Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387535Visninger
AA

114. Lækker strandløve i sigte!


Sams synsvinkel:

Jeg kunne slet ikke holde den ulidelige varme ud længere. Jeg måtte bare ud! Jeg gik ud til verandaen, hvor Jake og Ellen sad og røg og drak kolde bajere.

"Jake?..", spurgte jeg uden nogen vrede i min stemme. Ja, jeg ville ligesom opnå noget her, nemlig at få lov til at gå i vandet, men helst alene. Jeg gad virkelig ikke at have ham med.

Jake vendte sig om og kiggede lettere op på mig, "Hvad vil du?", spurgte han med strammede kæber kunne jeg se. Det var tydeligt, at han ikke forventede noget positivt fra mig af, eftersom jeg stort set siden han tog mig til "fange", at jeg havde været pokkers flabet og kold over for ham konstant!

"Jo... Jeg tænkte på.. Det er så ulideligt varmt i vejret i dag.. Må jeg ikke nok gå ned på stranden?", spurgte jeg så pænt jeg overhovedet kunne.

Han trak lidt på skulderne og så nærmest køligt op på mig, mens han tog endnu et hvæs af sin smøg. Ja, han prøvede virkelig at spille kold og hård, men jeg vidste sgu godt, at jeg havde såret ham enormt ved at være lige så kold i røven over for ham. Ja, hvad fanden havde han selv regnet med? Han var en ondskabsfuld idiot, der havde gjort min elskede kæreste ondt og han holdte mig indespærret og prøvede at styre rundt med mig, som det passede ham. Havde han kraftedeme regnet med, at jeg ville tilgive ham fra den ene dag til den anden og bare elske ham som jeg havde gjort før i tiden? No way! Jake havde fandeme gravet sin egen grav, og jeg tvivlede stærkt på, om jeg nogensinde ville være i stand til at kunne tilgive ham hans ondskabsfulde "anstrengelser"

"Vil det da gøre dig glad?", spurgte han ligeud med et løftet øjenbryn. Det var tydeligt, at jeg fik hans tanker til at gå amok lige nu, siden jeg selv havde henvendt mig personligt til ham. Ja, det var faktisk første gang siden han hev mig med til Florida, at jeg kom selv af egen fri vilje. Men ja, faktisk ville det, at jeg kunne smutte i vandet, kunne kun gøre mig lidt mere glad, end det her hul jeg ellers var i.

Jeg nikkede roligt med antydningen af et gemt smil i mundvigen, "Må jeg?", spurgte jeg bedende.

Han nikkede og skulle til at rejse sig, "Nu skal jeg hente mine badebukser..", indvendte han.

"Nej... Jeg vil bare gerne være lidt alene..", afbrød jeg hurtigt.

Jake så lidt vrissen ud, "Hmmfrr, javel.. Kan jeg stole på at du ikke stikker af Sam?", spurgte han mig mistroisk.

"Jake.... Hvad regner du mig lige for? Ja, hvor i alverden skulle jeg smutte hen?", spurgte jeg opgivende med et dybt suk.

Han tog endnu et hvæs af sin smøg og pustede stille ud, "Godt så.. Du får lov, men du skal være tilbage senest kl 19.00, der spiser vi...", svarede han.

Jeg smilte endelig efter knap to ugers muthed, gråd og vrede. Jake spærrede øjnene op, "Nå du kan smile! Det har jeg godt nok savnet Sam!", svarede Jake med et antydning til et skævt smil.

"Jeg lover at være tilbage senest 19.00!", svarede jeg glad, og spurtede ind på værelset og skiftede til min sart-gule bikini. Farven stod også så flot til min gyldenbrune hudfarve. Jeg tog et par åbenstående lyseblå cowboy-shorts udenpå og Justins shades op i mit løse hår. Jeg pakkede en lille strandtaske med et par ugeblade, et håndklæde, solspray og snuppede en stor kildevand fra køleskabet af.

Jeg gik ud til verandaen og sagde farvel til Jake og Ellen, og gik ned gennem haven til den stødte ud mod strandvejen. Jeg gik et godt stykke vej ned ad strandvejen, for derefter at finde et godt sted nede på selve stranden. Jeg bredte mit store badehåndklæde ud på et godt sted, hvor der også lå andre unge mennesker omkring.

Jeg trak mine shorts af og sprøjtede solspray på hele min krop, mens jeg stadigt stod oppe. Jeg satte mig derefter ned på badehåndklædet, men ombestemte mig hurtigt, for varmen var sgu ulidelig, så jeg rejste mig igen og småløb ned til vandet.

Hvor var det bare lækkert...

Vandet var tempereret og køligt på den gode måde. Jeg traskede gennem vandet, til det nåede mig til omkring navlen, hvorefter jeg svømmede et stykke længere ud. Jeg dykkede under vandet et øjeblik, og da jeg kom over vandet, landede en gummibold lige ved mig.

"Hvor kom den lige fra?", tænkte jeg undrende og jeg tog gummibolden og jeg drejede en omgang om mig selv, til jeg troede det næste sekund, at jeg drømte min vildeste fantasi, da jeg så ham, men det var ham! Jeg gned mig to sekunder i øjnene, men nej... Det var ham!

"Justin?!", råbte jeg højt hen mod ham, fuldstændig målløs. Jeg troede seriøst, at jeg drømte? Han opdagede mig og sendte mig  det største smil, som jeg nogensinde havde set.

"Sam! For helvede det er jo dig!", råbte han fuld af begejstring, og svømmede for fulde gardiner over til mig, hvorved jeg selv trådte hvad jeg kunne gennem vandet, til vi mødte hinanden og jeg var ikke sen til at slange mine arme om nakken på ham og mine ben slangede jeg også om livet på ham, så han kom med et lille jamrende støn, men han holdte mig straks fast om ryggen på mig og så i vandet. Vores munde mødtes, og var så grådige med hinanden og jeg ville bare ikke slippe ham igen.

"Mmh... Justin.. mmh.. jeg har.. mmh... sådan... mmh.. savnet dig...", mumlede jeg stønnende midt i vores grådige tungekys.

Tænk, at et par læber kunne smage så fantastisk godt lige nu?

"Mmh.. Sam.. Mmh...", mumlede Justin og fjernede sine læber fra mine, så jeg åbnede mine øjne og fik dyb øjenkontakt med ham. Han smilede dejligt, "Jeg kan kun sige det samme...", hviskede han mod mine læber, så hans våde læber strejfede mine, så pirrende, at jeg trak lukkede øjnene igen og trak ham mod mine læber igen. Jeg kunne slet ikke få nok af ham.

Det var jo helt vildt, så meget jeg havde savnet ham!

Jeg anede ikke hvor længe vi bare kyssede med hinanden i vandet, men det var helt sikkert vores rekord i at kysse meget længe. Jeg kunne høre Ryan, Lance og Chaz råbe efter os et sted i det fjerne. Fedt, så var de her alle sammen, men jeg slap da ikke Justins læber og tunge af den grund. Nu ville jeg bare nyde nuet med ham til fulde.

"Mmh Sam...", mumlede Justin og stoppede derved vores dejlige tungekys, men det gjorde heller ikke noget.

Jeg så lige ind hans dejlige hasselnøddebrune øjne med det der strejf af karamel, som jeg følte at jeg kunne spise, når som helst det skulle være. Ja, det var en talemåde, for selvfølgelig ville jeg da ikke spise hans øjne - Føj, adr, ulækkert!

Jeg bemærkede straks, at han havde tårer i øjnene, og ærligt... Det havde jeg vidst nok også selv.

"For helvede Sam... Hvor er det skønt at se dig igen.. Fuck, jeg har savnet dig og jeg har været vildt bekymret for dig..", sagde Justin lavt med en skælvende stemme, så jeg virkelig kunne høre og se hvor mange følelser, der var bag hans ord. Jeg snøftede med et lykkeligt smil og strammede mine arme om hans nakke yderligere, hvor efter jeg gravede min ene hånd ind i hans våde hår i nakken og holdte bare fast, alt hvad jeg kunne. For jeg var oprigtigt bange for at miste ham igen.

"Jeg har også været bekymret for dig skat... Lige siden den aften i Albuquerque... Den aften har seriøst givet mig så mange mareridt om natten.. Jeg var seriøst bange for at miste dig der... Da jeg så endelig fik fat i Lance og så hørte din stemme i telefonen, gav det mig seriøst det vildeste håb tilbage... Jeg elsker dig så højt Justin.. Du er hele mit liv, og jeg mener hele mit liv.. Jeg vil ikke leve uden dig.. Nogensinde..", snøftede jeg svagt med et par tårer løbende ned ad mine kinder.

Han slap mig slet ikke, og jeg følte mig så tryg i hans stærke arme. Vi stødte panderne mod hinandens og så hinanden dybt ind i øjnene, "Seriøst babe... Alt skal nok blive godt igen meget snart.. Det lover jeg dig.. Jeg vil aldrig svigte dig igen... Du er bare alt, der får mig til at ville leve... Uden dig Sam, er jeg ingenting... Min elskede Sam..", hviskede Justin og vores læber startede endnu en dejlig leg med hinanden.

Følelsen, at jeg kunne rode i hans hår igen og smagen af hans læber og dejlige tunge, fik mig helt i ekstase. Jeg kunne ikke få nok af ham... Bare tanken om, at jeg måtte forlade ham inden klokken blev 19.00, gjorde mig trist indvendig. Vi slap kysset igen og Justin slap grebet om mig, men tog mig hurtigt i hånden og helt vandt flettede han sine fingre ind i mine.

"Der er nogen der bliver glade for at se dig babe..", sagde han glad og sammen traskede vi roligt gennem vandet hen mod retningen af de andre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...