod døren og sekunder efter forsvandt bag døren med vagten.

"Skal jeg gøre...", svarede jeg lavt eftersom han var væk....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...