Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396460Visninger
AA

68. Indbrud... Nej!


Sams synsvinkel:

"FUCK! HVAD SKER HER?!", skreg jeg op og sprang op fra sengen.

Kelly så også pænt skrækslagen ud, "En indbrudstyv?!", udbrød Kelly.

Jeg gloede chokeret på hende, "Jeg tør sgu ikke gå ned og stoppe alarmen Kelly... Hvad hvis de er nedenunder?", sagde jeg nervøst med hjertet siddende i halsen. Ja, det føltes i alt fald sådan?

Kelly bed sig nervøst i underlæben, "Hvad gør vi?", spurgte hun hurtigt.

Jeg rystede forvirret på hovedet, "Åårh.. Jeg ved det ikk'?"

(Dunk! dunk!dunk!)

"Hvad fanden var det?!", skreg jeg op mens jeg så på Kelly.

"D.. det kom fra dit vindue af?", stammede hun lettere.

Jeg greb ud efter mine krykker, der lå på gulvet ved siden af min seng, hvorefter jeg rejste mig helt fra sengen og humpede over til gardinet, der var trukket for mine vinduer, hvorefter jeg stoppede op og så tilbage på Kelly,

"Okay Kelly, hør her?", sagde jeg hurtigt. Hun nikkede ivrigt, "Du trækker gardinet fra og jeg gokker idioten alt hvad jeg kan med min ene krykke.. Aftale?", sagde jeg anspændt.

Hun nikkede og kom hen til mig og greb fat i gardinet og trak straks fra.

Jeg spærrede øjnene op forskrækket, "Justin?!", udbrød jeg og sænkede straks min ene krykke, hvorefter jeg slog vinduessikringen fra og åbnede vinduet helt op.

"Sam!", udbrød han glad og forpustet, og han væltede ind ad mit vindue og  ramlede ned på gulvet i et ordenlig bump.

"Kelly, gider du gå ned og slå alarmen fra? Det er 347123.", befalede jeg.

Hun nikkede og smuttede ud af mit værelse.

Jeg så atter mod Justin, "Hvad i alverden laver du her?", udbrød jeg med stadigt ræsende hjerte.

Han rejste sig op, "Sam, vi må altså snakke sammen. Jeg ved, at jeg har løjet om mange ting, men du bliver sgu nød til at høre på mig! Jeg elsker dig jo!", udbrød Justin stadigt vildt forpustet.

Jeg nikkede, "Slå dig ned!", sagde jeg bestemt, "Altså, jeg mener sæt dig ned.", rettede jeg hurtigt efter med et lille akavet grin. Han grinte selv. Ja, jeg havde jo ikke ment, at han skulle slås ned.. LOL..

Alarmen var holdt op, så havde Kelly fået deaktiveret den. Kelly kom tilbage, men hun var ikke alene, eftersom jeg hørte en mandestemme. Justin stivnede så jeg.

"Din far?", udbrød han hviskede og så pludseligt kridhvid ud i hovedet.

Jeg rystede på hovedet, "Nej, det er ikke min far.", slog jeg fast og Justin så ud til at slappe af i igen.

Kelly kom først ind ad min værelsesdør, og efter kom en vagt kunne jeg se.

"God aften.. Smith her.. Er alt i orden her? Jeres alarm gik i gang?", spurgte Smith.

Jeg nikkede.. "Ja, alt er i orden. Det var nok bare en løs sikring eller noget?", svarede jeg med et lille smil.

Han nikkede venligt, "Godt, så må jeg hellere fortsætte min vagt i området...", svarede han med et svagt smil.

Han skulle til at gå, men drejede sig hurtigt om igen, "Forresten, hvem ejer den sorte åbne Chevrolet ude på vejen udenfor jeres indhegning?", spurgte Smith yderligere.

Jeg smilte svag, "Det er bare min kærestes bil.", svarede jeg smilende og kiggede hen på Justin, der pludseligt smilte mere og mere til mig.

Smith nikkede, "Godt så... Det var alt!", svarede Smith.

"Jeg følger dig ned.", sagde Kelly til Smith. Garanteret, fordi hun kunne fornemme, at jeg gerne ville tale lidt med Justin under fire øjne. Ja, det havde været en temmelig voldsom omvæltning med løgn, gråd og opbrud, og om der var et håb for os, var ikke 100% sikkert, men jeg følte en smule for det, kun fordi jeg havde så svært ved at slippe ham.

Jeg vendte mig over mod Justin, der sad på kanten af sengen. Jeg humpede roligt med mine krykker hen på den modsatte side af sengen, hvor Justin sad og satte mig ned på kanten af sengen.

"Så vi er altså stadigt kærester?", spurgte Justin roligt, mens han møvede sig over til mig på min side af sengen.

Jeg smilte forlegent ned i gulvet og nikkede, "Det tror jeg?", svarede jeg med et spørgende blik op på ham. Han satte sig hen ved siden ad mig, og pludseligt var der placeret et par fingre under min hage, der løftede mit blik mod hans. Jeg så ind i de dejligste hasselnøddebrune øjne, med det der strejf af karamel, som jeg bare elskede ved hans øjne.

"Er alt glemt babe?", spurgte han yderligere.

Jeg smilte svagt med et lettere nervøst bid i underlæben, "Ja, du må bare lov mig, at være ærlig over for mig frem over?", spurgte jeg lavt.

Justin nikkede med et kærligt smil og kærtegnede min kind, mens vi sad og stirrede intenst i hinandens øjne,  "Det lover jeg dig smukke...", hviskede han, og før jeg vidste af det, lænede Justin sig mod mig, så jeg samtidigt lagde mig ned på ryggen i sengen og Justin lå halvt oven på mig, mens vi lå halvt på sengen, og han trak mig ind i et dejligt blidt og intenst tungekys, som jeg roligt kunne påpege, var alt jeg ønskede af ham lige nu.

Justin endte vores tungekys med enkelte små pirrende kys på mine læber, hvorefter han trak sig fra mig. Jeg fik det dejligste og kærligste smil fra, hvorefter han lagde sig ned på siden ved siden ad mig og lagde sin hånd hvilende under sit hoved og albuen støttende nede i madrassen.

Han lå og så ned på mig, med det mest dejlige smil, som han kunne komme med, "Jeg var sgu pissebange for, at jeg virkelig havde mistet dig for altid babe...", sagde han med en alvorlig stemme.

Jeg aede hans kind med et lille kærligt smil, "Det var jeg også... Men Justin, der skal virkelig meget mere til, før jeg ville vove at give slip på sådan en fantastisk fyr som dig...", hviskede jeg alvorligt.

"Jeg vil virkelig ikke opleve det her igen...", tilføjede jeg yderligere.

Justin smilte svagt, mens han kælede for min mave under min afslappende sovetop, "Heller ikke jeg.. Jeg elsker dig for højt til at skulle udsætte både dig og mig for sådan en frygtelig sorg endnu en gang.. Jeg følte helt seriøst, at jeg døde indvendigt, da alt det skete og du pludseligt bare gik babe... Det må simpelthen ikke ske igen...", forklarede han alvorligt, mens han tog fat i min hånd og kyssede mine fingre.

"Aldrig mere skat...", svarede jeg med et lettet og lykkeligt smil. Han smilte kærligt og vores læber mødtes igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...