Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382958Visninger
AA

117. Lige til tiden!


Jakes synsvinkel:

Jeg sad på havestolen og kiggede ned mod stranden. Jeg kunne ikke lige se Sam nogen steder. Hun var nok bare gået et længere stykke ned ad stranden. Jeg håbede inderligt at hun overholdte vores aftale. Altså, hvis hun så meget, som fandt på at stikke af, så kunne det godt ske, at jeg ikke ville være så venlig mere over for hende, til trods for hun var min datter. Ja, jeg erkendte selv, at jeg nok ikke var så sød mere over for hende, men for helvede. Hvad fanden skulle jeg gøre? Hun var virkelig blevet stridbar. Jeg tænkte meget på, at få hende afrettet på anden måde. Hvis ikke jeg kunne, så var jeg næsten sikker på, at en kostskole ville kunne gøre det. Jeg ville sgu gerne have min gamle Sam igen. Jeg savnede hende.

Jeg kiggede på mit armbåndsur igen efter mange ganges kontrol. Damn, den var godt og vel et par minutter i syv. Hvis ikke hun dukkede op, som aftalt så....

"Hej Jake!", råbte Sam pludseligt forpustet nede fra enden af haven, hvor hun lukkede havelågen efter sig og gik i et hastigt tempo vejen om mod mig og min mors hus. Endelig.. Så kunne hun godt holde aftalen. Hun kom helt op til mig, men hun stilte sig dog en meter fra mig, "Jeg kom vel ikke for sent?", spurgte hun med et nervøst smil.

Jeg rystede på hovedet med et lille smil, "Nej Sam, du kom lige til tiden.. Gå ind og skift min pige... Vi skal ud i byen og spise..", svarede jeg.

"Okay, hvad skal jeg skifte til Jake?", spurgte hun yderligere.

"Noget præsentabelt.. Vi skal en tur på Rio Grande..", svarede jeg med et lille smil. Jeg sad jo selv i langærmet hvid skjorte og sorte pæne bukser med sorte lædersko på.

Hun nikkede, "Jeg tager min hvide buksedragt på så..", svarede hun med et lille smil.

"Det lyder godt Sam.", svarede jeg tilfreds. Det var sgu rart, at hun endelig begyndte at høre efter hvad jeg sagde, og bad hende om. Det havde jeg godt nok savnet. Hun virkede helt rolig og nogenlunde glad, så jeg kunne ikke brokke mig. Den strandtur måtte bestemt have gjort underværker for hende. Tænk, at der ikke skulle mere til end bare strand og en god dukkert? Hun havde helt sikkert været i vandet meget, for jeg havde lagt mærke til hendes våde strandhår.

"Nu går du vel lige i bad først, ikke Sam?!", råbte jeg ind gennem havedøren.

"Ja, ja.. Selvfølgelig!", råbte hun tilbage. God pige...

Min mor kom ud til mig. Hun havde taget et pænt lyseblåt sæt på af nederdel og blazer med en hvid top inden under i stil a'la Jackie Kennedy stil. Hun satte sig ned på den ledige havestol til venstre for mig med et glas bourbon.

"Din datter virker til at være meget glad i dag.. Hun sang højt, da hun smuttede ud på badeværelset..", sagde min mor med et skævt smil til mig.

Jeg grinte lidt, "Det er da kun godt, at hun endelig er lidt glad..", svarede jeg og tændte en Marlboro.

"Jo, men hun har jo ellers været så ked af det, og godt på tværs de sidste par uger?", svarede min mor, mens hun tog en tår af sin bourbon.

Jeg osede ud og kiggede på hende, "Det er jo kun dejligt, at Sam endelig er i glædeligt humør. Det skal vi da ikke brokke os over..", svarede jeg med et smil der viste tænder.

"Jo, jo.. Men undrer det dig ikke, at en tur på stranden kan gøre hende glad?", spurgte min mor yderligere.

Jeg tog endnu et hvæs og pustede stille ud og rystede samtidigt let på hovedet, "Nej mor... Jeg tror bare Sam havde brug for at mærke, at når bare hun overholder vores aftaler, så kan hun få lov til at bevæge sig frit omkring..", svarede jeg med et smil.

Min mor nikkede og tog endnu et nip af sin bourbon.

Godt og vel tyve minutter gik og en smuk ung dame kom pludseligt til syne ovre ved havedøren. Sam havde virkelig taget sig sammen. Jeg havde længe syntes, at den buksedragt klædte hende godt. Hun var ren og fin og havde taget en pæn og uskyldig make-up på. Hun havde sat sit lange hår op i en stram hestehale, hvor noget af håret var snoet rundt om hestehalen, så det skjulte elastikken. Hun havde taget et par store runde guldøreringe i ørerne, og var hoppet i et par hvide høje sandaler. Der var helt sikkert tale om hendes elskede Manolo Blahnik.

Hun smilte smørret, "Skal vi smutte?", spurgte Sam.

Jeg nikkede med et lille smil og rejste mig. Jeg tog min mors hånd, og gik side om side med min mor og Sam. Lige her i nuet følte jeg mig som verdens herre! Jeg var glad...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...