Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387522Visninger
AA

34. Jakes dømmende ord.

Sams synsvinkel:

Jeg satte mig på min seng. Jeg græd.. Havde meget stærkt på fornemmelsen, at Justin havde ret i at min far var skræmmende. Han havde virket meget fjendsk og vred, især efter han havde fået at vide, at jeg havde tilbragt næsten hele dagen sammen med Justin. Jeg havde iagttaget dem fra mit vindue af, og desværre havde jeg ikke kunne høre hvad min far havde sagt til Justin nede ved indkørslen, men det havde helt sikkert ikke været noget rart, eftersom jeg kunne se hvor rædselslagen Justin havde set ud i ansigtet.

Jeg var bange...

Jeg var bange for hvad der nu skulle ske. Bange for, at Justin havde ret med hensyn til min far. Bange for, at min far skjulte noget for mig, som jeg ikke kendte til. Men jeg var allermest bange for, at jeg ikke ville komme til at se Justin igen. Det gjorde frygteligt ondt indvendig.

Pludseligt hørte jeg fodtrin, der nærmede sig min dør ude fra gangen af, og jeg var nærmest sikker på, at de fodtrin tilhørte min fars. For første gang i mange mange år, var jeg bange for hvad han ville sige og gøre. Jeg vidste, at jeg havde gjort noget utilgiveligt i min fars øjne, og jeg vidste, at jeg havde gjort noget som jeg langtfra var blevet opdraget til at gøre.

(Døren åbner sig... Sams far kommer ind..)

Jeg var bange, da min far dukkede op på mit værelse, og jeg så straks ned i mine knæ, eftersom mine ben var trukket op under mig, mens jeg sad her på min seng. Jeg turde ikke se min far i øjnene, og flygtige sekunder efter, kunne jeg mærke tårerne presse sig mere og mere på.

Jeg mærkede et pludseligt ryk i sengen, eftersom min far havde sat sig ned, "Sam?...", brød min fars stemmes stilhed i værelset, men jeg nægtede, at svare ham.

(Stilhed..)

"Skattepige, vil du ikke nok kigge på mig?", spurgte min far. Hans spørgsmål, fik mig til at hulke endnu mere, og jeg lod bare tårerne ramme mine knæ, "Nrrh.. H.. hvad sagde du til ham?", spurgte jeg med et knæk i stemmen og ansigtet gemt i knæene.

"Sam.. Du kan ikke se den knægt mere!", beordrede min far bestemt.

"NEJ!", udbrød jeg protesterende og løftede hurtigt ansigtet fra mine knæ og så forfærdet på min far.

"Sam! Du vil ikke gerne have, at jeg hæver min stemme over for dig vel?", svarede min far med en høj og vred stemme.

"Jamen far.. Jeg holder utroligt meget af ham! Du må ikke... Jeg bederr dig!", græd jeg, "Hvad sagde du til ham far? Sig det?!", spurgte jeg desperat.

Min far dæmpede stemmen en anelse, "Skat, hør her... Justin er slet ikke noget godt for dig.. Han er en skidt knægt, og jeg kan mærke det.. Desuden fortjener du ikke sådan én som ham, du skal have en rigtig mand, der kan passe på dig og forsørge dig... Én der elsker dig rigtigt.."

Jeg hulkede endnu mere, "Far... D.. du forstår ikke... Justin er den fyr, som jeg vil have - Ham jeg vil være sammen med! Jeg er vild med ham og jeg kan mærke på ham, at han også kun vil mig! Han gør mig lykkelig...", svarede jeg snæftende.

"Sam, der er ikke mere at snakke om. Du skal ikke se ham mere. Slut!", svarede min far koldt hvor ved han rejste sig fra min seng og gik og efterlod mig med et knust hjerte, og selv om min far var ude af syne, så skulle han ikke slippe så let!

"Neeej! Det er ikke slut!", skreg jeg grådkvalt efter min far, men det tydede på, at han ignorerede mit angreb mod ham, for han kom hverken tilbage til mig eller svarede mig.

Jeg greb ud efter min iPhone fra mit sengebord og tøvede ikke et sekund med at ringe Justin op.

(telefonen ringer..)

"Hey babe...", svarede han lavt med et svagt suk. Han lød ikke videre glad..

"Justin... Min far har forbudt mig at se til dig mere..", hulkede jeg i telefonen.

(Stilhed i et øjeblik...)

Jeg hørte derefter et dybt suk i den anden ende, "Det anede mig babe... Din far bad mig på en ret ufin måde om at skride ad helvede til... Som jeg sagde tidligere.. Jeg vidste bare din far slet ikke kan lide mig..", forklarede Justin med endnu et suk efter sig.

Jeg snøftede, "Justin....", spurgte jeg stille.

(Stilhed....)

"Ja babe?", svarede han forsigtigt.

"Jeg holder så meget af dig...", svarede jeg med nogle hulk efter mig.

(Stilhed.... )

"Og jeg holder meget af dig Sam... Mere end du aner... Du betyder allerede ufatteligt meget for mig, så det gør helt ondt at tænke på, at du ikke er i mine arme..", svarede han og lød meget oprigtig.

Jeg følte en brændende blanding af smerte og lykke i mit hjerte. Bare det, at høre ham sige, at han havde alle de følelser for mig, gav mig en stor lykkefølelse i hjertet, men samtidigt at tænke på min fars beordrende ord, om at jeg ikke måtte se Justin mere, brændte som en svidende smerte.

"Vi skal nok kunne se hinanden alligevel smukke... Det garanterer jeg dig..", forsikrede Justin mig, "Jeg giver ikke op så let... Jeg lover dig det babe!", sagde han yderligere med et knæk i stemmen.

"Lov mig det Justin..", bad jeg med tårerne rendende langsomt ned ad mine kinder.

"Jeg lover dig det Sam.... Vi ses i morgen babe.. Jeg må desværre løbe nu..."

(Stilhed et kort øjeblik..)

"- og Sam, vi skal nok finde en løsning på det her - Jeg giver dig mit æresord!", sluttede han og lagde på.

Jeg lagde mig under dynen og hulkede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...